Herbert Clark Hoover (10. august 1874 - 20. oktober 1964) var USA's 31. præsident fra 1929 til 1933. Han var en verdensberømt mineingeniør og humanitær administrator. Som USA's handelsminister i 1920'erne under præsidenterne Warren G. Harding og Calvin Coolidge fremmede han økonomisk modernisering. Kort efter at han blev præsident, begyndte den store depression. Mange mennesker bebrejdede Hoover, at han ikke gjorde nok for at hjælpe folk i den periode.



Tidligt liv og uddannelse

Herbert Hoover blev født i West Branch, Iowa, i en Quaker-familie. Han mistede begge forældre som barn og blev opdraget af slægtninge. Hoover var blandt de første studerende på Stanford University, hvor han tog en uddannelse i geologi og mineingeniørkunst. Efter studierne arbejdede han i mineindustri i Australien, Kina og andre lande og opbyggede en betydelig formue gennem sit arbejde som konsulent og ingeniør.

Humanitær indsats før politisk karriere

Hoover blev kendt internationalt for sit humanitære arbejde under og efter Første Verdenskrig. Han ledede blandt andet indsatsen for at hjælpe civile i krigsramte lande:

  • Som leder af Commission for Relief in Belgium organiserede han fødevarehjælp til millioner af belgiske og franske civile.
  • Under og efter krigen var han ansvarlig for den amerikanske fødevareadministration, hvor han koordinerede eksport og rationering for at hjælpe Europas befolkninger.

Denne indsats gav ham et ry som effektiv administrator og humanitær leder og banede vejen for hans rolle i den amerikanske regering.

Handelsminister og vej mod det ovale kontor

Som Warren G. Harding's og Calvin Coolidge's handelsminister (Secretary of Commerce) i 1920'erne arbejdede Hoover for øget standardisering, teknologisk modernisering og fremme af handel. Han støttede udvikling af luftfart, radio og statistisk planlægning, og han fremhævede samarbejde mellem stat og erhvervsliv for at øge effektiviteten i økonomien.

Præsidentskabet og den økonomiske krise

Hoover blev valgt som præsident i 1928. Kort efter hans embedsperiode begyndte den økonomiske kollaps, som blev kendt som Den Store Depression. Hans svar på krisen var præget af en tro på frivillige initiativer, lokal og statslig ansvarlighed og støtte til finansielle institutioner snarere end direkte omfattende føderal velfærdsudvidelse.

Vigtige elementer i hans administration inkluderer:

  • Smoot–Hawley-tolden (1930) — Hoover underskrev en høj toldlov, som mange kritikere mener forværrede international handel og global økonomisk tilbagegang.
  • Folkeopfordring til frivillighed — Hoover bad virksomheder om ikke at fyre medarbejdere og opfordrede velgørenhed og lokale myndigheder til at hjælpe arbejdsløse.
  • Offentlige arbejder — Han støttede store byggeprojekter, herunder igangsættelsen af den dam, der senere blev kendt som Hoover Dam, for at skabe arbejdspladser og forbedre infrastruktur.
  • Reconstruction Finance Corporation (RFC) 1932 — En føderal bank, der skulle yde lån til banker, jernbaner og virksomheder for at stabilisere kreditmarkedet.
  • Skatteforhøjelser — I et forsøg på at balancere budgettet støttede Hoover skattestigninger i 1932, hvilket dog ifølge mange økonomer bidrog til at mindske den samlede efterspørgsel.

En anden stor begivenhed under hans embedsperiode var Bonus Army-krisen i 1932, hvor marcherende veteraner, der krævede forudbetaling af krigspensioner, blev fjernet med militær magt. Måden myndighederne håndterede situationen på skadede Hoovers offentlige image.

Tabet til Roosevelt og senere liv

Ved præsidentvalget i november 1932 tabte Hoover kraftigt til Franklin D. Roosevelt, hvis nye politikker (New Deal) lovede mere direkte føderal hjælp til arbejdsløse og økonomisk genopretning. Hoover forblev i embedet indtil marts 1933, hvor den nye præsident blev indsat.

Efter sin præsidentskab fortsatte Hoover med forfatterskab, rådgivning og humanitært arbejde. Han ledede senere den såkaldte Hoover Commission efter Anden Verdenskrig, som arbejdede med at effektivisere den føderale administration. Han engagerede sig også i oplysningsarbejde og skrev erindringer og analyser af offentlig politik.

Arv og vurdering

Herbert Hoover er en kontroversiel skikkelse i amerikansk historie. På den ene side kritiseres han for ikke i tilstrækkelig grad at bruge føderale midler til direkte nødhjælp under Den Store Depression og for beslutninger som Smoot–Hawley-tolden og håndteringen af Bonus Army. På den anden side anerkendes hans tidligere humanitære indsats og hans forsøg på at stabilisere banksystemet gennem RFC som tegn på, at han virkede aktivt, om end ud fra en anden politisk og ideologisk forståelse end hans efterfølger.

Denne nuancerede arv betyder, at historikere stadig diskuterer, i hvilket omfang Hoover kan holdes personligt ansvarlig for dybden og varigheden af depressionen — og hvor meget hans politik var bestemt af datidens begrænsede økonomiske forståelse og politiske realiteter.