Gøglerne (Cuculidae): arter, adfærd og yngleparasitisme

Den almindelige gøg, Cuculus canorus, (som normalt bare kaldes "gøg" i de lande, hvor den lever) er en forårstrækkende fugl i Europa og Nordasien. Den overvintrer i Afrika og det sydlige Asien. Det er en grålig fugl med en slank krop, lang hale og stærke ben. Den ligner lidt en lille rovfugl, når den flyver. Hannen er mørkegrå foroven med en sortbrun hale, der er plettet og spidset med hvidt og ujævnt stribet med sort. Hunnen ligner den, men er lidt mere rødlig på det øverste bryst. Den kan lide at spise behårede larver. Den findes ofte, hvor skove grænser op til åbent land.

Gøgen har fået sit navn, fordi gøgehannen synger to toner, der lyder som ordet "cu - ckoo". Hunnen laver ikke denne lyd. Hun har et højt boblende kald.

Lægger sine æg

Den almindelige gøg laver ikke sin egen rede, og den opfostrer ikke sine egne unger. I stedet lægger hunnen sine æg i andre fugles reder. Hver gøgehun specialiserer sig i kun én værtsart og lægger camouflerede æg i denne fugls rede. F.eks. vil en gøg, der lægger sine æg i reder af rørhøg, lægge æg, der ligner rørhøgens æg.

Gøgehunnen bruger meget tid på at holde øje med fuglene ved den rede, hvor hun vil lægge æg. Hun skal finde ud af det nøjagtige tidspunkt, hvor hun skal gå hen og lægge sit æg, mens værtsforældrene ikke kigger. Hvis gøgen lægger sit æg i reden, før den anden fugl lægger det, vil rørhøgen bemærke det og vide, at det ikke er hendes æg, og derfor vil hun skille sig af med det. Hvis gøgen lægger sit æg for sent, når rørhøgen er færdig med at lægge sit æg, vil det også blive bemærket.

Når gøgehunnen mener, at det er det rette tidspunkt, flyver hun ned til rørhøgens rede, skubber et rørhøgsæg ud af reden, lægger sit æg og flyver væk. Dette tager kun ca. 10 sekunder. Rørsangeren lægger ikke mærke til det og fortsætter med at passe på æggene. Når gøgeungen klækkes, vokser den hurtigt meget hurtigt. Den skubber de andre æg eller rørhøgsanger-unger ud af reden. Når den er 14 dage gammel, er den ca. 3 gange så stor som den voksne rørhøne. Kyllingen har en enorm mund, som den åbner meget bredt. Den laver også en meget hurtig "pipende" lyd, som lyder som en rede fuld af rørhøgsangerunger. Dette får forældrene til at opføre sig, som om de havde en rede fuld af deres egne unger.

Omkring 56 af gøgearterne i den gamle verden og 3 af gøgearterne i den nye verden er yngleparasitter, der lægger deres æg i andre fugles reder. Disse arter er obligatoriske yngleparasitter, hvilket betyder, at de kun formerer sig på denne måde. Æggene fra yngleparasitterne har en tyk skal. De har to forskellige lag med et ydre kalkholdigt lag, som menes at give modstandsdygtighed over for revner, når æggene tabes i værtsreden.

Værtsspecifikke linjer

Parasitgøgehunner specialiserer sig og lægger æg, der ligner æggene fra den valgte vært. Dette er resultatet af naturlig udvælgelse, da nogle fugle er i stand til at skelne gøgeæg fra deres egne, hvilket betyder, at de æg, der ligner værtens æg mindst, bliver smidt ud af reden.

Værtsarter kan træffe direkte foranstaltninger for at forhindre gøge i at lægge æg i deres rede. Fugle, hvis reder er i høj risiko for gøgeæg, pudser ofte gøgler og fordriver dem fra området.

Parasitiske gøge er inddelt i gentes: hver gens er specialiseret i en bestemt værtsart. Dette gør det muligt for hver art at udvikle en særlig ægfarve. Således parasiterer arten som helhed på en lang række værter, men hver hunlinje er specialiseret i en enkelt værtsart.

Generne, der regulerer ægfarven, er kun nedarvet i moderlinjen, uden tvivl på kønskromosomet. Dette gør det muligt for hunnerne at lægge mimetiske æg i reden hos deres værtsart.

Det antages, at hunnerne præger den værtsart, som har opfostret dem, og senere parasiterer de kun på reder af denne art. Gøgehanner befrugter hunner af alle linjer, så der sker en genstrøm mellem de forskellige moderlinjer.

Det er usædvanligt, hvor detaljeret og næsten perfekt gøgneredenes parasitisme og værtsfuglenes forsvar er. Mange af værtsarterne kan se og smide næsten perfekte gøgeæg ud. Dette system er et godt eksempel på et evolutionært våbenkapløb, en form for co-evolution. Der findes andre fugle, som praktiserer redeparasitisme (f.eks. kuhlierne), men disse andre systemer er langt mindre specialiserede.

Hannerne og de grå hunner i flugten ligner lidt en spurvehøg. Det kan beskytte dem mod andre fugles mobning (Batesian mimicry). Fordelen ved de rødbrune hunner kendes ikke. Det kan være, at de, fordi de er mindre almindelige, bliver mindre genkendt af andre fuglearter.

Gøgen opholder sig kun på sit sommersted i ca. 10 uger. I Storbritannien ankommer den f.eks. i april, og de voksne fugle tager af sted til Afrika i slutningen af juni eller begyndelsen af juli. De ankommer til Afrika (eller Asien) i august.

De skifter fjer to gange om året, idet de skifter fjer delvist om sommeren og helt om vinteren.