Ido
Ido er et konstrueret sprog, et såkaldt reformeret esperanto, som blev udviklet i 1907. Ido blev lavet af en gruppe mennesker, der mente, at esperanto var for svært til at være et verdenssprog. De kunne ikke lide, at esperanto brugte bogstaver med særlige diakritiske tegn over dem, fordi det gjorde det svært at skrive, og de mente, at et verdenssprog skulle være let at lære og skrive.
Ido er ikke så populært som esperanto, men der er stadig omkring 100-200 mennesker i verden, der taler det. De har en konference hvert år, hvor folk mødes og taler sproget.
Særlige punkter om Ido
Ido er let at lære af mange grunde:
- Stavemåden er enkel og regelmæssig. På engelsk har ordene doughnut, tough og through alle bogstaverne ough, men taleren siger dem forskelligt. På ido er ordet skolo sko-lo, ordet multa er mool-ta osv.
- Verber (handlingsord) virker alle ens - på engelsk siger taleren "I learn, you learn, we learn, she learns". På ido er verbet altid det samme - "Me lernas, tu lernas, ni lernas, el lernas".
- Ido ligner en masse andre sprog. Hvis eleverne allerede kan engelsk, fransk eller et andet europæisk sprog, kan de sandsynligvis forstå meget af ido uden at have studeret det. Me lernas kun mea amiko en la skolo betyder "Jeg lærer sammen med min ven i skolen". En person kan se, at ordet for "jeg" ligner "mig", "lernas" er "lære", og "skolo" er "skolen". Hvis personen er franskmand, vil vedkommende også kende ordet "amiko", som betyder ven, og som ligner det franske ord "ami" eller "amie". Det ligner også det italienske ord "amico" og det spanske/portugisiske ord "amigo".
Grammatik (hvordan man bruger sproget)
Hvert ord på ido stammer fra et mindre ord, der kaldes et rodord. Et rodord har en rod og en endelse. Taleren kan tage roden og sætte den på et andet ord for at lave et nyt. For eksempel betyder urbo "by" og -estro betyder "leder". Roden af urbo er urb-, og hvis -estro sættes på enden, bliver det til urbestro, som betyder borgmester (leder af en by). Eller taleren kan sætte noget på før; chef- betyder chef eller leder, og hvis taleren sætter det foran ordet, bliver det chefurbo, som betyder hovedstad.
Her er nogle af slutningerne:
- -o : enkelt navneord (genstande og ting). Bog - libro. Ven - amiko.
- -i : navneord i flertal (mere end ét objekt). Bøger - libri. Venner - amiki.
- -a : adjektiv (ord, der beskriver genstande). Hurtig - rapida. Kort - kurta.
- -e : adverbium (ord, der beskriver, hvordan man udfører en handling). Hurtigt - rapide. Kort, kortvarigt - kurte.
- -ar : verbum (handlingsord), infinitiv i nutid (som at gå, se, finde). At gå - irar. At se - vidar.
- -is : udsagnsord, datid. Gik - iris. Saw - vidis.
- -as : udsagnsord, nutid (nu). Gå, går - iras. Se, ser - vidas.
- -os : udsagnsord, fremtidsform. Vil gå - iros. Vil se - vidos.
- -us : udsagnsord, konditional (som det engelske would). (Jeg) ville gå - irus. (Jeg) ville se - vidus.
- -ez : udsagnsord, imperativ (at bede nogen om at gøre noget). Gå! - irez! Se! - videz!
Pronominer
Pronominer er ord i et sprog som jeg, du, han, hun, det, vi, jer, de og så videre. Ido blev lavet ud fra esperanto, og alle esperantos stedord ender på -i. De mennesker, der lavede Ido, mente, at de lød for ens, og at det kunne være for svært at høre nogle gange. Desuden har de fleste sprog to måder at sige "du" på, så de besluttede at have to måder at sige "du" på. Endelig besluttede de at lave et pronomen, der kan betyde han eller hun. Nogle sprog som f.eks. det finske sprog og det estiske sprog har noget i den retning.
Her er en oversigt over alle pronominer på engelsk, ido og esperanto.
| Pronominer | ||||||||||||
| ental (en) | flertal (flere end én) | generelt |
| |||||||||
| første | anden | tredje | første | anden | tredje |
| ||||||
| velkendt (med venner) | formelle (mennesker, som man ikke kender) | mænd | kvinder | objekter | han eller hun |
| ||||||
| Engelsk | I | Arkaisk, dialektal: thou | du | han | hun | det | han/hun | vi | du | de | en |
|
| Esperanto | mi | ci | vi | li | ŝi | ĝi | ĝi | ni | vi | ili | oni |
|
| Ido | mig | tu | vu | il(u) | el(u) | ol(u) | lu | ni | vi | li | on(u) |
|
Ido og esperanto
Ido er et sprog, der stammer fra esperanto, så de ligner hinanden meget. Da esperanto har flere talere end ido, har de fleste mennesker, der kender ido, først lært esperanto og senere lært, at ido også er et sprog. Nogle gange er idister (folk, der taler ido) og esperantister (folk, der taler esperanto) ikke enige med hinanden. Heldigvis er de begge enige om, at det er en god idé at lave et sprog, som alle kan lære, og at det er en god idé at lave et sprog, som alle kan lære. De fleste idister og esperantister kan forstå det meste af hinandens sprog.
Prøver
Her er eksempler på sproget Ido for at vise, hvordan sproget ser ud. Til højre er en side fra et blad på Ido, der hedder Adavane! (fremad), der skrives af en Ido-gruppe i Spanien hver anden måned. Dette er en side fra en dagbog af en pige ved navn Anne Frank, en jødisk pige fra Nederlandene, som blev dræbt i 1944 af Adolf Hitlers tyske regering.
Nedenfor er en lille del af bogen Den lille prins, der hedder La Princeto in Ido.
La Princeto
KAPITEL XVII
Bona nokto ! - dicis la surprizata princeto.
Bona nokto ! - dicis la serpento.
Adsur qua planeto me falis ? - questionis la princeto.
Adsur Tero, sur Afrika. - respondis la serpento.
Ha !... Kad esas nulu sur Tero ?
To esas la dezerto, e nulu esas sur la dezerti. Tero esas tre granda - dicis la serpento.
La princeto sideskis sur stono e levis lua okuli a la cielo.
Me questionas a me - lu dicis- ka la steli intence brilas por ke uladie singlu povez trovar sua stelo. Videz mea planeto, olu esas exakte super ni... ma tre fore !
Olu esas bela planeto - dicis la serpento-. Por quo vu venis adhike ?
Esas chagreneto inter floro e me - dicis la princeto.
Ha ! - dicis la serpento.
E la du permanis silence.
Ube esas la personi ? - klamis fine la princeto-. Onu esas kelke sola sur la dezerto...
Inter la personi onu anke esas sola - dicis la serpento.
La princeto regardis la serpento longatempe.
Vu esas stranja animalo ! - dicis la princeto-. Vu esas tam tenua kam fingro...
Ja, ma me esas plu potenta kam fingro di rejo - dicis la serpento.
La princeto ridetis.
Me ne kredas ke vu esas tre potenta, mem vu ne havas pedi... nek vu povas voyajar...
Me povas transportar vu plu fore kam navo -dicis la serpento.
Ed olu spulis la maleolo di la princeto, same kam ora braceleto.
Ta quan me tushas retroiras a la tero deube lu venis. Ma vu esas pura e vu venas de stelo...
La princeto nulon respondis.
Me kompatas vu, qua esas tante sola sur ta harda granita Tero. Me povas helpar vu se vu sentas nostalgio a vua planeto. Me povas...
Ho ! - dicis la princeto-. Me bone komprenis, ma pro quo vu sempre parolas enigmatoze ?
Me solvas omna enigmati - dicis la serpento.
E la du permanis silence.
Mea vido-cirklo (horizonto)
Dette var en sang af en russisk barde ved navn Alexandr Sukhanov; han brugte ord fra en anden russers poesi ved navn Yunna Mortis. Dette er Ido-versionen, sunget med guitar.
(lyt)
Me nule savas la Angla, la Franca, la Greka,
Mea vid-cirklo do restas sat mikra e streta -
En mea vid-cirklo trovesas nur flori, arbori,
Nur tero e maro, aero, fairo, amoro.
Me nule savas la Dana e la Portugala,
Mea vid-cirklo restas sat infantala -
Nur joyi rapide pasant', bruligiva aflikto,
Nur esperi, e timi noktal' es en mea vid-cirklo.
Me savas nek la Sanskrito e nek la Latina,
Mea vid-cirklo es ancien-mod' quale tino
Nur morto e nasko homala, nur grani ed astri
Aden mea vid-cirklo penetras e standas sat mastre.
Mea savo artala esas fakultativa.
Mea vid-cirklo restas presk' primitiva -
En olu es nia afero intima, interna
Por ke kun homaro la Tero flugadez eterne.
Mea vid-cirklon restriktas nur timi, esperi,
En olu trovesas nur amo, nur maro e tero.
Aden mea vid-cirklo penetras e standas sat mastre
Nur morto e nasko homala, nur grani ed astri.
Konventioner
Folk, der kender Ido, mødes i et par dage hvert år for at mødes og tale sproget. De fleste Ido-talende bor i Europa, og derfor har kongresserne (et møde mellem folk) fundet sted i Europa. Oplysninger om Ido-konventioner (afsnittet, hvor der står raporto, er rapporten om konventet skrevet på Ido).
En Ido-konference i den tyske by Dessau i 1922
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Ido?
A: Ido er et konstrueret sprog, der blev udviklet i 1907 som en reformeret version af esperanto.
Q: Hvorfor blev Ido skabt?
A: Ido blev skabt, fordi udviklerne mente, at esperanto var for svært til at være et globalt sprog.
Q: Hvad var problemet med esperanto, som Ido havde til formål at løse?
A: Udviklerne af Ido var ikke glade for de særlige diakritiske mærker over visse bogstaver i esperanto, da det gjorde sproget svært at skrive og lære.
Q: Var Ido en større succes end esperanto?
A: Nej, esperanto er stadig mere populært end Ido, men der er stadig omkring 100-200 mennesker i verden, der taler Ido.
Q: Hvilket sprog tjente som grundlag for Ido?
A: Esperanto var grundlaget for Ido.
Q: Hvorfor ville udviklerne af Ido have et sprog, der var let at lære og skrive?
A: Udviklerne af Ido mente, at et globalt sprog skulle være let at lære og skrive.
Q: Hvordan samles folk, der taler Ido, hvert år?
A: Folk, der taler Ido, deltager hvert år i en konference, hvor de samles og taler sproget.
