George Floyd protesterer | serie af protester og optøjer, der startede i Minneapolis-Saint Paul

Baggrund

George Floyd-protesterne fandt sted i foråret og den tidlige sommer 2020, kort efter at antallet af dødsfald som følge af coronavirus 2019 i USA nåede op på 100.000. COVID-19-pandemien havde allerede ramt sorte og andre ikke-hvide amerikanere mere end hvide amerikanere. Eksperter sagde, at demonstranterne kunne sprede virussen til hinanden.

New Yorks guvernør Andrew Cuomo sagde lørdag den 30. maj: "I har ret til at demonstrere. I har ret til at protestere. Gud velsigne Amerika. I har ikke ret til at smitte andre mennesker. I har ikke ret til at handle på en måde, der bringer folkesundheden i fare. ... Du kan have en mening, men der er også fakta, og det er forkert af dig ikke at bære en maske."

Nogle eksperter sagde, at COVID-19-pandemien var med til at forårsage George Floyd-protesterne og gjorde dem større. Dr. Marcella Nunez-Smith fra Yale School of Medicine sagde: "De protesterer mod politibrutalitet og overdreven magt, ingen tvivl om det, men de protesterer også for evnen til at leve deres liv fuldt og helt, og for ikke at få deres liv afkortet, enten af magt eller af sygdomme, der kan forebygges."

Eksperter troede, at George Floyd-protesterne ville få flere mennesker til at få COVID-19. I USA skete det imidlertid ikke pr. 1. juli. Forskerne sagde, at det kunne skyldes, at antallet af tilfælde i storbyer som New York allerede var ved at falde, at protesterne fandt sted udenfor, at demonstranterne for det meste bar masker, eller at demonstranterne normalt var i bevægelse ved at gå eller marchere. Andre eksperter sagde, at fordi de fleste af demonstranterne var unge, raske voksne, havde de måske fået COVID-19 uden at have bemærket det.

 

Protester

Der var søsterprotester i alle 50 amerikanske stater og i hovedstaden Washington, D.C. Nogle af protesterne var fredelige, mens andre var præget af vold og plyndringer. Nationalgarden rykkede ud i mere end 25 af landets 50 stater.

Mange af de første protester var fredelige, mens nogle senere blev voldelige. Nogle steder forblev politiet roligt, mens det andre steder brugte magt, tåregas og gummikugler. I Washington D.C. lod en mand over 50 demonstranter komme ind i sit hus, så de kunne flygte fra politiet, der jagtede dem. To uger efter protesterne var 9300 mennesker blevet anholdt i USA, heraf 1500 i New York og 2700 i Los Angeles.

I Newark, New Jersey, protesterede 12.000 mennesker i weekenden den 31. maj. Ingen beskadigede nogen butikker, og ingen blev arresteret. Newark Community Street Team, der blev dannet i 2014, arbejdede for at forhindre vold. Newarks byledere sagde, at de unge sorte amerikanere blandt demonstranterne var grunden til, at protesten forblev fredelig. Camden, New Jersey og Flint, Michigan havde også fredelige protester.

Demonstranter uden for Det Hvide Hus, den bygning i Washington, D.C., hvor præsidenten bor, opfordrede Trump til at gå af. Nogle kastede med flasker. USA's Secret Service tog Trump med til en bunker i Det Hvide Hus. Mandag den 1. juni brugte Secret Service tåregas mod fredelige demonstranter uden for Det Hvide Hus, så præsident Donald Trump kunne gå til St. John's Church og få taget et billede af sig selv med en bibel.

I weekenden den 6.-7. juni var protesterne i USA endnu større, men for det meste fredelige, ifølge New York Times, og demonstranterne var mere enige om, hvad de ønskede: politireformer. Der var titusindvis af demonstranter i store byer som New York og Seattle og også protester i mindre byer som Marion i Ohio og Vidor i Texas. New Yorks borgmester Bill de Blasio meddelte søndag morgen, at New York City stoppede sit udgangsforbud kl. 20.00.

Aktivistgruppen Black Lives Matter sagsøgte tirsdag den 9. juni politiet i Seattle, Washington. Den aften indtog demonstranterne Seattles rådhus i omkring en time. Demonstranterne forlod rådhuset på egen hånd (ingen skubbede dem ud). Demonstranterne overtog en del af det centrale Seattle og kaldte det Capitol Hill Autonomous Zone (den autonome zone på Capitol Hill). På et tidspunkt i juni var der fire skyderier i Capitol Hill Autonomous Zone. Den 1. juli sendte byens myndigheder politiet ud for at rydde demonstranterne. De arresterede 13 personer.

Georgia NAACP planlagde en march mod Georgia den 15. juni. Tusindvis af mennesker marcherede til Georgia State Capitol-bygningen for at stoppe politibrutalitet. Demonstranterne sagde også, at de marcherede, fordi Georgia havde gjort det sværere for sorte at stemme ved at lukke så mange afstemningssteder, at der var meget lange køer på de tilbageværende, fordi de mener, at Georgias love om anholdelse af borgere er uretfærdige, og på grund af drabene på Rayshard Brooks, Breonna Taylor og Ahmaud Arbery.

I New York organiserede en gruppe ved navn Street Riders NYC en række cykelryttere til at køre gennem byen og råbe "Whose streets? Vores gader!" "Sig hans navn: George Floyd" og andre slogans. Cykelprotesterne kunne have tusindvis af mennesker, der ofte kørte gennem dele af byen, hvor demonstranterne normalt ikke kommer. En af Street Riders NYC's grundlæggere, Peter Kerre, fortalte New York Times: "Vi gik dybt, dybt ind i kvartererne, steder, hvor disse folk aldrig har set en march komme igennem, og pludselig ser de 6.000 cykler. Reaktionen var helt uvurderlig, folk græd af taknemmelighed og kom ud for at sige 'tak'."

I slutningen af juni kom demonstranterne til City Hall Park i New York City og byggede en lejr med en velkomstskranke, et bibliotek, en tehytte og et køkken. De blev ledet af gruppen Vocal-NY. De krævede, at byen skulle fjerne 1 milliard dollars fra byens politiafdelings budget på 6 milliarder dollars og bruge det på uddannelse og andre ting. New York City træffer beslutning om sit årlige budget den 1. juli.

Journalister

Pr. 4. juni var journalister, der dækkede protesterne, blevet angrebet mere end 300 gange, 192 af dem af politiet, herunder 69 fysiske angreb. 49 journalister blev arresteret.

Om morgenen den 28. maj anholdt hvide politifolk fra Minneapolis Omar Jimenez, en journalist fra CNN, og hans hold, mens de filmede protesterne. Jiminez er sort. Han fortalte betjentene, at han og hans hold var journalister, og tilbød at flytte sig længere væk, men betjentene anholdt dem alligevel. De blev løsladt senere samme dag. Walz undskyldte over for CNN og sagde offentligt, at Jiminez og hans hold blot havde udført deres arbejde og handlet i overensstemmelse med deres rettigheder. En hvid CNN-reporter, der havde arbejdet en blok væk fra Jiminez, bemærkede, at han ikke var blevet generet af politiet, men blot spurgt, hvem han var.

Alene i Minneapolis blev flere mennesker såret. I Washington, D.C., var Amelia Brace og Tim Myers fra 7News Australia sammen med demonstranterne, der blev skubbet væk, så Donald Trump kunne gå til St.

Nogle gange angreb demonstranterne journalister. I Washington D.C. kastede demonstranterne ting efter journalister fra Fox News. I Atlanta blev CNN's hovedkvarter angrebet af nogen.

Suzanne Nossel fra menneskerettighedsgruppen PEN America gav præsident Trump skylden for, at han har sagt dårlige ting om journalister, siden før han blev valgt. Menneskerettighedsadvokat Tendai Biti sagde, at det mindede ham om diktaturer i Afrika.

Vold

Ifølge en rapport skrevet af U.S. Crisis Monitor, Armed Conflict Location and Event Data Project (ACLED) og Bridging Divides Initiative fra Princeton University var næsten 95 % af protesterne fredelige. De undersøgte 10.600 protester mellem slutningen af maj og slutningen af august og fandt, at 10.100 af dem ikke var voldelige. Kun 570 protester havde voldelige handlinger. I de byer, hvor nogle protester var voldelige, var der en tendens til, at det skete et eller få steder og ikke i hele byen. Ud af alle protester i forbindelse med Black Lives Matter var der ingen vold i 93 % af dem.

Internationale protester

Der var også protester uden for USA, i London, Toronto, Beijing, Berlin, Addis Abeba og andre steder. Nogle af disse internationale demonstranter sagde, at de ønskede at støtte George Floyd, men også at henlede opmærksomheden på politiets racistiske handlinger i deres egne lande. I Toronto mindedes demonstranterne Regis Korchinski-Paquets død, en sort kvinde, som faldt ud fra sin balkon, da politiet var i hendes lejlighed. Londonere protesterede uden for Grenfell Tower, hvor mange sorte og arabere omkom i en brand. Parisere mindedes Adama Traoré, som døde efter at være blevet anholdt af fransk politi. Australiere planlagde protester til minde om David Dungay, en australsk aboriginal mand, der døde efter at være blevet anholdt. Dungay sagde også "Jeg kan ikke trække vejret" tolv gange. Nogle demonstranter har fortalt deres egne ledere, at de ønsker nye love mod racisme.

Bedragere

Mindst én hvid supremacistisk gruppe, Identity Evropa, lod på Twitter som om, at de var på demonstranternes side. De sagde, at de var en del af antifa og bad demonstranterne om at plyndre hvide kvarterer. De blev fanget, og Twitter fjernede deres indlæg for at bryde deres regler om vold, spam og falske konti.

Sammenstød med biler

I den første uge af juli kørte bilister 66 gange ind i grupper af demonstranter alene i USA. Syv af bilisterne var politifolk. Mindst to personer døde. 24 bilister er blevet sigtet for forbrydelser.

Anholdelser foretaget af føderale agenter

I midten af juli begyndte føderale agenter i Portland, Oregon, at anholde demonstranter ved at trække dem ind i køretøjer, der ikke var mærket med politimærker. De fortalte ikke demonstranterne præcist, hvorfor de blev arresteret. Nogle demonstranter blev senere sigtet for forbrydelser, mens andre blev løsladt.

Disse agenter var fra den føderale regering. Nogle af dem var fra Special Operations Group og fra told- og grænsebeskyttelsens BORTAC-afdeling. Lovligt set må føderale agenter kun anholde folk på grund af mistanke om føderale forbrydelser. Officielt skal de kun beskytte ejendom, der tilhører den amerikanske forbundsregering, men de har anholdt folk, der ikke var i nærheden af føderal ejendom. De har ikke bedt staten Oregon eller byen Portland om tilladelse til at anholde folk i Portland. Portlands borgmester, Ted Wheeler, sagde, at han ikke ønskede de føderale agenter i byen. Oregons guvernør Kate Brown sagde, at det var "politisk teater fra præsident Trump, der intet har med offentlig sikkerhed at gøre" og "et åbenlyst magtmisbrug fra den føderale regerings side".

Den 18. juli hørte veteranen Christopher David om anholdelserne og tog til Portlands centrum for at tale med agenterne. Føderale agenter aflægger en ed på at forsvare USA's forfatning. David ville spørge agenterne, hvordan de kunne anholde folk på uretmæssig vis og forsvare forfatningen. I stedet for at svare ham, sprøjtede de ham med peberspray og slog ham med stave. De brækkede hans ben. Begivenheden blev optaget på video.

Natten mellem den 22. og 23. juli kom demonstranter i Portland til en føderal bygning og kastede fyrværkeri ud over hegnet. Føderale agenter brugte tåregas mod mængden. De gav også tåregas til Portlands borgmester Ted Wheeler, som var kommet ud for at tale med demonstranterne.

Andre begivenheder

I Brooklyn, New York, viste en video, at en betjent skubbede en 70-årig mand. Manden faldt om og blødte fra hovedet. Begge var hvide. Betjenten, Vincent D'Andraia, havde også såret andre demonstranter. Han blev suspenderet og anklaget for overfald. D'Andraia var den første politibetjent i New York City, der blev anklaget for en forbrydelse på grund af ting, han gjorde under George Floyd-protesterne.

I Seattle, Washington, kørte den 31-årige Nikolas Fernandez sin bil ind i en gruppe demonstranter og skød en mand. Han sagde, at han var bange for sit liv, fordi demonstranterne forsøgte at gribe ham gennem hans vindue. Brandmænd bragte den sårede mand på hospitalet.

I Richmond, Virginia, kørte den 36-årige Harry H. Rogers søndag den 7. juni sin bil ind i en gruppe demonstranter. Rogers er medlem af Ku Klux Klan, en hvid supremacistisk gruppe. Myndighederne anklagede Rogers for forsøg på at skade ham i ond hensigt, for hærværk og for vold og overfald, og anklageren sagde, at hun ville overveje at anklage ham for en hadforbrydelse.

Mandag den 10. august smadrede folk vinduer og stjal ting i Magnificent Mile, Chicagos største butiksområde, i Chicago, Illinois. Mange mennesker blev såret. Mere end 100 personer blev anholdt. Byen hævede broerne, der fører til Magnificent Mile, og stoppede den offentlige transport, så ingen andre kunne komme ind. Chicagos borgmester Lori Lightfoot sagde, at Chicago ikke havde brug for føderale agenter.

 

Donationer

Folk donerede penge til politiske grupper ledet af sorte, især kautionsfonde. Kautionsfonde giver penge til at hjælpe folk, der er blevet arresteret, med at komme ud af fængslet før deres retssager. Det nationale kautionsfondsnetværk fik 75 millioner dollars på to uger. Minnesota Freedom Fund fik 20 millioner dollars på fire dage. The Bail Project fik mere end 15 millioner dollars. Der var så meget, at nogle grupper ikke kunne tælle det hele. Black Lives Matter fik 5 millioner dollars alene fra en underskriftsindsamling. Nogle grupper fik så mange penge, at de ikke havde brug for flere og bad donorerne om at gå til andre grupper.

 

Dødsfald

Dette afsnit kræver flere oplysninger. (juni 2020)

Pr. 9. juni 2020 er 19 mennesker døde på grund af protesterne:

• Den 27. maj blev Calvin Horton Jr. dræbt under en protest i Minneapolis, Minnesota. En lokal butiksejer blev anholdt, og politiet sagde, at den mistænkte havde affyret sin pistol, efter at han havde set plyndringer.
• Den 29. maj blev en mand dræbt i Detroit, Michigan, i nærheden af protesterne.
• Den 30. maj blev David Patrick Underwood, en officer fra Federal Protective Service, dræbt uden for en føderal domstol i Oakland, Californien, ved et angreb fra en bilist. En anden vagt blev også såret. Department of Homeland Security har betegnet skyderiet som en indenlandsk terrorhandling. FBI har endnu ikke identificeret et motiv eller en mistænkt.
• Louis, Missouri, døde en mand efter at være blevet ramt af en FedEx-lastbil, der var på vej væk fra oprørere.
• Den 30. maj blev demonstranten James Scurlock dræbt uden for en bar i Omaha, Nebraska. Den mistænkte for skyderiet er ejeren af baren.
• Den 30. maj blev en mand dræbt i Chicago, Illinois, og fem andre blev såret i forbindelse med mange forskellige begivenheder i nærheden af demonstranter.
• Den 31. maj blev to mennesker dræbt i Indianapolis, Indiana, i nærheden af protesterne.
• Den 1. juni blev en mand dræbt i Louisville, Kentucky, da Louisville Metro Police og Kentucky National Guard begyndte at skyde mod folkemængden. Disse myndigheder sagde, at de besvarede ilden, efter at der var blevet skudt mod dem. Den dræbte mand deltog dog ikke i protesterne. En undersøgelse af dødsfaldet er i gang.
• Den 1. juni blev to mennesker dræbt i Davenport, Iowa, på en aften med mange optøjer. En politibetjent blev også såret ved et skyderi.
• Louis, Missouri, blev en politikaptajn dræbt, efter at han havde forsøgt at beskytte plyndrere, der stjal tv-apparater fra en pantelånerforretning.

 

Den offentlige mening

Ifølge Pew Research mente to tredjedele af de voksne amerikanere, at protesterne var gode: 60 % af de hvide voksne, 86 % af de sorte voksne, 75 % af de asiatiske voksne og 77 % af de spansktalende voksne.

Nogle sagde, at Floyd-protesterne viste, at USA var ved at miste sin plads som leder af andre lande. Den franske journalist Pierre Haski sagde den 1. juni: "Beijing kunne ikke have håbet på en bedre gave. Det land, der udpeger Kina som synderen af alt ondt, skaber overskrifter verden over med urbane optøjer."

 

Regeringens svar

Reaktion fra Tim Walz

Minnesotas guvernør Tim Walz ønskede forandring: "Det er tid til at genopbygge. Vi skal genopbygge byen, genopbygge vores retssystem og genopbygge forholdet mellem de retshåndhævende myndigheder og dem, de har til opgave at beskytte. George Floyds død bør føre til retfærdighed og systemiske ændringer, ikke til mere død og ødelæggelse."

Den 2. juni 2020 sagde guvernør Walz, at Minnesota Department of Human Rights ville undersøge Minneapolis' politiafdeling. Guvernør Walz sagde: "Undersøgelsen vil gennemgå MPD's politikker, procedurer og praksis i løbet af de sidste 10 år for at afgøre, om afdelingen har anvendt systemisk diskriminerende praksis over for farvede mennesker."

Menneskerettighedskommissær Rebecca Lucero sagde, at ministeriet kunne have resultaterne af sin rapport om "flere måneder".

Reaktion fra Donald Trump

Præsident Donald Trump talte om sin sympati for George Floyd og hans familie, men kaldte også demonstranterne for "bøller" og sagde, at "når plyndringerne begynder, begynder skyderiet". Twitter skjulte indlægget, fordi det brød deres regler om at fremstille vold som noget godt. Trump gav protesterne skylden for "svage" demokratiske borgmestre og guvernører og for den antifascistiske bevægelse antifa og sagde, at han ville erklære den for en terrororganisation.

Senator Tim Scott fra South Carolina, en sort republikaner, kaldte Trumps tweets for "ikke konstruktive".

Den 1. juni fortalte Trump de byer og stater, der protesterede, at de skulle stoppe balladen, ellers ville han sende militæret til at gøre det. Den lov, der giver Trump mulighed for at gøre dette, Insurrection Act of 1807, blev sidst brugt i 1992 i forbindelse med Rodney King-oprøret i Los Angeles.

Også den 1. juni, lige før kl. 19.00, da folk var blevet beordret til at holde sig væk fra gaden, affyrede politiet og Secret Service flash-bangs og tåregas mod demonstranterne nær Det Hvide Hus. De gjorde dette for at få demonstranterne til at forlade St. John's Church. John's Church, holdt en bibel op og fik taget et billede af sig selv. Biskop Mariann E. Budde, den episkopale religiøse leder for Washington D.C., sagde, at Trump ikke sagde nogen bønner eller talte om George Floyd. Dagen efter sagde flere demokrater og to republikanere, at Trump havde gjort noget forkert. Nebraska-senator Ben Sasse, en republikaner, sagde. "Men der er en grundlæggende - en forfatningsmæssig - ret til at protestere, og jeg er imod at rydde en fredelig protest for en fotooptagelse, der behandler Guds ord som en politisk rekvisit."

Reaktioner fra byen Minneapolis

Embedsmænd fra Minneapolis meddelte den 5. juni, at politiet ikke længere måtte bruge kvælergreb på folk. Den 7. juni stemte byrådet for at skille politiafdelingen ad og erstatte den med noget andet.

Reaktioner fra staten Minnesota

Minnesota State Legislature forsøgte at skrive en ny lov, der skulle omlægge alle politiafdelinger i Minnesota. I 2020 er Minnesotas statslige lovgivende forsamling den eneste i USA, hvor et politisk parti kontrollerer det ene hus og det andet parti kontrollerer det andet. USA's Demokratiske Parti har flertallet i Minnesotas Repræsentanternes Hus, og USA's Republikanske Parti har flertallet i Minnesotas Senat. Demokraterne ønskede store ændringer af politiet og strafferetssystemet i Minnesota, som f.eks. at lade statsadvokaten undersøge politidrab og genindføre stemmerettigheder for forbrydere. Republikanerne ønskede små ændringer, som f.eks. at indføre en regel om forbud mod at bruge chokeholds som det, Chauvin brugte til at dræbe George Floyd. Demokraterne sagde, at de ikke kunne lide den republikanske plan, fordi den for det meste bestod af ting, som politiafdelingerne allerede havde prøvet. Ved midnat fredag den 19. juni løb Minnesota State Legislature tør for tid. Deres session sluttede, og ingen af planerne blev lov.

Andre reaktioner

Mange amerikanske byer og stater fjernede statuer af konfødererede soldater og officerer under George Floyd-protesterne. Nogle gange trak demonstranterne statuerne ned, og nogle gange besluttede byrådet at fjerne dem. Den 5. juni meddelte det amerikanske marinekorps, at de ikke ville tillade konfødererede flag på deres baser. Konføderationen var den slaveveneside i den amerikanske borgerkrig i 1800-tallet. Ifølge Southern Poverty Law Center støtter statuer og flag fra konføderationen det hvide overherredømme. Demonstranterne beskadigede eller nedrev også statuer af Christoffer Columbus i mindst syv byer, herunder Miami, Boston, Baltimore, Maryland, Richmond, Virginia og Columbus, Ohio.

Universiteterne omdøbte bygninger. Columbia Universitys medicinske fakultet blev grundlagt af Samuel Bard, en læge, der kendte George Washington. Han ejede også slaver. I 1931 opkaldte Columbia en kollegiebygning, Bard Hall, efter ham. Columbia's Teacher's College tog navnet Edward L. Thorndike fra en bygning. Thorndike havde hadet jøder og støttede sexisme og eugenik. Princeton University omdøbte Wilson College, fordi den mand, som det var opkaldt efter, præsident Woodrow Wilson, havde ført en racistisk politik.

I juni beordrede det amerikanske senat militæret til at ændre navnene på alle militærbaser, der er opkaldt efter konfødererede, såsom Fort Bragg. De har tre år til at vælge nye navne.

I Bristol i England den 7. juni skubbede en menneskemængde en statue af slavehandleren Edward Colston ned og smed den i havnen. Den 15. juli opstillede folk en statue af Jen Ried, en Black Lives Matter-protestant. Den næste dag tog bystyret statuen ned, fordi ingen havde bedt om tilladelse til at sætte den op. Byens embedsmænd tog statuen med til et museum. Statuen hedder "A Surge of Power (Jen Reid)" og er lavet af Marc Quinn.