Kepler-22b er en ekstrasolær planet i kredsløb om G-type stjernen Kepler-22. Den befinder sig omkring 600 lysår fra Jorden i stjernebilledet Cygnus. Den blev fundet af NASA's Kepler-rumteleskop. Det er også den første kendte planet, der kredser inden for den beboelige zone af en sollignende stjerne.
Kepler-22b's første transit foran sin værtssol blev observeret på Keplers tredje dag af videnskabelig drift i midten af 2009. Kepler-22b's tredje transit blev opdaget i slutningen af 2010. Spitzer-rumteleskopet leverede flere data, som bekræftede Kepler-22b's transitter. Den 5. december 2011 blev det annonceret, at Kepler-22b's eksistens var blevet bekræftet.
Opdagelse og bekræftelse
Kepler-22b blev identificeret ved transitmetoden: teleskopet målte den regelmæssige formindskelse i stjernens lysstyrke, når planeten passerede foran stjernen set fra Jorden. Kepler registrerede mindst tre transitter, og efterfølgende observationer fra Spitzer-rumteleskopet og bakkebaserede opfølgninger blev brugt til at udelukke falske positive-signaler og bekræfte planetens natur. Offentliggørelsen i december 2011 gjorde Kepler-22b til en af de tidlige, mest omtalte opdagelser fra Kepler-missionen.
Egenskaber
På grund af opdagelsesmetoden kender man med størst sikkerhed Kepler-22b's omgangstid og relative størrelse:
- Orbital periode: cirka 290 dage (omtrent samme rækkefølge som Jordens år).
- Størrelse: planetens radius er estimeret til omkring 2–2,5 gange Jordens radius, hvilket placerer den i kategorien »super-Jord« eller »mini-Neptun«.
- Masse: ikke præcist bestemt ved bekræftelsestidspunktet; radiale-hastigheds-målinger gav kun begrænsede øvre grænser, så dens sammensætning kan variere fra overvejende stenrig til en gas- eller vandrig verden.
- Afstand fra stjernen: planeten kredser tættere på sin stjerne end Jorden gør om Solen, men fordi Kepler-22 er en smule køligere end Solen, placerer Kepler-22b sig i den såkaldte beboelige zone.
Beboelighed og fortolkninger
At en planet ligger i den beboelige zone betyder kun, at den får en mængde stråling fra sin stjerne, hvor flydende vand på overfladen er muligt under gunstige atmosfæriske forhold. Det garanterer ikke liv eller behagelige overfladeforhold. For Kepler-22b gælder følgende usikkerheder:
- Der kendes ikke detaljer om dens atmosfære: en tæt, tykk atmosfære kunne føre til drivhuseffekt og meget høje temperaturer; en tynd atmosfære ville give helt andre forhold.
- Hvis planeten er mest gasformig (som en miniature-Neptun), vil den ikke have en fast overflade som Jorden, men muligvis dybe havlag eller en tyk atmosfære.
- Hvis den er stenrig og har en stor vandmasse, kunne den være en »vandplanet« med globale oceaner — også dette er spekulativt uden direkte atmosfærisk måling.
Konklusion: Kepler-22b er et interessant mål, fordi den kombinerer en relativt jordlignende orbitalperiode med en placering i den beboelige zone omkring en sollignende stjerne. Alligevel kan man uden yderligere målinger af masse og atmosfære ikke afgøre, om den er beboelig i menneskelig forstand.
Betydning for astronomi
Opdagelsen af Kepler-22b var vigtig symbolsk og videnskabeligt, fordi den illustrerede Kepler-teleskopets evne til at finde planeter med længrelsesordener som Jordens år og fordi den viste, at planeter i beboelige zoner om sollignende stjerner findes. Siden hen har mange flere kandidater og bekræftede planeter udvidet vores forståelse, men Kepler-22b forbliver et tidligt og velkendt eksempel på en planet i en stjernes beboelige zone.


