Doktrin: Definition, typer og eksempler i religion, jura og udenrigspolitik

Lær alt om doktrin: definition, typer og konkrete eksempler inden for religion, jura og udenrigspolitik — klar, forståelig og fagligt præcis.

Doktrin (latin: doctrina) er en kodeks af overbevisninger eller "en samling af lærdomme".

Ved doktrin forstås ofte flere religiøse dogmer, som en kirke underviser i. Men det kan også betyde et retsprincip i common law-traditioner, der er etableret gennem en række tidligere afgørelser, f.eks. doktrinen om selvforsvar eller princippet om fair use.

Inden for udenrigspolitik er en doktrin, også kendt som dogme, en gruppe af grundlæggende regler for en nations udenrigspolitik. Eksempler herpå er Monroe-doktrinen, Stimson-doktrinen, Truman-doktrinen, Eisenhower-doktrinen, Nixon-doktrinen, Bresjnev-doktrinen, Kirkpatrick-doktrinen og Bush-doktrinen.

Typer af doktriner

• Religiøse doktriner: Læresætninger som definerer tro, moral og praksis inden for en religiøs tradition. De kan være nedfældet i trosbekendelser, teologiske skrifter eller kirkens officielle lære.
• Juridiske doktriner: Retlige principper udviklet gennem domstolspraksis eller lovgivning. I common law-systemer spiller domstolenes præcedens en central rolle i at forme og fastholde doktriner.
• Udenrigspolitiske doktriner: Strategiske rammer eller principper, som en stat følger i sit forhold til andre stater. De fungerer som retningslinjer for beslutninger om f.eks. indblanding, alliancer og brug af magt.
• Ideologiske eller politiske doktriner: Samlinger af politiske antagelser eller strategier, som partier eller bevægelser bygger deres politik på.

Doktriner i religion

Religiøse doktriner kan være alt fra konkrete dogmer (fx treenighedslæren eller Jesu guddommelighed i kristendommen) til mere åbne læresætninger om etik og sakramenter. Nogle doktriner anses for uforanderlige af tilhængere (dogmer), mens andre kan være genstand for fortolkning og udvikling over tid. Formålet er typisk at give sammenhæng og autoritet til trospraksis og undervisning.

Doktriner i jura

I jura fungerer doktriner som tolknings- og anvendelsesrammer. I common law udformes mange doktriner gennem stare decisis (domstolspræcedens), hvor tidligere domme vejleder senere afgørelser. I civilsystemer er tilsvarende principper ofte formuleret i lovtekster og retsdogmatik. Eksempler på juridiske doktriner inkluderer doktrinen om selvforsvar eller princippet om fair use, men også begreber som culpa, force majeure eller proportionalitet inden for forvaltnings- og strafferetlig sammenhæng.

Doktriner i udenrigspolitik

En udenrigspolitisk doktrin opsummerer en stats grundlæggende holdninger til sikkerhed, indblanding og internationale relationer. Doktriner kan fungere som retoriske rammer for handling, men de kan også være normative — de legitimerer eller begrunder konkrete handlinger.

Kort om nogle af de ofte citerede doktriner:

• Monroe-doktrinen (1823): Amerikansk politik der advarede europæiske magter imod yderligere kolonisering eller indblanding i amerikanske kontinenter.
• Stimson-doktrinen: Ikke-anerkendelse af territoriale erobringer opnået ved magtanvendelse (brugt som reaktion på Japans annektering af Manchuriet i 1930'erne).
• Truman-doktrinen (1947): USA's politik om at yde økonomisk og militær bistand for at hindre kommunistisk udvidelse, oprindeligt rettet mod Grækenland og Tyrkiet.
• Eisenhower-doktrinen (1957): Tilbud om amerikansk hjælp til mellemøstlige lande for at modstå kommunistisk pres.
• Nixon-doktrinen: Ide om at USA ville støtte allierede økonomisk og militært, men ikke altid indsætte store mængder amerikanske tropper — fokus på, at lokale magter skulle tage større ansvar (fx "Vietnamization").
• Bresjnev-doktrinen: Sovjetisk doktrin om retten til at intervenere i andre socialistiske lande for at beskytte socialismen (bl.a. indgrebet i Tjekkoslovakiet 1968).
• Kirkpatrick-doktrinen: Argumenter for at støtte antikommunistiske regimer, også autoritære, fordi de ifølge tilhængere var mindre farlige for frihed end kommunistiske alternativer.
• Bush-doktrinen: Samlet betegnelse for USA's udenrigspolitiske linje efter 11. september 2001, herunder doktriner om forebyggende (præemptiv) brug af magt og spredning af demokrati som sikkerhedspolitik.

Funktioner og karakteristika

• Orientering: Doktriner giver aktører et rammeværk til at forstå og handle i bestemte situationer.
• Legitimering: De kan retfærdiggøre beslutninger og politikker over for indenlandsk og internationalt publikum.
• Stabilitet og fleksibilitet: Nogle doktriner er faste og svært ændrelige, mens andre justeres i lyset af nye erfaringer eller skift i magtforhold.
• Autoritet: Afhængig af kilden (kirkeledere, domstole, regeringer) kan doktriner have forskellig grad af bindende kraft.

Hvordan doktriner opstår og ændres

Doktriner skabes ofte gennem en kombination af teoretisk refleksion, politisk praksis og institutionelle beslutninger. I religion kan kirkemøder eller teologiske debatter fastlægge doktriner; i jura udvikles de gennem domstolspraksis og lovgivning; i udenrigspolitik formes de af ledende beslutningstagere, historiske erfaringer og geopolitiske behov. Ændringer sker gradvist eller pludseligt — gennem reformer, domstolsafgørelser, politiske kriser eller nye ideologiske strømninger.

Afsluttende bemærkninger

Begrebet doktrin dækker altså både faste læresætninger og mere fleksible handlingsrammer. Forståelsen afhænger af konteksten: religiøs autoritet, retspraksis eller staters strategiske overvejelser. At kende forskellen mellem doktrin, dogme og løst formulerede politiske principper hjælper med at vurdere, hvor bindende eller foranderlig en given lære eller politik er.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er doktrin?

Spørgsmål: Fra hvilket sprog stammer ordet "doktrin"?

Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på doktriner inden for udenrigspolitik?

Spørgsmål: Hvordan adskiller udenrigspolitiske doktriner sig fra andre typer doktriner?

Spørgsmål: Findes der én enkelt definition af, hvad en doktrin er?

Søg efter bogstav