Karpe (Cyprinus carpio) – ferskvandsfisk, spisefisk og invasiv art

Lær om karpen (Cyprinus carpio) — ferskvandsfisk, populær spisefisk og invasiv art; biologi, miljøpåvirkning, prydfisk (koi/guldfisk) og håndtering i naturen.

Karpe (Cyprinus carpio) — i daglig tale kaldet karper — er en fisk, der lever i ferskvand, f.eks. i floder og søer. Arten er udbredt i Europa og Asien og har stor betydning som både fiske- og spisefisk. I nogle lande, særligt USA og Australien, er karpen desuden regnet som en invasiv art, fordi den forstyrrer lokale økosystemer ved at omrøre bundsediment og øge vandets uklarhed.

Beskrivelse

Karper har en kraftig, dyb kropsform med tyk hale og store skæl. Farven varierer fra olivenbrun til gylden, afhængigt af underarten og miljøet. Voksne karper kan blive ret store: typisk måler de mellem 40 og 80 cm, men der findes eksemplarer over 1 meter og flere titals kilo. Levetiden kan være mange år; nogle individer lever over 20–30 år under gode forhold.

Levested og udbredelse

Karpen foretrækker langsomt strømmende eller stillestående vand med blød bund og rigeligt vegetation. Den tåler lave iltniveauer og høj uklarhed bedre end mange andre ferskvandsfisk. Oprindeligt stammer den fra Europa og Asien, men menneskelig flytning og opdræt har gjort den udbredt langt uden for sit naturlige område.

Føde og adfærd

Karpen er altædende: den lever af bunddyr, insekter, krebsdyr, planteføde og organisk materiale (detritus). Ved fødesøgning roder den ofte i bundsedimentet, hvilket kan øge vandets uklarhed og slippe næringsstoffer fri fra bunden.

Formering

Parring og gydning foregår typisk om foråret og sommeren, når vandtemperaturen stiger. Hunnens æg befrugtes udenfor kroppen (ekstern befrugtning) og klæber ofte til vandplanter eller andre overflader. Karper vokser hurtigt i deres første leveår, hvilket gør dem velegnede til opdræt.

Aquakultur, prydfisk og mad

Karper er en vigtig akvakulturel art i mange lande og sælges både til føde og som prydfisk. Særlige farveformer og avlslinjer er udviklet til have- og ornamentsøer. Særligt koi er en farverig, opdrættet form af den almindelige karpe og meget populær som prydfisk. Guldfisk tilhører samme karpefamilie (Cyprinidae), men er en anden art (Carassius auratus) og stammer fra en separat domesticering.

Invasiv art og miljøpåvirkning

I områder hvor karpen er introduceret, kan den medføre markante økologiske ændringer:

• omrøring af sediment øger turbidity og reducerer lysforhold for vandplanter,
• nedgang i vandplanter og bunddyr fører til tab af levesteder for andre arter,
• ændrede næringsstofkredsløb kan fremme algevækst og påvirke vandkvaliteten negativt.

Der føres forskellige forvaltningsindsatser for at begrænse bestanden af invasive karper, herunder intensivt fiskeri, fysiske barrierer, habitatrestaurering og i nogle tilfælde forskning i biologiske kontrolmetoder. Sådanne metoder kræver omhyggelig videnskabelig vurdering og juridisk godkendelse, fordi de kan have brede økologiske konsekvenser.

Fiskeri og kulinarisk brug

Karpe er en traditionel spise i mange lande i Europa og Asien og anvendes til røgning, stegning, gryderetter og supper. Smag og spisekvalitet kan variere efter habitat og forberedelse; i akvakultur kan foder og vandkvalitet påvirke både vækst og smag.

Forvaltning og praktiske råd

• Hvis du har havebassin eller sø, så undgå at sætte vilde karper ud — de kan forårsage skader på planter og vandkvalitet.
• Fjern ikke uønskede karper ved at sætte dem ud i nye vandområder; kontakt lokale myndigheder for korrekt håndtering.
• Ved valg af prydfisk: overvej opdrættede former som koi fra ansvarlige avlere og undgå arter, der er forbundet med invasionsrisiko i dit område.

Konklusion: Karpen (Cyprinus carpio) er en alsidig og økonomisk vigtig ferskvandsfisk med stor kulturel betydning. Samtidig kan arten være problematisk udenfor sit oprindelige område, hvor dens fodersøgning og formeringssucces kan skade lokale økosystemer. Fornuftig forvaltning, opdræt og ansvarlig håndtering er væsentlig for at kombinere udnyttelse og bevarelse.

Typer af karper

• Slægten Abramis
• Karpe (Abramis brama)
• Slægten Barbodes:
• Karpe (Barbodes carnaticus)
• Slægten Carassius:
• Krustfisk (Carassius carassius )
• Preussisk karpe (Carassius gibelio)
• Guldfisk (Carassius auratus)
• Slægten Cirrhinus:
• Kinesisk mudderkarpe (Cirrhinus chinensis)
• Hvid karpe fra Deccan (Cirrhinus fulungee)
• Hora hvid karpe (Cirrhinus macrops)
• Lille mudderkarpe (Cirrhinus microlepis)
• Slamkarpe (Cirrhinus molitorella)
• Menneskekarpe (Cirrhinus saprian)
• Slægten Ctenopharyngodon:
• Græskarpe (Ctenopharyngodon idellus)
• Slægten Culter:
• Rovkarpe (Culter erythropterus)
• Slægten Cyprinus:
• Almindelig karpe, Koi (Cyprinus carpio)
• Slægten Epalzeorhynchos:
• Rødhalet sorthaj (Epalzeorhynchos bicolor)
• Rødfinnet sorthaj eller regnbuehaj (Epalzeorhynchos frenatus)
• Slægten Henicorhynchus:
• Siamesisk mudderkarpe (Henicorhynchus siamensis)
• Slægten Hypophthalmichthys:
• Stor karpe (Hypophthalmichthys nobilis)
• Sølvkarpe (Hypophthalmichthys molitrix)
• Slægten Labeo:
• Afrikansk karpe (Labeo coubie)
• Fringed-lipped peninsula carp (Labeo fimbriatus)
• Stor mundkarpe (Labeo kontius)
• Slægten Mylopharyngodon:
• Sort karpe (Mylopharyngodon piceus)
• Slægten Tinca:
• Tench (Tinca tinca)

 
Karper sværmer i store mængder for at spise foder, som turisterne smider i Urfa i Tyrkiet.  

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er en karpe?

Q: Hvorfor er karper elsket i Europa og Asien?

Q: Hvilke problemer forårsager karper i USA og Australien?

Q: Hvad er forskellen mellem karper og koi/guldfisk?

Q: Findes karper kun i ferskvand?

Q: Hvor er karper populære som fødekilde?

Q: Hvordan påvirker karper vandets renhed?

Søg efter bogstav