Udvikling af farvesynet
Udviklingen af farvesynet medfører, at lys opfattes efter bølgelængden. Dette har indlysende fordele, især hjælper det dyrene med at finde føde.
Mange planteædere har et farvesyn, der gør det muligt for dem at se frugter eller (umodne) blade, som er gode at spise. Hos kolibrier genkendes bestemte blomster ofte på deres farve. Rovdyr bruger også farvesynet til at hjælpe dem med at finde deres bytte.
Alt dette gælder primært for dyr i dagtimerne. På den anden side har nataktive pattedyr et langt mindre udviklet farvesyn. Hos dem udnyttes pladsen på nethinden bedre med flere stave, da stavene samler lyset bedre. Farveforskelle er meget mindre synlige i mørke.
Krybdyr
Bortset fra hvirveldyr er leddyr de eneste landdyr, der har farvesyn, leddyr. Vandlevende leddyr som f.eks. krebsdyr har også farvesyn. Som hos hvirveldyr er detaljerne forskellige, men de molekyler, der udfører arbejdet - opsins - er meget ens.
Hvirveldyr
Der findes fire fotopigmentopsins hos teleostfisk, krybdyr og fugle. Dette tyder på, at tetrapodernes og amnioternes fælles forfader (for ~360 millioner år siden) havde:
"stave og fire spektralklasser af kegle, der hver repræsenterer en af de fem synspigmentfamilier. Komplementet af fire spektralt forskellige kegleklasser giver disse arter mulighed for et tetrachromatisk farvesyn".
Pattedyr
Derimod mistede pattedyrene en stor del af deres farvesynsevne i den lange periode i Mesozoikum, hvor de levede som nataktive dyr.
"...to kegleopsin-genfamilier forekommer i nutidige pattedyr, og med undtagelse af nogle primater har ingen af disse dyr mere end en enkelt fotopigmenttype fra hver af deres to genfamilier".
Mange primater lever som dagdyr, og en gruppe - den gamle verdens aber - har udviklet et trichromatisk syn. De antropoide aber og mennesker nedstammer fra denne gruppe aber og har også et godt farvesyn. Det er altså sådan, at de fleste aber og mennesker har et godt farvesyn, men at de fleste andre pattedyr ikke har det: De har kun to opsins og er bichromatiske.
UV-lys
Ultraviolet lys spiller en rolle for farveopfattelsen hos mange dyr, især insekter.
Farvesyn med UV-diskrimination findes hos mange leddyr - de er de eneste landdyr ud over hvirveldyrene, der har denne egenskab.
Fugle, skildpadder, øgler, mange fisk og nogle gnavere har UV-receptorer i deres nethinde. Disse dyr kan se de UV-mønstre, der findes på blomster og andre dyreliv, som ellers er usynlige for det menneskelige øje.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad får lys til at blive set i henhold til dets bølgelængde?
A: Udviklingen af farvesynet medfører, at lys ses i henhold til bølgelængden.
Spørgsmål: Hvad er fordelene ved farvesyn?
A: Fordelene ved farvesynet er, at det hjælper dyrene med at finde føde, og rovdyr bruger også farvesynet til at finde deres bytte.
Spørgsmål: Hvad gør farvesynet mange planteædere i stand til at gøre?
A: Mange planteædere har et farvesyn, der gør det muligt for dem at se frugter eller (umodne) blade, som er gode at spise.
Spørgsmål: Hvordan kan kolibrier genkende bestemte blomster?
Svar: Kolibrier genkender bestemte blomster på deres farve.
Sp: Hvilken rolle spiller stave i nethinden hos nataktive pattedyr?
Svar: Stavecellerne spiller en bedre rolle på nethinden hos nataktive pattedyr, da de opfanger lyset bedre, og pladsen på nethinden udnyttes bedre med flere staveceller.
Sp: Hvilke dyr har et meget mindre udviklet farvesyn?
Svar: Nataktive pattedyr har et langt mindre udviklet farvesyn.
Spørgsmål: Er farveforskelle synlige i mørke?
Svar: Nej, farveforskelle er meget mindre synlige i mørke.
