Wenedyk

Stavemåde og udtale

Wenedyk bruger de samme bogstaver som polsk:

A Ą B C Ć D E Ę F G H H I J J K K L Ł M N Ń O Ó Ó P R S Ś T U W Y Z Ź Ż Ż

Der er også syv lyde, der skrives med to bogstaver:

Ch Cz Dz Dz Dź Dż Rz Sz

Wenedyk udtales ligesom polsk. Betoningen falder næsten altid på den næstsidste stavelse. En præposition og et pronomen behandles som ét ord, så når pronomenet kun har én stavelse, understreges præpositionen.

Grammatik

Wenedyk har ikke artikler, ord som "en" og "den". Dette er en vigtig forskel i forhold til de andre romanske sprog og også i forhold til opdigtede sprog som esperanto og ido. Årsagen er, at polsk og de fleste andre slaviske sprog ikke har disse ord, og selv i vulgærlatin var de ikke så stærke endnu.

Ord i Wenedyk kan have mange former. Engelske ord har kun nogle få (cat, cat's, cats; work, working, working, works, works, worked), men på wenedyk findes der mange former, hvor man på engelsk ville have brugt andre ord, f.eks. præpositioner eller modalverber. I tilfælde af navneord, stedord og adjektiver kaldes disse former for "kasus". Wenedyk har tre kasus:

• direkte kasus: bruges til både subjektet og det direkte objekt i en sætning. I sætningen: Miej poterz leże libier "Min far læser en bog", er Miej poterz "min far" og libier "en bog" begge i direkte kasus.
• genitiv: bruges, når der på engelsk bruges 's eller of, f.eks. siedź potrze "min fars stol", rzejna Anglie "dronningen af England".
• dativ: bruges, når engelsk bruger (eller kan bruge) to, f.eks: Da mi ił libier "Giv mig den bog", Da mi łu "Giv den til mig".

Wenedyk har også en vokativ (bruges til at kalde nogen). Ofte har den samme form som den direkte kasus, men ikke altid: O potrze! "Åh far!"

Der findes tre køn og fire deklinationer (forskellige måder at danne former på). De minder meget om deklinationerne på latin:

• den første deklination er alle ord på -a, og næsten alle er feminine;
• anden deklination er for det meste maskuline og neutrale ord, der ender på en konsonant. Det er en blanding af anden og fjerde deklination i latin;
• den tredje deklination er for det meste feminine ord, der ender på en blød konsonant;
• den fjerde deklination er ord på -ej, det svarer til den latinske femte deklination.

Her er en oversigt over stedord (ord som jeg, du, vi, de, osv.) i Wenedyk:

Verber har også mange former. Hvert pronomen har sin egen form:

jemu - Jeg elsker

jemasz - du elsker

jema - han/hun elsker

jemamy - vi elsker

jemacie - du elsker

jemą - de elsker

De fleste tider har særlige former:

jemar - at elske

jemu - Jeg elsker, jeg elsker, jeg elsker

jemawa - Jeg elskede

jemie - Jeg har elsket

joru jemar - Jeg vil elske, jeg vil være kærlig

jemaru - Jeg vil have elsket

jemarsi - Jeg ville elske, jeg ville have elsket

jem - kærlighed!

jemęć - kærlig

jematy - elsket

Ordliste

Wenedyk's ordliste, der er offentliggjort på internettet, indeholder mere end 4000 ord. Dette diagram med 30 ord viser, hvordan wenedyk ser ud sammenlignet med andre romanske sprog:

Prøver

Fadervor:

Potrze nostry, kwały jesz en czałór, sąciewkaty si twej numię.

Owień twej rzeń.

Foca si twa włątać, komód en czału szyk i sur cierze.

Da nów odzej nostry pań kocidzany.

I dziemieć nów nostrze dziewta, komód i nu dziemiećmy swór dziewtorzór.

I nie endycz nosz en ciętaceń, uta liwra nosz dzie mału.

Nąk twie są rzeń i pociestać i głurza, o siąprz. Amen.