George Corley Wallace (25. august 1919 - 13. september 1998) var en amerikansk politiker. Han er især kendt som en markant og kontroversiel skikkelse i den amerikanske sydstats‑ og nationalpolitik i 1960'erne og 1970'erne.
Tidlige år og politisk opvækst
Wallace blev født i Clio, Alabama. Han uddannede sig til jurist og begyndte sin politiske karriere i lokalpolitik. Som 33‑årig stillede han første gang op til et embede, og fra begyndelsen byggede han sin popularitet på en folkelig retorik, der appellerede til mange hvide vælgere i de fattigere egne af sydstaterne.
Guvernør i Alabama
Wallace tjente som guvernør i Alabama i flere perioder og blev et ikon for den segregationistiske politik, som prægede mange sydstater i tiden efter anden verdenskrig. Et af hans mest berømte øjeblikke var hans modstand mod integration af offentlige institutioner, herunder det velkendte forsøg på at blokere indskrivningen af afroamerikanske studerende ved University of Alabama i 1963. Hans tale fra denne periode er ofte citeret for sætningen "Segregation now, segregation tomorrow, segregation forever", som understregede hans oprindelige politiske linje.
Præsidentvalg og national indflydelse
Han stillede op til præsidentvalget i USA tre gange (1964, 1968, 1976). Især i 1968 opnåede han væsentlig opmærksomhed som kandidat uden for establishmentet: han stillede op med en nationalt populistisk, konservativ linje og fik stor opbakning i dele af sydstaterne som en protest mod de traditionelle partier. Hans kandidaturer påvirkede den nationale debat om race, lov og orden samt føderalisme.
Attentatet i 1972 og efterfølgende liv
Under en præsidentkampagne i 1972 blev Wallace den 15. maj skudt ved et attentat i Laurel, Maryland. Angrebet, udført af Arthur Bremer, førte til alvorlige skader på rygsøjlen, og Wallace blev lammet fra taljen og resten af livet kørestolsbunden. Attentatet ændrede hans fysiske liv dramatisk, men det fik også betydning for hans politiske kurs og offentlige image.
Senere holdninger og omstilling
Efter år med hård segregationistisk retorik ændrede Wallace gradvist sin holdning til racepolitik og søgte i sine senere år forsoning med afroamerikanske ledere og vælgere. Han tog i stigende grad afstand fra sine tidligere udtalelser og udtrykte fortrydelse over den polariserende linje, han havde ført i 1960'erne. Politisk forblev han formelt demokrat, men hans kampagner og retorik inspirerede også konservative strømninger uden for partiet.
Arv og kontrovers
George Wallace efterlader sig en blandet arv. For mange symboliserer han den organiserede modstand mod borgerrettighedsbevægelsen og den sørgelige side af sydstats‑politikken i 1960'erne. For andre repræsenterer hans senere tilnærmelser og undskyldninger et eksempel på politisk forandring og forsoning. Hans rolle i amerikansk historie er fortsat genstand for debat blandt historikere og i offentligheden.
Wallace døde i en alder af 79 år af sepsis, udløst af en infektion i rygsøjlen, efter at han havde siddet i kørestol i 26 år.