Crotalinae, også kendt som "pit vipers" eller "crotaline snakes", er en underfamilie af giftige hugorme, som findes i Asien og Amerika.

Der findes i øjeblikket 18 slægter og 151 arter: 7 slægter og 54 arter i den gamle verden og 11 slægter og 97 arter i den nye verden. De er de eneste kendte hugorme, der findes i Amerika. Nogle af de slanger, der hører til i denne gruppe, er klapperslanger, lanseorme og asiatiske pitvipere.

Kendetegn

  • Varmefølsomme pitorganer: Mellem næsebor og øje har de et karakteristisk varmefølsomt hulrum (pit), som kan registrere temperatursignaturer fra byttedyr og hjælpe ved jagt i skumring og mørke.
  • Gift og hugtænder: Som vipere har de lange, foldbare (solenoglyphous) hugtænder forbundet til giftkirtler. Giftene er typisk hemotoksiske eller cytotoksiske, men sammensætningen varierer mellem arter.
  • Udseende: Ofte trekantet hoved, lodrette (vertikale) pupiller og kroppe, der kan være tilpasset enten til livet på jorden eller i træer (arboriale arter).
  • Størrelse: Varierer fra små arter under 60 cm til meget store som bushmaster (Lachesis), der kan nå flere meter.

Udbredelse og habitater

Crotalinae forekommer over store dele af Asien og hele Amerika. De lever i mange forskellige habitater: tropiske regnskove, tempererede skove, græstepper, bjerge og tørre områder. Nogle arter er streng arboreale (trælevende), andre er terrestriske eller semi-akvatiske.

Som nævnt er pitvipere de eneste hugorme, der naturligt findes i Amerika, hvor de spiller en vigtig rolle i økosystemet som rovdyr af små pattedyr, fugle og padder.

Arter og eksempler

Underfamilien omfatter en række velkendte slægter og arter. Ud over de nævnte klapperslanger findes bl.a. slægter og typer som:

  • Crotalus og Sistrurus (klapperslanger)
  • Bothrops (fx fer-de-lance)
  • Agkistrodon (fx copperhead og cottonmouth)
  • Lachesis (bushmaster)
  • Trimeresurus / Protobothrops og Bothriechis (asiatiske og amerikanske "green" pitvipere)
  • Gloydius og andre asiatiske slægter

Adfærd, føde og formering

  • Føde: De jager små pattedyr, fugle, padder og nogle gange hvirvelløse dyr. Pitorganet bruges til at finde varmblodet bytte i mørke.
  • Jagt og forsvar: Mange arter er stillingsjægere, der venter på bytte, men nogle er aktive jægere. Når de føler sig truet, kan de advare med lyde (fx klap fra klapperslanger), flade kroppen og hugge.
  • Formering: Der er variation: mange pitvipere er vivipare eller ovovivipare (føder levende unger), mens nogle større slægter, f.eks. visse Lachesis-arter, lægger æg (ovipari).

Giftvirkning og førstehjælp

Bid fra pitvipere kan give smerte, hævelse, vævsbeskadigelse, blødningsforstyrrelser og i alvorlige tilfælde systemiske symptomer. Giftens virkning varierer meget mellem arter. Ved slangebid:

  • Søg straks lægehjælp — kontakt alarmcentral eller gå til skadestue.
  • Hold den bidte extremitet i ro og i neutral position under hjerteniveau.
  • Forsøg ikke at suge giften ud, skære i såret eller bruge tourniquet.
  • Behandling kan omfatte antivenom, væskebehandling og kirurgisk opfølgning ved behov.

Bevaring

Mange arter påvirkes negativt af tab af levesteder, vejbyggeri, jagt og menneskelig forfølgelse. Nogle arter er truede og har brug for beskyttelse gennem habitatbevaring, lovgivning og oplysning for at reducere konflikter mellem mennesker og slanger.

Afsluttende bemærkning

Crotalinae er en mangfoldig og økologisk vigtig gruppe hugorme med karakteristiske varmefølsomme pitorganer og effektivt giftvåben. Kendskab til deres biologi, respekt for deres rolle i naturen og korrekt behandling ved bid er afgørende for både menneskers sikkerhed og bevarelse af arterne.