Etniske grupper i Pakistan
Omkring 98 % af de sprog, der tales i Pakistan, er indo-iranske sprog (70 % indo-ariske og 30 % iranske sprog), en gren af den indoeuropæiske sprogfamilie. De fleste pakistanske sprog skrives med persisk-arabisk skrift og har et betydeligt ordforråd, der stammer fra arabisk og persisk. Urdu, balochi, pashto, sindhi, seraiki, kashmiri (koshur), punjabi (shahmukhi) osv. er de almindelige sprog, der tales i Pakistan. Pakistanere tilhører forskellige indo-ariske etniske grupper, der taler indoarisk, samt iranske folk og dardiske sproggrupper. Derudover lever der også små grupper af isolerede sproglige grupper som f.eks. burusho- og brahui-talende folk i landet. De største etniske grupper i Pakistan i numerisk størrelse omfatter: Punjabier, pashtuner, sindhier, seraikier, muhajirer, balochier, chitralis og andre mindre grupper.
Befolkningen består af flere etniske hovedgrupper (2009):
- Punjabier (40,20%) 70,7 millioner
- Pashtuner (19,80%) 35,2 millioner
- Sindhier (14,1 %) 24,8 millioner
- Seraikis (10,53%) 14,8 millioner
- Muhajirs (7,57%) 13,3 millioner
- Balocher er (3,57%) 6,3 millioner
- Andre (4,66%) 11,1 mio.
Mindre etniske grupper som kashmirere, kalash, burusho, brahui, khowar, shina og turwalis findes hovedsagelig i de nordlige dele af landet. Befolkningen på Potohar-plateauet i det nordlige Punjab (Potoharis) er undertiden opført særskilt fra punjabierne. Dette ville have en tendens til at mindske punjabiernes befolkning yderligere.
Større etniske grupper i Pakistan, 1973
Hindkowan
Hindkowaner er en generel betegnelse for indbyggerne i Hazara-divisionen i Khyber Pakhtunkhwa-provinsen i Pakistan. Området ligger mellem de "rigtige" pashtun-distrikter i provinsen, det nordlige Punjab og Kashmir. Der er således tale om et "overgangsområde", hvor der hovedsagelig tales hinko-dialekt eller sprog, med lidt pashto og andre sprog. Det skal bemærkes, at der som sådan ikke findes nogen mennesker eller racer med dette navn, men at det er en rent sproglig definition eller betegnelse. Befolkningen i det "hindko-talende bælte" har faktisk en række forskellige etniske oprindelser - pathatiske bosættere som Yusufzai, Tanoli, Tarin, Jadoon, Kakkar, Utmanzai og andre, samt repræsentanter for forskellige Punjabi og Kashmiri-stammer, samt flere indfødte bjergstammer og oprindelige stammer som Awan, Mughal, Turk, Karlal, Dhund Abbasi, Gujar, Swatis osv.
Mens udtrykket generelt anvendes om indbyggerne i Hazara (især i distrikterne Abbottabad, Haripur og Mansehra), anvendes det også i forlængelse heraf om betydelige lommer af Hindko-talende befolkninger i Peshawar by, Kohat og Dera Ismail Khan i Khyber Pakhtunkhwa og i Dera Ghazi Khan og Mianwali i Punjab.
Hazara
Hazara-etniskheden (ikke at forveksle med indbyggerne i Hazara-regionen) er et folk, der taler persisk. De lokale eller pakistanske Hazara bor i Quetta i Balochistan og et lille antal fra Afghanistan som flygtninge i Islamabad-området og nogle få i Peshawar by i Khyber Pakhtunkhwa. De er nært beslægtet med det eurasiske folk og det uyguriske folk. Den samlede anslåede befolkning af pakistanske hazarer menes at være mere end 200 000. De afghanske flygtninge hazarer er ikke mere end mellem 10 000 og 12 000.
Makrani
Makranierne er indbyggerne på Makran-kysten i Balochistan i Iran og Pakistan. De er det negroide folk i Pakistan. De er efterkommere af slaver, der først blev bragt til Pakistan af arabiske købmænd i middelalderen fra de bantutalende dele af Østafrika.
Tadsjikisk
Tadsjikerne er et persisktalende folk med traditionelle hjemlande i det nuværende Afghanistan, Tadsjikistan, det sydlige Usbekistan, det nordlige Pakistan og det vestlige Kina. De pakistanske tadsjikere lever blandt andre folk med overvejende centralasiatisk oprindelse som f.eks. dardiske og chitraliske folk, hunzukuts, shina, baltis osv., og de egentlige tadsjikere anslås ikke at være mere end mellem 100.000 og 125.000[].
Balti
Balterne er en etnisk gruppe af tibetansk afstamning med en vis blanding af dadardisk oprindelse i Gilgit-Baltistan, Pakistan og Ladakh. I Pakistan bor de hovedsagelig i de store bycentre Lahore, Karachi og Islamabad/Rawalpindi. Balti-sproget tilhører den tibetanske sprogfamilie og er en underdialekt af ladakhisk.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvor stor en procentdel af de sprog, der tales i Pakistan, er indo-iranske?
Svar: Omkring 98 % af de sprog, der tales i Pakistan, er indo-iranske.
Spørgsmål: Hvilket skriftsprog bruges til at skrive de fleste sprog i Pakistan?
A: De fleste sprog i Pakistan skrives med perso-arabisk skrift.
Spørgsmål: Hvor mange større etniske grupper udgør befolkningen i Pakistan?
A: Befolkningen består af flere etniske hovedgrupper, herunder punjabier, pashtuner, sindhier, seraikier, muhajirer, balochier og chitralis.
Spørgsmål: Hvilken etnisk gruppe er den største i antal?
Svar: Punjabierne udgør den største etniske gruppe med 40,20 % eller 70,7 mio. mennesker.
Spørgsmål: Findes der sproglige isolater i Pakistan?
Svar: Ja, der findes også små grupper af sproglige isolater som f.eks. burusho- og brahui-talende folkeslag i landet.
Spørgsmål: Hvor findes mindre etniske grupper i Pakistan?
A: Mindre etniske grupper som f.eks. kashmirier, kalash, burusho, brahui, khowar, shina og turwalis findes hovedsagelig i de nordlige dele af landet.
Spørgsmål: Er Potoharis opført særskilt fra Punjabis, når befolkningerne tælles med?
A: Ja, Potoharis fra det nordlige Punjab opgøres undertiden separat fra punjabierne, hvilket ville have tendens til at mindske deres befolkning yderligere.
