Lyndon Baines Johnson (27. august 1908 - 22. januar 1973), ofte kaldt ved sine initialer LBJ, var en amerikansk politiker og leder i Det Demokratiske Parti. Han var den 36. præsident i USA fra november 1963 til januar 1969 og tjente tidligere som USA's 37. vicepræsident fra 1961 til 1963 under præsident John F. Kennedy. Johnson, der var demokrat, indtrådte som præsident efter at Kennedy blev dræbt i november 1963. Før sin nationale karriere havde han været medlem af det amerikanske Repræsentanternes Hus og senere senator, hvor han sluttede sig til ledelsen og blev senatets flertalsleder i 1955.
Tidligt liv og politisk opstigning
Johnson blev født i Stonewall, Texas. Efter at have arbejdet som gymnasielærer begyndte han sin politiske karriere og blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1937. Han tjente i Kongressen gennem 1940'erne og vandt i 1948 en plads i det amerikanske senat. I Senatet opbyggede han stor politisk indflydelse og blev i midten af 1950'erne ledende i partiets arbejdstilrettelæggelse, bl.a. kendt for sin stærke personlige stil og for sin evne til at forhandle — ofte omtalt som "The Johnson Treatment". I 1960 stillede han op om den demokratiske nominering til præsident, men tabte. Han blev senere valgt som præsidentkandidat John F. Kennedys løjtnant (running mate) ved valget i 1960.
Tiltrædelse som præsident
Den 22. november 1963 blev præsident Kennedy skudt i Dallas, Texas. Johnson blev svoret ind som præsident samme dag om bord på Air Force One af dommer Sarah T. Hughes og overtog straks præsidentembedet. I 1964 blev Johnson valgt til præsident i sit eget navn og besejrede senator Barry Goldwater med et jordskredsvalg; han fik omkring 61,1 % af de populære stemmer.
Indenrigspolitik: "The Great Society" og sociale reformer
Johnson lancerede det ambitiøse program kendt som Great Society, en omfattende serie af love og initiativer med fokus på borgerrettigheder, fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, sundhedspleje og kultur. Hovedpunkterne inkluderer blandt andet:
- Borgerrettigheder: Han vedtog loven om borgerrettigheder fra 1964, loven om stemmerettigheder fra 1965 (Voting Rights Act) og loven om borgerrettigheder fra 1968 (Fair Housing Act), som i væsentlig grad styrkede afroamerikaneres rettigheder og bekæmpede juridisk raceadskillelse.
- Krigen mod fattigdom: Economic Opportunity Act (1964) og oprettelsen af Office of Economic Opportunity førte til programmer som Head Start, Job Corps og VISTA, målrettet uddannelse, beskæftigelse og sociale støtteinitiativer.
- Sundhed: I 1965 blev Medicare og Medicaid vedtaget og etablerede føderal sundhedsforsikring for henholdsvis ældre og lavindkomstgrupper.
- Uddannelse: Higher Education Act of 1965 og Elementary and Secondary Education Act gav nye føderale midler til videregående uddannelser og folkeskoler, herunder studielån og støtte til skoler i fattige områder.
- Migration og kultur: Immigration and Nationality Act of 1965 afskaffede de tidligere kvoter baseret på national oprindelse og ændrede den demografiske sammensætning af amerikansk indvandring. Offentlig radio og tv blev styrket gennem opbygning af offentlig broadcasting, og National Endowments for the Arts and Humanities blev etableret.
- Byudvikling og boliger: Oprettelse af Department of Housing and Urban Development (HUD) og føderal støtte til byfornyelse og boligsikring.
Disse reformer ændrede mange amerikaneres liv og udgør stadig grundlaget for store dele af det sociale sikkerhedsnet i USA.
Udenrigspolitik og Vietnamkrigen
I udenrigspolitikken prioriterede Johnson at bekæmpe udvidelsen af marxistisk-leninistiske styreformer i takt med den kolde krig. Efter en hændelse i Den Tonkinbugt vedtog Kongressen i 1964 resolutionen om Tonkinbugten, som gav præsidenten bred bemyndigelse til at anvende militær magt i Sydøstasien uden en formel krigserklæring. Under Johnson eskalerede USA's engagement i Vietnamkrigen fra rådgivere og flyangreb til store styrker på land. Antallet af amerikanske soldater steg til flere hundrede tusinder og nåede i løbet af 1968 op i over 500.000.
Krigen medførte store menneskelige omkostninger: omkring 58.220 amerikanske soldaters død, omfattende civile tab i Vietnam samt massive ødelæggelser fra bombardementer — over 7,5 millioner tons sprængstof blev kastet over regionen — og en udbredt brug af kemikalier som Agent Orange, som senere viste sig at have langvarige sundhedsmæssige konsekvenser.
Et markant vendepunkt var Tet-offensiven i januar 1968, en omfattende offensiv fra Nordvietnam og Viet Cong, som chokerede offentligheden og ændrede den amerikanske opfattelse af krigens forløb. Offentlighedens modstand voksede, store protester fandt sted, og tilliden til regeringens oplysninger faldt. Disse begivenheder bidrog stærkt til Johnsons faldende popularitet.
Politiske konsekvenser og valgåret 1968
Johnson-præsidentskabet førte også til et markant skift i det amerikanske partisystem: mange hvide sydstatsvælgere, som tidligere havde støttet Demokraterne, begyndte at støtte Republikanerne, især som reaktion på borgerrettighedslovgivningen, mens afroamerikanere i stigende grad støttede Demokraterne. Denne omfordeling af vælgergrupper bidrog til den politiske realignment i de følgende årtier.
Præsidentvalget i 1968 blev præget af interne uenigheder i Demokratiet, voksende opposition mod krigen og politisk uro. Efter dårlige resultater i primærvalget i New Hampshire og stigende pres fra modkandidater — herunder Eugene McCarthy og senere Robert F. Kennedy — meddelte Johnson den 31. marts 1968, at han ikke ville søge genvalg som præsident. Valget samme år blev i sidste ende vundet af den republikanske kandidat Richard Nixon.
Efter præsidentskabet og død
Efter at have forladt embedet vendte Johnson tilbage til sin ranch ved Stonewall i Texas (ofte kaldet LBJ Ranch) og trak sig tilbage fra daglig politik. Han forblev privat indtil sin død af et hjerteanfald den 22. januar 1973 nær Johnson City, Texas. Han blev begravet i Johnson Family Cemetery ved LBJ Ranch.
Arv og historisk vurdering
Historikere og politiske videnskabsfolk vurderer Johnsons præsidentskab som ambivalent. På den ene side roses han ofte højt for sine omfattende indenrigspolitiske resultater: borgerrettighedslovgivningen, opbygningen af Medicare og Medicaid, betydelig føderal støtte til uddannelse, kulturelle institutioner og programmer mod fattigdom ændrede USA på varige måder. På den anden side kritiseres han for sin rolle i optrapningen af Vietnamkrigen og de menneskelige, politiske og moralske omkostninger, der fulgte med. For mange overskyggede krigen hans indenrigspolitiske bedrifter i samtiden og i offentlighedens erindring.
Sammenfattende står Lyndon B. Johnson som en af de mest indflydelsesrige præsidenter i det 20. århundrede, hvis administration både udbyggede den amerikanske velfærdsstat og trak nationen dybere ind i en kontroversiel udenrigspolitisk konflikt.