Åndedrætslyde: Definition, typer og auskultation af lungelyde
Åndedrætslyde: definition, typer og auskultation — lær, hvordan stetoskopet afslører lungelyde for korrekt identifikation og præcis diagnose.
Åndedrætslyde er de lyde, som luften laver, når den bevæger sig gennem åndedrætssystemet. Åndedrætslyde kaldes også lungelyde eller respiratoriske lyde. Nogle gange kan de høres af alle, andre gange kan de kun høres ved at lytte til lungerne og luftvejene med et stetoskop. Lydenes karakter — tone, intensitet, varighed og hvor de høres bedst — giver vigtige spor om, hvordan luftvejene og lungevævet fungerer.
For at beskrive og identificere åndedrætslyde bruger læger normalt auskultation (de lytter med et stetoskop). De lytter, mens patienten trækker vejret ind, og mens han/hun trækker vejret ud. De lytter til begge lunger, både i brystet og på ryggen, idet de starter nederst og arbejder sig opad. De lytter til, om tonen i åndedrætslydene er lav, middelhøj eller høj. De lytter også til, om lydene er bløde, middelhøje, høje eller meget høje.
Typer af normale åndedrætslyde
- Vesikulære (normale) lyde: Bløde, lavfrekvente pustelyde, mest hørbare over de fleste lungeområder under inspiration; udånding er svagere og kortere.
- Bronkiale lyde: Høres normalt over trachea og store bronkier; kraftigere og højere end vesikulære lyde, med en længere og tydelig udånding.
- Bronkovesikulære lyde: Mellemting mellem vesikulære og bronkiale, ofte hørbare over centralt placerede lungeområder (fx ved sternum eller mellem skulderbladene).
- Trakiale lyde: Høres over luftrøret (trachea) som meget høje, hårde pustelyde.
Adventitious (unormale) lyde
- Raller (crackles) — korte, sprøde eller boblende lyde ved inspiration eller udånding:
- Finkornede raller: Korte, høje lyde, ofte forbundet med væske i alveolerne (fx ved lungebetændelse eller lungeødem).
- Grovere raller: Længere, lavere lyde, kan skyldes sekret i større luftveje (fx ved bronkitis).
- Wheeze (hvæsende ronki) — kontinuerlige, musikalske, højfrekvente lyde, typisk ved udånding; ses ved luftvejsobstruktion som astma eller KOL.
- Stridor — højfrekvent, tydelig lyd ved indånding, oftest fra øvre luftveje; kan være tegn på truende luftvejsobstruktion og kræver ofte akut vurdering.
- Pleural gnidningslyd (pleural rub) — raspende eller skurende lyd, når pleura (lungehinderne) gnider mod hinanden; ses ved pleuritis.
- Forstærket eller dæmpet respirationslyd: Dæmpning kan tyde på væske eller luft i pleurahulen (fx pleurale effusion eller pneumothorax), mens forstærkede bronkiale lyde over et område kan tyde på luftvejskondensering (fx konsolidering ved pneumoni).
Auskultationsteknik — praktiske trin
- Forklar proceduren og bed patienten trække vejret dybt gennem munden for at gøre lydene tydeligere.
- Lyt systematisk: sammenlign tilsvarende områder på højre og venstre side (anteriort, posteriort og lateralt). Start ofte basalt (nederst) og bevæg dig opad.
- Auskulter både under inspiration og udånding. Bemærk om lyden er mest udtalt ved inspiration eller udånding.
- Vurder fem parametre: lokalisation, timing (inspiration/ekspiration), frekvens (tonehøjde), intensitet og karakter (fx knitrende, pibende, raspende).
- Supplerende tests ved behov: perkusson, måling af iltmætning (SpO2) og billeddiagnostik (røntgen, CT) eller lungelydundersøgelser som bronchophony, egophony og hvisken-petroskofi (forstærket stemmeoverførsel kan indikere konsolidering).
Klinisk betydning — hvad lydene kan indikere
- Raller kan tyde på væske eller sekret i lungerne (fx pneumoni, hjerteinsufficiens/lungeødem, kronisk bronkitis).
- Wheezes ses ofte ved astma, KOL eller allergiske reaktioner med bronkokonstriktion.
- Stridor bør straks vurderes, da det kan være tegn på alvorlig øvre luftvejsobstruktion.
- Dæmpede lyde kan indikere pleurale effusioner, atelektase eller pneumothorax.
- Forstærkede bronkiale lyde over lungefelt kan være tegn på konsolidering ved lungebetændelse.
Praktiske tips og forholdsregler
- Vær i et stille rum; støj gør det svært at høre svage lyde.
- Brug det akustiske stetoskop korrekt: sikre god hudkontakt og undgå at røre metaldele under auskultation.
- Når patienter ikke kan sidde op, auskulter i den stilling de kan tolerere (liggende, halvt siddende).
- Børn kan have hurtigere respirationsfrekvens og kræve rolig introduktion og ofte kortere, fokuseret auskultation.
- Dokumenter hvilke områder og hvilke lyde du hørte, og om de ændrer sig ved gentagne undersøgelser eller efter behandling.
Hvornår søge akut hjælp
- Pludselig opstået stridor, kraftig hvæsning med åndenød eller fald i iltmætning (SpO2) — søg akut lægehjælp.
- Ved svær åndenød, cyanose (blåfarvning), forvirring eller hurtig forværring af symptomer — ring akut.
Auskultation af åndedrætslyde er et hurtigt, ikke-invasivt redskab, som sammen med anamnese og andre undersøgelser hjælper med at stille diagnose og følge forløb ved luftvejssygdomme. Ved tvivl eller symptomer, der tyder på alvorlig sygdom, bør yderligere undersøgelser og hurtig medicinsk vurdering overvejes.
Unormale åndedrætslyde
Der er mange slags åndedrætslyde, som ikke er normale. Disse kaldes utilsigtede åndedrætslyde. Hver enkelt form for unormal åndedrætslyd er et tegn på et forskelligt problem. Nogle af de mest almindelige unormale åndedrætslyde er:
Hæsblæsende
Wheezing er normalt højlydt. Det lyder musikalsk, som en fløjten. Normalt høres hvæsende vejrtrækning først, når en person trækker vejret ud. Hvis det bliver værre, begynder hvæsende vejrtrækning at forekomme, når patienten trækker vejret ind og ud.
Hæsblæsning skyldes, at luftvejene er for snævre. Dette kan ske på grund af sygdomme som astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
Hvis luftvejene er for snævre, kan den ilt, som kroppen har brug for, ikke komme igennem. Dette kan blive en medicinsk nødsituation.
|
|
| ||||
| Problemer med at lytte til denne fil? Se mediehjælp. | |||||
Der findes nogle få forskellige behandlinger, der kan anvendes mod hvæsende vejrtrækning:
- Patienten kan få supplerende (ekstra) ilt gennem en maske.
- Nogle gange kan fugtig, varm luft hjælpe på vejrtrækningen. At sidde i et område som et brusebad eller bruge en fordamper (som skaber fugtig, varm luft) kan være nyttigt ved let hvæsende vejrtrækning. Akutlæger eller hospitaler kan også give fugtet ilt, som blandes med varmt vand for at gøre ilten til en varm damp.
- Der findes medicin, der kaldes bronkodilatatorer, som afslapper og åbner luftvejene. Dette vender årsagen til hvæsende vejrtrækning og gør det lettere at trække vejret. Albuterol er en meget almindelig bronkodilator og er med i mange ambulancer. Bronkodilatatorer kan gives i inhalatorer eller i en forstøver (som blander medicinen med varmt vand for at gøre medicinen til damp).
Stridor
Stridor er en høj lyd, der normalt opstår, når en person trækker vejret ind. Det kan lyde meget som en hvæsende vejrtrækning. Læger kan se forskel ved at lytte til halsen med et stetoskop. Hvis lyden, de hører, er højere i halsen, er det stridor og ikke hvæsende vejrtrækning.
Stridor skyldes normalt, at noget blokerer for strubehovedet (strubehovedet). Dette kan ske fordi:
- En person er ved at blive kvalt, og en genstand blokerer strubehovedet
- En person har en infektion, og hævelse i halsen eller luftvejene blokerer strubehovedet
- Musklerne i luftvejene eller stemmebåndene spasmerer (bliver pludselig strammere); dette kaldes laryngospasme.
Ligesom hvæsende vejrtrækning kan stridor være et signal om en medicinsk nødsituation, hvis der ikke kan komme nok ilt gennem luftvejene.
|
|
| ||||
| Problemer med at lytte til denne fil? Se mediehjælp. | |||||
Behandlingen af stridor afhænger af årsagen:
- Hjælpe en person med at stoppe kvælning ved at bruge kvælningsredning (som Heimlich-manøvren)
- Behandling af den infektion, der forårsager hævelse i strubehovedet
- Giv medicin for at hjælpe musklerne i luftvejene eller stemmebåndene med at slappe af
- Uanset hvad årsagen er, kan det også hjælpe at give ekstra ilt
Børn er mere tilbøjelige til at få stridor på grund af kvælning. De er mere tilbøjelige til at blive kvalt, fordi deres luftveje er mindre. De er også mere tilbøjelige til at få infektioner i barndommen som f.eks. krupp eller epiglottitis, der kan forårsage stridor.
Rales (fine knitren)
Rales kaldes også for fine knitren, fordi de ofte lyder som en fin knitrende lyd. De kan høres, når en person trækker vejret ind i begge sider (i begge lunger). Rales kan også lyde som boblende, raslende eller små klikkende lyde.
Rales høres, når en person har væske i lungerne. Dette kaldes lungeødem. Lungeødem kan opstå af mange årsager, f.eks:
- Kongestiv hjertesvigt (CHF)
- Lungebetændelse eller andre infektioner i lungerne
- Lungeskade
- Blodprop i lungen (lungeemboli)
- Indånding af røg
- Drukne
Rales signalerer lungeødem, uanset hvad der forårsager dette lungeødem. Når en læge lytter til lungerne, starter rallerne normalt i bunden af lungerne. Efterhånden som lungeødemet bliver værre og væsken fylder lungerne mere, kan rallerne høres tættere og tættere på toppen af lungerne.
Rhonchi (grove knitren)
Rhonchi kaldes også for grove knæklyde, fordi de lyder som grove, raslende, knitrende lyde. Rhonchi og rales kan lyde meget ens. De vigtigste forskelle er:
- Rales starter i bunden af lungerne og kan høres længere oppe, efterhånden som patienten bliver mere syg. De høres på begge sider (i begge lunger) sammen.
- Rhonchi høres ofte kun på bestemte steder i lungerne. De starter ikke altid i bunden af lungerne. De kan kun høres i den ene side eller forskellige steder i begge sider.
|
|
| ||||
| Problemer med at lytte til denne fil? Se mediehjælp. | |||||
Rhonchi skyldes normalt slim i bronkierne, rørene, der fører til lungerne. Hvis en person f.eks. har lungebetændelse, kan der ophobes slim i bronkierne og bronkiernes luftveje og forårsage rhonchi.
Ulige åndedrætslyde
Hos en sund person skal åndedrætslydene altid lyde ens på begge sider. Dette signalerer, at begge lunger fungerer godt. Hvis åndedrætslydene ikke kan høres i den ene lunge, kan det være et tegn på et alvorligt problem. Det betyder, at der ikke kommer luft ind og ud af den pågældende lunge.
En af de mest almindelige årsager til ulige åndedrætslyde er en kollapset lunge (pneumothorax). En lunge kan kollapse af mange forskellige årsager:
- En meget alvorlig skade på lungen
- Lungesygdomme som astma, KOL, tuberkulose (TB), kighoste, lungebetændelse eller cystisk fibrose
- Nogle gange dannes der luftblærer, såkaldte blærer, på toppen af lungerne. Hvis disse luftblærer går i stykker, kan luften sive ud af lungerne og få lungerne til at kollapse.
- Nogle gange kan en lunge kollapse af sig selv. Dette kaldes en spontan pneumothorax.
En pneumothorax er ofte en medicinsk nødsituation og skal behandles på et hospital.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er åndedrætslyde, og hvilke andre navne er de kendt under?
A: Åndedrætslyde er de lyde, som luften laver, når den bevæger sig gennem åndedrætssystemet. De er også kendt som lungelyde eller åndedrætslyde.
Q: Hvordan identificeres åndedrætslyde typisk af læger?
A: Læger bruger typisk auskultation (de lytter med et stetoskop) til at beskrive og identificere åndedrætslyde. De lytter, mens patienten trækker vejret ind, og mens han/hun puster ud.
Q: Hvor lytter læger efter åndedrætslyde?
A: Læger lytter til begge lunger, både på brystet og på ryggen, idet de starter nederst og arbejder sig opad.
Q: Hvad er der af faktorer, som læger lytter efter, når de identificerer åndedrætslyde?
A: Læger lytter til, om åndedrætslyden er lav, mellemhøj eller høj. De lytter også til, om lydene er bløde, medium, høje eller meget høje.
Q: Kan man altid høre åndedrætslyde uden et stetoskop?
A: Nej, nogle gange kan åndedrætslyde høres af alle, men andre gange kan de kun høres ved at lytte til lungerne og luftvejene med et stetoskop.
Q: Hvorfor lytter læger til både indånding og udånding, når de identificerer åndedrætslyde?
A: Læger lytter til både indånding og udånding, når de identificerer åndedrætslyde, for at få et komplet billede af lungefunktionen.
Q: Hvad er formålet med at identificere åndedrætslyde ved hjælp af auskultation?
A: Formålet med at identificere åndedrætslyde ved hjælp af auskultation er at opdage abnormiteter eller potentielle problemer i lungefunktionen eller åndedrætssundheden.
Søge