Monocyt
Monocytter er en type hvide blodlegemer, der er en del af menneskets immunsystem. De identificeres normalt i farvede udstrygninger ved deres store to-lobede kerner. De er en slags reservecelle, som bliver til makrofager og immunhjælperceller kaldet dendritiske celler.
Monocytter arbejder med to hastigheder i immunsystemet:
- gradvist at genopfylde residente makrofager og dendritiske celler under normale forhold, og
- Bevæger sig hurtigt (~ 8-12 timer) til inficeret væv som reaktion på betændelsessignaler. Der deler de sig og differentierer sig til makrofager og dendritiske celler for at fremkalde et immunrespons.
Halvdelen af alle monocytter opbevares som en reserve i milten, mens resten cirkulerer eller findes i væv.
Monocytter i lysmikroskop (40x) fra en perifer blodudstrygning omgivet af røde blodlegemer.
Fysiologi
Monocytter produceres af knoglemarven fra stamcelleforstadier kaldet monoblaster. Monocytter cirkulerer i blodbanen i ca. en til tre dage og bevæger sig derefter typisk ind i væv i hele kroppen. De udgør tre til otte procent af leukocytterne i blodet.
Monocytter, der migrerer fra blodbanen til vævene, differentieres derefter til makrofager eller dendritiske celler, som så forbliver i vævet. Makrofager er ansvarlige for at beskytte vævene mod fremmede stoffer. Det er celler, der har en stor glat kerne, et stort område med cytoplasma og mange indre vesikler til behandling af fremmedlegemer.
Monocytter og deres efterkommere, makrofager og dendritiske celler, har tre hovedfunktioner i immunsystemet. Det drejer sig om fagocytose, antigenpræsentation og cytokinproduktion.
- Fagocytose er processen med optagelse af mikrober og partikler efterfulgt af fordøjelse og destruktion af dette materiale. Monocytter er også i stand til at dræbe inficerede værtsceller ved hjælp af antistoffer.
- Mikrobielle fragmenter, der er tilbage efter en sådan fordøjelse, kan fungere som antigener. Denne proces kaldes antigenpræsentation og fører til aktivering af T-lymfocytter. Disse udløser et specifikt immunforsvar mod antigenet.
- Andre mikrobielle produkter kan aktivere monocytter direkte, hvilket fører til produktion af proinflammatoriske cytokiner.
Monocytter
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er monocytter?
A: Monocytter er en type hvide blodlegemer, som er en del af kroppens immunsystem.
Q: Hvordan kan man identificere monocytter?
A: Monocytter kan identificeres i farvede udstrygninger ved deres store to-fligede kerner.
Q: Hvad bliver monocytter til?
A: Monocytter bliver til makrofager og immunhjælperceller kaldet dendritiske celler.
Q: Hvad er de to hastigheder, som monocytter arbejder med i immunsystemet?
A: Monocytter arbejder med to hastigheder i immunsystemet: de genopfylder gradvist residente makrofager og dendritiske celler under normale forhold, og de bevæger sig hurtigt (~8-12 timer) til inficeret væv som reaktion på inflammationssignaler.
Q: Hvad gør monocytter, når de når frem til inficeret væv?
A: Når de når frem til inficeret væv, deler monocytterne sig og differentieres til makrofager og dendritiske celler for at forårsage en immunrespons.
Q: Hvor opbevares halvdelen af alle monocytter?
A: Halvdelen af alle monocytter opbevares som en reserve i milten.
Q: Hvor findes de resterende monocytter?
A: De resterende monocytter cirkulerer eller befinder sig i vævene.
