Wenedyk – konstrueret romansk sprog inspireret af polsk (Jan van Steenbergen)
Wenedyk — Jan van Steenbergenes konstruerede romanske sprog (Venedic) inspireret af polsk: opdag et fascinerende alternativt sprog med latinsk vokabular og polsk lydsystem.
Wenedyk (på engelsk: Venedic) er et opdigtet sprog. Jan van Steenbergen, en lingvist og oversætter fra Nederlandene, skabte det i 2002. Ideen bag det er følgende: Hvad ville der være sket, hvis det polske sprog havde udviklet sig fra latin i stedet for oldslavisk? Wenedyk er et muligt svar på det spørgsmål. Det er et romansk sprog, så næsten alle ord er familie af ord på fransk, italiensk, rumænsk osv. Men de ser meget anderledes ud og ligner meget mere polsk. Reglerne for stavning og udtale er helt baseret på polsk. Andre dele af sproget, f.eks. grammatik og sætningsstruktur, er en blanding af polsk og romansk.
Sammen med andre opdigtede sprog som brithenig (som gør det samme med walisisk) er wenedyk en del af gruppen af såkaldte "alternative sprog", sprog, der kunne have eksisteret, hvis historien havde været anderledes. Sammen med brithenig er det det bedst kendte eksempel på denne slags sprog. Wenedyk blev kendt i Polen, efter at der blev skrevet om det på internettet og i månedsbladet Wiedza i Życie ("Viden og liv").
Wenedyk bruges i Ill Bethisad, en opdigtet verden, hvor Romerriget var stærkere end i den virkelige historie. Det er det vigtigste sprog i Republikken De To Kroner, et land, der ligner det polsk-litauiske sameksistens, men som ikke er blevet splittet op ved delinger, som Polen blev det.
Baggrund og formål
Wenedyk blev skabt som et lingvistisk eksperiment og som et kreativt projekt inden for conlang (konstruerede sprog). Formålet var ikke blot at lave et "romansk sprog", men at undersøge, hvordan romanske ord og grammatiske træk kunne have lydt og udviklet sig, hvis de var blevet påvirket af polsk fonologi, ortografi og visse syntaktiske mønstre. Projektet illustrerer, hvordan historiske lydændringer og ortografiske valg kan forme et sprog.
Fonologi og ortografi
En af Wenedyks mest iøjnefaldende træk er, at stavning og udtale følger polske regler. Det betyder blandt andet:
- Brug af konsonantklynger og lyde typiske for polsk (fx affrikater og palataliseringer).
- Ortografiske elementer som diakritiske tegn og særlige bogstavkombinationer, som man kender fra polsk, anvendes for at gengive romanske lydudviklinger.
- Nogle vokalændringer fra latin til de moderne romanske sprog får i Wenedyk polsk-prægede resultater på grund af polske fonologiske mønstre.
Som følge heraf fremstår mange ord både genkendelige for talere af romanske sprog og samtidig tydeligt "polske" i form og udseende.
Grammatik og syntaks
Wenedyk blander romanske grammatiske strukturer med træk, der minder om slaviske sprog. Kort sagt:
- Grundlæggende romanske konstruktioner (fx mange ordstammer og ordforråd) bevares.
- Nogle morfologiske og syntaktiske mønstre er påvirket af polsk, fx elementer i bøjningssystemet, brug af præpositioner og sætningsrækkefølge.
- Sprogets grammatiske system er designet, så det virker plausibelt som et realistisk resultat af en alternativ historisk udvikling — ikke som et arbitrært miks.
Ordforråd og eksempler
De fleste ord i Wenedyk har tydelige slægtskabsforhold til fransk, italiensk eller rumænsk, men deres form er ændret af polske lydregler og ortografi. Det gør, at en romansktalende vil kunne genkende rødderne i mange ord, mens formen samtidig føles ”slavisk”.
Der er ikke tale om en direkte oversættelse af eksisterende polske ord, men om en systematisk rekonstrueret udvikling fra latin til en romansk variant med polske træk. Derfor er ordforrådet både eksperimentelt og stringent udformet med klare omlyds- og udtalsregler.
Relation til andre opdigtede sprog
Wenedyk står i traditionen af alternative historie-sprog som brithenig. Sådanne projekter udforsker, hvordan sproghistorie kunne have udviklet sig anderledes. Wenedyk er blandt de mest kendte eksempler og fungerer ofte som reference i conlang-kredse, både fordi det er sprogligt veludviklet og fordi det er dokumenteret online.
Brug og kulturel kontekst
Wenedyk er et vigtig element i den opdigtede verden Ill Bethisad, hvor det placeres i en politisk og kulturel ramme, der ligner det historiske forhold mellem Polen og Litauen, men med alternative historiske begivenheder. I denne kontekst bruges sproget til navne, tekster og som identitetsmarkør for fiktive befolkningsgrupper og institutioner.
Modtagelse og ressourcer
Projektet vakte særlig interesse i Polen efter omtale på internettet og i månedsbladet Wiedza i Życie. Wenedyk har siden fået opmærksomhed i conlang-fællesskabet og blandt sproginteresserede. Der findes ressourcer og beskrivelser online (grammatikskitser, ordlister og eksempler), som dokumenterer de sproglige valg og regler, Jan van Steenbergen benyttede.
Hvor kan man lære mere
- Søg efter Jan van Steenbergen og Wenedyk i online-conlang-fora og arkiver for at finde grammatikskitser, ordlister og eksempler.
- Læs artikler og diskussioner i conlang-samfundet for at se analyser af Wenedyks fonologi, ortografi og morfologi.
- Studér sammenligninger mellem Wenedyk og andre romanske sprog samt mellem Wenedyk og polsk for at forstå de konkrete lyd- og bøjningsmønstre.
Wenedyk er både et kreativt sprogprojekt og et pædagogisk redskab til at illustrere, hvordan historiske sproglige processer former sprog. Som sådan appellerer det til lingvister, sproginteresserede og konstruerede sprogsamfund, der vil eksperimentere med alternativ sproghistorie.
Stavemåde og udtale
Wenedyk bruger de samme bogstaver som polsk:
A Ą B C Ć D E Ę F G H H I J J K K L Ł M N Ń O Ó Ó P R S Ś T U W Y Z Ź Ż Ż
Der er også syv lyde, der skrives med to bogstaver:
Ch Cz Dz Dz Dź Dż Rz Sz
Wenedyk udtales ligesom polsk. Betoningen falder næsten altid på den næstsidste stavelse. En præposition og et pronomen behandles som ét ord, så når pronomenet kun har én stavelse, understreges præpositionen.
Grammatik
Wenedyk har ikke artikler, ord som "en" og "den". Dette er en vigtig forskel i forhold til de andre romanske sprog og også i forhold til opdigtede sprog som esperanto og ido. Årsagen er, at polsk og de fleste andre slaviske sprog ikke har disse ord, og selv i vulgærlatin var de ikke så stærke endnu.
Ord i Wenedyk kan have mange former. Engelske ord har kun nogle få (cat, cat's, cats; work, working, working, works, works, worked), men på wenedyk findes der mange former, hvor man på engelsk ville have brugt andre ord, f.eks. præpositioner eller modalverber. I tilfælde af navneord, stedord og adjektiver kaldes disse former for "kasus". Wenedyk har tre kasus:
- direkte kasus: bruges til både subjektet og det direkte objekt i en sætning. I sætningen: Miej poterz leże libier "Min far læser en bog", er Miej poterz "min far" og libier "en bog" begge i direkte kasus.
- genitiv: bruges, når der på engelsk bruges 's eller of, f.eks. siedź potrze "min fars stol", rzejna Anglie "dronningen af England".
- dativ: bruges, når engelsk bruger (eller kan bruge) to, f.eks: Da mi ił libier "Giv mig den bog", Da mi łu "Giv den til mig".
Wenedyk har også en vokativ (bruges til at kalde nogen). Ofte har den samme form som den direkte kasus, men ikke altid: O potrze! "Åh far!"
Der findes tre køn og fire deklinationer (forskellige måder at danne former på). De minder meget om deklinationerne på latin:
- den første deklination er alle ord på -a, og næsten alle er feminine;
- anden deklination er for det meste maskuline og neutrale ord, der ender på en konsonant. Det er en blanding af anden og fjerde deklination i latin;
- den tredje deklination er for det meste feminine ord, der ender på en blød konsonant;
- den fjerde deklination er ord på -ej, det svarer til den latinske femte deklination.
Her er en oversigt over stedord (ord som jeg, du, vi, de, osv.) i Wenedyk:
| Pronominer | |||||||||||
| ental (en) | flertal (flere end én) |
| |||||||||
| første | anden | tredje | første | anden | tredje |
| |||||
| mænd | kvinder | ting | mænd | kvinder | ting |
| |||||
| Engelsk |
| du (gammel), du (moderne) | hanhimhtil | sheherherhersto | ititititsto | vi os til | dudududududutil | dedererdererførsttil |
| ||
| Wenedyk | jomiemiejmi | tyciecieciejci | iłłłułuli | łałąlejlej | łułułłuli |
| wuwoszwoszwów | liłoszłórlew | lełaszłarlew | lelełórlew |
|
Verber har også mange former. Hvert pronomen har sin egen form:
jemu - Jeg elsker
jemasz - du elsker
jema - han/hun elsker
jemamy - vi elsker
jemacie - du elsker
jemą - de elsker
De fleste tider har særlige former:
jemar - at elske
jemu - Jeg elsker, jeg elsker, jeg elsker
jemawa - Jeg elskede
jemie - Jeg har elsket
joru jemar - Jeg vil elske, jeg vil være kærlig
jemaru - Jeg vil have elsket
jemarsi - Jeg ville elske, jeg ville have elsket
jem - kærlighed!
jemęć - kærlig
jematy - elsket
Ordliste
Wenedyk's ordliste, der er offentliggjort på internettet, indeholder mere end 4000 ord. Dette diagram med 30 ord viser, hvordan wenedyk ser ud sammenlignet med andre romanske sprog:
| Ti romanske sprog sammenlignet | |||||||||
| Portugisisk | Spansk | Rhaeto-Romantik | Rumænsk | Wenedyk | |||||
| arm | brachium | braço | brazo | bh'er | braccio | bratsch | braţ | breich | brocz |
| sort | nĭger | neger | neger | noir | nero | nair | negru | nîr | niegry |
| by, by | cīvĭtas | cidade | ciudad | cité | città | citad | oraş | ciwdad | czytać |
| død | mŏrs | morte | muerte | mort | morte | mort | moarte | morth | mroć |
| hund | canis | cão | perro | chien | sukkerrør | chaun | cîine | kan | kań |
| øre | auris | orelha | oreja | oreille | orecchio | ureglia | ureche | origl | urzykła |
| æg | æg | ovo | huevo | œuf | uovo | ov | ou | ew | ów |
| øje | ŏcŭlus | olho | ojo | œil | occhio | egl | ogi | ogl | okieł |
| far | pater | pai | padre | père | padre | bab | tată | padr | poterz |
| brand | ignis, fŏcus | fogo | fuego | feu | fuoco | fieu | foc | ffog | fok |
| fisk | pĭscis | peixe | pez, pescado | poisson | pesce | pesch | peşte | pisc | pieszcz |
| fod | pĕs | pé | tærte | pied | piede | pe | picior | pedd | piedź |
| ven | amīcus | amigo | amigo | ami | amico | ami | prieten, amic | efig | omik |
| grøn | vĭrĭdis | verde | verde | vert | verde | verd | verde | gwirdd | wierdzi |
| hest | ĕquus, cabăllus | cavalo | caballo | cheval | cavallo | chaval | cal | cafall | kawał |
| I | ĕgo | eu | yo | je | io | jau | eu | eo | jo |
| ø | īnsŭla | ilha | isla | île | isola | insla | insulă | ysl | izła |
| sprog, tunge | lĭngua | língua | lengua | langue | lingua | linguatg, lieunga | lemă | llinghedig, llingw | lęgwa |
| liv | vīta | vida | vida | vie | vita | vita | viaţă | gwid | wita |
| mælk | lac | leite | leche | lait | latte | latg | lapte | llaeth | łoc |
| navn | nōmen | nome | nummer | nom | nome | num | nume | nôn | numię |
| nat | nŏx | noite | noche | nuit | notte | notg | noapte | noeth | noc |
| gamle | vĕtus | velho | viejo | vieux | vecchio | vegl | vechi | gwegl | wiekły |
| skole | schŏla | escola | escuela | skole | scuola | scola | şcoală | yscol | szkoła |
| himmel | caelum | céu | cielo | ciel | cielo | tschiel | cer | cel | czał |
| stjerne | stēlla | estrela | estrella | étoile | stella | staila | stea | ystuil | ścioła |
| tand | dĕns | dente | diente | dent | dente | dent | dinte | dent | dzięć |
| stemme | vōx | voz | voz | voix | voce | vusch | voce | gwg | wucz |
| vand | aqua | água | agua | eau | acqua | aua | apă | ag | jekwa |
| vind | vĕntus | vento | viento | udluftning | vento | udluftning | vînt | gwent | więt |
Prøver
Fadervor:
Potrze nostry, kwały jesz en czałór, sąciewkaty si twej numię.
Owień twej rzeń.
Foca si twa włątać, komód en czału szyk i sur cierze.
Da nów odzej nostry pań kocidzany.
I dziemieć nów nostrze dziewta, komód i nu dziemiećmy swór dziewtorzór.
I nie endycz nosz en ciętaceń, uta liwra nosz dzie mału.
Nąk twie są rzeń i pociestać i głurza, o siąprz. Amen.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Wenedyk?
A: Wenedyk (på engelsk: Venedic) er et opdigtet sprog, der blev skabt af Jan van Steenbergen, en lingvist og oversætter fra Nederlandene, i 2002.
Q: Hvad var ideen bag oprettelsen af Wenedyk?
A: Ideen bag var at undersøge, hvad der ville være sket, hvis det polske sprog havde udviklet sig fra latin i stedet for oldslavisk.
Spørgsmål: Hvordan adskiller Wenedyk sig fra andre romanske sprog?
A: Selv om de fleste ord er familie af ord på fransk, italiensk, rumænsk osv., ser de meget anderledes ud og minder meget mere om polsk. Reglerne for stavning og udtale er helt baseret på polsk, mens grammatik og sætningsstruktur er en blanding af polsk og romansk.
Spørgsmål: Er Wenedyk en del af en gruppe eller kategori?
A: Ja, sammen med andre opdigtede sprog som f.eks. brithenig (som gør det samme med walisisk) er wenedyk en del af gruppen af såkaldte "alternative sprog", dvs. sprog, der kunne have eksisteret, hvis historien havde været anderledes.
Spørgsmål: Hvordan blev wenedyk kendt i Polen?
A: Det blev kendt, efter at der blev skrevet om det på internettet og i den månedlige avis "Wiedza i Życie" ("Viden og liv").
Spørgsmål: Hvor anvendes Wenedyk?
A: Det bruges i Ill Bethisad, en opdigtet verden, hvor Romerriget var stærkere end i den virkelige historie. Det bruges også som et vigtigt sprog i Republikken To Kroner, der ligner det polsk-litauiske sameksistens, men som ikke er opdelt af delinger, som Polen var.
Søge