Valget stod mellem USA's præsident Richard Nixon og George McGovern, senator fra South Dakota. Richard Nixon vandt valget med en jordskredssejr (han vandt 49 ud af 50 stater). George McGovern fik 17 valgmandsstemmer. John Hospers fik en valgmandsstemme ved en illoyal vælger fra Virginia.

Det var den højeste stemmeprocent for en republikansk kandidat og den højeste valgmandsstemme i et amerikansk valg, indtil Ronald Reagan blev genvalgt i 1984 med et kæmpe jordskred.

George Wallace, guvernør i Alabama, blev skudt af en kommende attentatmand under valget.

George McGoverns kandidat blev ændret fra Thomas Eagleton til Sargent Shriver, fordi Eagleton tidligere havde haft problemer med sin psykiatriske tilstand.

Dette valg fandt sted under Watergate-skandalen.

Baggrund: Valget i november 1972 foregik midt i store internationale og indenrigspolitiske spændinger. Richard Nixon var siddende præsident og havde især markeret sig med politikker som åbningen mod Kina og détente over for Sovjetunionen samt en hård linje mod lovløshed og uro. Hans kampagne appellerede til den såkaldte "silent majority". George McGovern, senator fra South Dakota, repræsenterede den anti‑krigsorienterede fløj i Demokraterne efter voksende modstand mod Vietnamkrigen. McGoverns nominering var resultatet af en dramatisk primærproces, der mobiliserede progressive vælgere, men også viste interne splittelser i partiet.

Vigtige begivenheder under kampagnen:

  • Thomas Eagletons tilbagevenden til vicepræsidentspostens diskussioner og senere udskiftning med Sargent Shriver, efter at oplysninger om Eagletons tidligere psykiatriske behandling blev offentliggjort – en sag, der svækkede McGoverns kampagne.
  • George Wallace blev den 15. maj 1972 skudt af Arthur Bremer under et valgmøde; han overlevede men blev varigt lammet, og angrebet afbrød hans tredjepartskampagne som en betydende populær konservativ udfordrer.
  • Selvom Watergate-skandalen allerede var i gang, var dens fulde omfang og konsekvenser endnu ikke realiseret hos brede dele af vælgerbefolkningen ved valget.

Resultater og tal:

  • Valgmænd: Nixon fik 520 valgmandsstemmer, McGovern 17 (McGovern vandt kun Massachusetts og District of Columbia), og John Hospers modtog én valgmandsstemme fra en illoyal demokratisk valgmand i Virginia.
  • Folketingsstemmer: Nixon opnåede omkring 60,7 % af stemmerne mod McGoverns cirka 37,5 %, hvilket var den største procentmæssige sejr for en republikansk præsidentkandidat til dato.
  • Den illoyale valgmand, der stemte på John Hospers, var Roger MacBride fra Virginia, som dermed gav Libertarian Party sin første (og eneste i denne valgperiode) valgmandsstemme.

Efterspil: På trods af Nixon store valgsejr fortsatte Watergate‑efterforskningen efter valget. I løbet af de følgende år blev flere detaljer om indbruddet i demokraternes hovedkvarter og efterfølgende forsøg på at skjule forbindelser til Nixon‑administrationen afsløret. Disse afsløringer førte til omfattende undersøgelser i Kongressen, tab af politisk støtte og i sidste ende Nixons resignation i august 1974.

Betydning: Valget i 1972 viste, hvor gennemslagskraftig en konservativ lov‑og‑orden‑platform og udenrigspolitisk succes kunne være på kort sigt, men det fremhævede også dybe politiske splittelser i USA. McGoverns nederlag og de efterfølgende reformer i primærprocessen ændrede den demokratiske organisering, mens Watergate fik varige konsekvenser for tillid til politiske institutioner og for præsidentembedets kontrol og ansvarlighed.