Gliese 581 er en rød dværgstjerne i klasse M, som ikke er langt fra Jorden. Den er 22 lysår væk fra solsystemet. Det gør den til den 89. nærmeste kendte stjerne til Solen. Den er også kendt som HO Librae, GL 581 eller GJ 581. Gliese 581 tilhører de kølige, små stjerner (typisk M3–M4), hvilket betyder, at dens overfladetemperatur, lysstyrke og størrelse er meget mindre end Solens. Den har en radius og en masse på omkring en tredjedel af Solens, hvilket gør dens luminositet lav og dens beboelige zone tættere på stjernen end i solsystemet.

Astronomer har opdaget nogle planeter, der kredser om Gliese 581. Astronomerne er enige om, at fire af planeterne er ægte, men nogle mener, at der er to planeter mere. De fire bredt accepterede planeter benævnes normalt GJ 581 b, c, d og e. De blev fundet med præcise radialhastighedsmålinger fra instrumenter som HARPS og HIRES; disse målinger angiver typisk kun planeternes minimummasser (såkaldte "m sin i"), ikke deres fulde masser. Systemet indeholder både en Neptun-lignende planet tæt på stjernen (GJ 581 b) og flere lavermasse-planeter (super-Jorden-typer) på tættere og længere baner. Perioderne for de fire accepterede objekter er kortere end et år; eksempler på bestående estimater er P ≈ 3,15 dage (GJ 581 e), 5,37 dage (GJ 581 b), 12,9 dage (GJ 581 c) og ca. 66–67 dage (GJ 581 d).

Kontrovers om ekstra planeter

Efter de første fund blev der i 2010 fremsat krav om yderligere to planeter, ofte kaldet GJ 581 f og GJ 581 g. Især GJ 581 g fik stor opmærksomhed, fordi den ifølge de oprindelige beregninger lå i stjernens beboelige zone, hvor flydende vand kunne eksistere ved passende atmosfærisk tryk. Senere genanalyser af dataene og nye målinger viste dog, at signalerne for f og g kan være artefakter forårsaget af stjernens egen aktivitet, systematiske fejl eller samspil mellem flere planet-signaler. I dag er konsensus i feltet, at kun fire planeter er solidt bekræftede, mens eksistensen af f og g forbliver usikker og omstridt.

Beboelighed og forhold ved planeterne

Diskussionen om beboelighed i Gliese 581-systemet drejer sig især om, hvorvidt planeterne i eller nær den teoretiske beboelige zone kan have en atmosfære, der holder på varme. Den langeperiode-planet, GJ 581 d, blev i nogle analyser betragtet som potentielt beboelig, hvis den har en kraftig drivhuseffekt. GJ 581 g, hvis den havde eksisteret, var særligt interessant, fordi den ville have ligget midt i beboelig zonen. Men tæt påstyrrende faktorer ved røde dværge påvirker vurderingerne: planeter tæt på en M-dværg risikerer at være tidevandslåste (samme side mod stjernen hele tiden), udsat for kraftig stjernestråling og partikelstorme under stjerners aktive faser, og små stjerner kan have høj variabilitet, hvilket gør fulde vurderinger af klimatiske forhold usikre.

Stjernens fysiske egenskaber og observation

Gliese 581 har en radius og en masse på omkring en tredjedel af Solens. Dens temperatur er anslået til 3.498 Kelvin (4125 Celsius, 7457 Fahrenheit). Dens lysstyrke er 0,01205 gange Solens lysstyrke. Mennesker på Jorden kan se Gliese 581 i stjernebilledet Vægten. Stjernens tilsyneladende størrelsesgrad er 10,57. Det betyder, at en person på Jorden skal bruge et teleskop for at se Gliese 581, fordi stjernen ikke er lysstærk nok til, at man kan se den med det blotte øje.

Betydning og fremtidige observationer

Gliese 581-systemet er vigtigt, fordi det er relativt tæt på Jorden og indeholder lav-masse-planeter omkring en M-dværg — en type system, der nu er kendt for at være almindelig i Mælkevejen. Systemet har derfor været genstand for intensiv opmærksomhed med hensyn til planetdannelse, dynamik og mulige beboelige miljøer. Fremtidige og mere følsomme observationer (både fra jordbaserede spektrografer og kommende rumteleskoper) kan afklare usikre planetkandidater, måle planeternes sande masser og søge efter eventuelle transitter eller atmosfæriske spor, som ville give mere direkte information om deres sammensætning og mulighed for at huse liv.