Etniske grupper i Afghanistan – oversigt over landets folkegrupper

Etniske grupper i Afghanistan: oversigt over Pashtun, tadsjik, hazara, usbek m.fl. Fakta, kort og kulturindsigt til forståelse af landets folkegrupper.

Afghanistan er et multietnisk land, og de etniske grupper er f.eks: Pashtun, tadsjikisk, hazara, usbekisk, aimaq, turkmensk, balochisk, pashayi, nuristani, gujjar, arabisk, brahui, qizilbash, pamiri, moghol og nogle få andre.

Oversigt og kontekst

Afghanistans befolkning er sammensat af mange folkegrupper med forskellig sprog-, kultur- og religionsbaggrund. På grund af manglende fuldt pålidelige folketællinger er det svært at angive helt præcise tal, og procentsatser varierer mellem kilder. Generelt oplyser man ofte at:

• Pashtun udgør en betydelig andel (ofte angivet som den største gruppe), og er især dominerende i syd og øst.
• Tadsjikisk (tadsjikere) er udbredt i nordøstlige og vestlige områder samt i byer som Kabul og Herat.
• Hazara findes især i det centrale højland kendt som Hazarajat.
• Usbekisk, turkmensk og andre centralasiatiske grupper lever primært i det nordlige Afghanistan.

Udover disse større grupper er der flere mindre etniske eller sproglige fællesskaber, der ofte har bevaret egne traditioner. Identitet i Afghanistan er ofte flersidet: mange er tosprogede eller flersprogede, og regionale bånd kan være lige så vigtige som etnisk tilhørsforhold.

Kort beskrivelse af de vigtigste grupper

• Pashtun: Et stort etnisk folk, primært pashto-talende, traditionelt bosat i Syd- og Østafghanistan samt i de tilstødende områder i Pakistan. Pashtun-samfundet er organiseret omkring klaner og stammevæsen og har haft central politisk indflydelse gennem historien. De fleste pashtun er sunnimuslimer (Hanafi).
• tadsjikisk: Tadsjikere taler primært dari (en variant af persisk) og findes i det nordøstlige og vestlige Afghanistan samt i storbyer. De er ofte handlende, landmænd eller bybefolkning. Tadsjiker er overvejende sunnimuslimer, men kulturelt og sprogligt tæt knyttet til det større persiske område.
• hazara: Hazarerne lever især i Hazarajat i det centrale Afghanistan (f.eks. Bamiyan, Daykundi). De taler ofte et dialektalt persisk (hazara-variant) og er i høj grad tilhængere af tolversciamen (shia), hvilket adskiller dem religiøst fra mange af naboerne. Hazarerne har en markant visuel og kulturel identitet og har historisk været marginaliseret.
• usbekisk: Usbekere bor primært i nordlige provinser og taler usbekisk (en tyrkisk sproggren). Mange engagerer sig i landbrug og handel. De er overvejende sunnimuslimer.
• turkmensk: Turkmener lever især i det nordlige Afghanistan nær grænsen til Turkmenistan. De taler turkmensk og dyrker ofte traditionelt håndværk, kvægavl og landbrug.
• aimaq: Aimaq er en samling af seminomadiske/tadjikisk-talende grupper i vestlige og centrale dele af landet. Navnet bruges ofte om flere stammer, som deler en pastoral livsstil og et særpræget sprog/dialekt tæt på dari.
• balochisk: Baloch-befolkningen bor i det sydvestlige Afghanistan (grænsen mod Pakistan og Iran) og taler baluchi. De er ofte nomadiske eller seminomadiske og har tætte kulturelle bånd til Baloch-samfundene i Pakistan/Iran.
• pashayi: Pashayi-folk i østlige bjergområder (bl.a. Laghman og Nangarhar) taler flere pashayi-sprog og lever ofte i isolerede landsbyer. De har egne lokalsamfund og traditionelle skikke.
• nuristani: Nuristani-folk bor i provinsen Nuristan og taler nuristaniske sprog (en særskilt gren af de iranske sprog). De lever i bjergområder og har en distinkt kultur og historie, herunder tidligere ikke-muslimske religiøse traditioner før islamiseringen.
• gujjar: Gujjar (også kaldet Gujar) er historisk set hyrdefolk og nomader, der findes flere steder i landet. Mange gujjar taler lokale sprog som pashto eller dari samt deres eget gujari-dialekt. Deres levevis er ofte pastoral med sæsonbestemte bevægelser.
• arabisk: Der findes små arabiske samfund i Afghanistan, nogle historisk defineret som 'Afghanske arabere'. Mange af disse grupper er over tid blevet kulturelt assimilierede og taler i dag oftere dari eller pashto, selvom nogle oprindeligt havde arabisk baggrund.
• brahui: Brahui-folk i det sydlige Afghanistan taler brahui, et dravidisk sprog, og har tætte relationer til Brahui-fællesskaber i Pakistan og Iran. De lever især i grænseområderne mod Pakistan.
• qizilbash: En mindre gruppe af historisk centralasiatisk/iransk oprindelse, som traditionelt boede i byområder og nogle gange var knyttet til administrative eller militære funktioner. Mange qizilbash taler dari og er ofte shia-muslimer.
• pamiri: Pamiri-folk i det fjernere nordøst (f.eks. Badakhshan) taler pamiriske sprog (f.eks. shughni) og inkluderer både ismailitiske og andre religiøse grupper. De har kulturelle forbindelser over grænsen til Tadjikistan.
• moghol: Moghol (eller mogholi) henviser til en lille gruppe af formodet mongolisk afstamning; mange er assimilierede og taler i dag dari. Oprindeligt havde de egne særprægede sprog og traditioner.

Andre vigtige pointer

• Religion: Størstedelen af befolkningen er muslimsk, primært sunnimuslimer (Hanafi). Mindretal som hazaraer (to-lver shia) og enkelte pamiri-grupper (isma’ilisme mv.) følger andre islamske retninger.
• Sprog: Dari (afghansk persisk) og pashto er de dominerende sprog i Afghanistan; mange minoriteter taler også egne sprog eller dialekter. Tosprogethed er almindeligt i byer og grænseområder.
• Mobilitet og assimilation: Historiske migrationer, politiske konflikter og urbanisering har ændret befolkningssammensætningen og ført til stigende interaktion, ægteskaber på tværs af grupper og sproglig udveksling.
• Politik og identitet: Etniske skel spiller ofte en rolle i lokal og national politik, men regionale, klan- og økonomiske forhold er også afgørende faktorer i folks hverdag.

Afsluttende bemærkning

Afghanistans etniske landskab er komplekst og dynamisk. Procentsatser og grænser mellem grupper er ofte flydende, og mange mennesker identificerer sig både med etnisk gruppe, sprog, region og stamme. For pålidelige, opdaterede tal er det vigtigt at konsultere flere kilder, da officielle folketællinger historisk har været sparsomme eller politisk følsomme.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Afghanistan?

Q: Hvad er de etniske grupper i Afghanistan?

Q: Hvad er den største etniske gruppe i Afghanistan?

Q: Hvad er de andre vigtige etniske grupper i Afghanistan?

Q: Er der nogen etniske minoritetsgrupper i Afghanistan?

Q: Hvad er betydningen af den etniske mangfoldighed i Afghanistan?

Q: Hvordan påvirker den etniske mangfoldighed Afghanistans politik og samfund?

Søg efter bogstav