Kamæleoner er en familie af øgler. De fleste kan skifte farve på deres skind for at camouflere sig eller for at signalere stemning eller intentioner over for andre kamæleoner. Kamæleoner udgør desuden en særskilt klade af øgler med særlige tilpasninger, der adskiller dem fra andre grupper.

Udseende og anatomiske træk

Kamæleoner har flere karakteristiske træk: papegøjeagtige, zygodactyloide fødder (to tæer peger frem og to tilbage), en forhenværende gribehale (præhensil hale), ofte kamme, hjelme eller horn på hovedet og en særpræget, svajende gangart. Deres øjne kan bevæge sig uafhængigt og giver stereoskopisk syn, når de fokuserer på bytte. De har meget lange, klæbrige tunger, som de kan skyde ud på en brøkdel af et sekund for at fange insekter.

Størrelsen varierer meget mellem arterne: nogle af de mindste Brookesia-arter er kun få centimeter lange, mens nogle af de største arter kan nå omkring 1,5 fod (ca. 45 cm) eller mere, når halen medregnes. Generelt kan nogle arter dog blive over en halv meter i total længde.

Farveskift — hvordan og hvorfor

Farveskiftet sker ikke blot ved simpel "maling", men ved en kompleks kombination af pigmentceller (kromatoforer) og reflekterende celler (iridoforer), som ændrer både pigmentfordeling og lysets brydning i huden. Ændringer styres af nervesystemet og hormoner og kan ske hurtigt eller langsomt afhængigt af årsagen.

Årsagerne til farveskift omfatter:

  • Kommunikation: parringsdisplay, territorial advarsel eller sociale signaler.
  • Temperaturregulering: mørkere farver absorberer mere varme, lysere farver reflekterer den.
  • Stress og helbredstilstand: frygt eller sygdom kan ændre farvemønsteret.
  • Kamouflage: skjul mod rovdyr eller forstyrring fra bytte.

Adfærd og føde

De fleste kamæleoner er overvejende insektædere, men større arter tager lejlighedsvis små hvirveldyr som firben eller fugle og enkelte arter supplerer med plantemateriale. Jagt foregår typisk siddende på en gren, hvor dyret lokalisere byttet med de uafhængige øjne og derefter affyrer tungen med stor præcision og hastighed.

Kamæleoner er ofte dagaktive og tilbringer det meste af tiden i bevoksning. De er generelt solitære og kan være territoriale, især hanner i ynglesæsonen. Hanner viser ofte farverige displays eller udspilede kamme under parring eller kamp.

Udbredelse og levesteder

Der findes omkring 160 kendte arter, disses naturlige udbredelse omfatter primært Afrika og Madagaskar, men nogle arter findes også i Spanien og Portugal, i hele Sydasien og på Sri Lanka. Derudover er flere arter blevet introduceret til økosystemer uden for deres oprindelige udbredelsesområde, for eksempel Hawaii, Californien og Florida. Kamæleoner lever i meget forskellige miljøer — fra tropiske regnskove til tørt krat og halvtørre zone — men de fleste arter foretrækker buske eller træer, hvor deres gribehale og fødder er en stor fordel.

Formering og livscyklus

De fleste kamæleoner lægger æg (æg-læggende), men nogle arter er ovovivipare (æg udvikler sig i hunnen og ungerne fødes levende). Kuldstørrelsen varierer fra få æg hos små arter til flere hundrede hos visse store arter. Inkubationstider og udviklingshastighed afhænger af art og temperatur: i køligere klimaer kan æg tage meget lang tid om at klække. Forældrepleje er generelt begrænset; ungerne er som oftest selvstændige fra klækning eller fødsel.

Kamæleoner som kæledyr og bevaringsstatus

Kamæleoner er populære i krybdyrshobbyen, men de kræver specialiseret pleje — passende temperaturgradienter, luftfugtighed, UVB-lys, passende kost og plads til at klatre er afgørende for deres trivsel. Mange kamæleoner stresser let ved håndtering, så de er bedst egnet til oplevelsesfjern pleje frem for hyppig omgang.

Trusler i naturen omfatter tab af levesteder, skovrydning, klimaændringer og indsamling til kæledyrsmarkedet. Mange arter fra Madagaskar og andre isolerede områder er særligt sårbare, og flere er rødlisteført. Ansvarlig handel, beskyttelse af naturlige habitater og opdræt i fangenskab er vigtige faktorer for bevarelse.

Samlet set er kamæleoner en fascinerende og varieret gruppe af øgler med særlige fysiologiske og adfærdsmæssige tilpasninger — ikke mindst deres evne til at skifte farve — som gør dem til nogle af naturens mest karakteristiske krybdyr.