En artikel er et ord, der står foran et navneord. Der findes to slags artikler: bestemte artikler og ubestemte artikler.

Artikler på engelsk

På engelsk findes kun én bestemt artikel: "the". Der findes to ubestemte artikler: "a" og "an". Reglen for "a" vs. "an" afhænger af den lyd, der følger — ikke kun bogstavet. "An" bruges foran et ord, der begynder med en vokallyd (f.eks. an apple, an hour), mens "a" bruges før ord, der begynder med en konsonantlyd (f.eks. a horse, a university – her har "university" en /j/-lyd som en konsonant).

Artikler på dansk

Dansk har ubestemte artikler en og et (fx en hest, et barn). Den bestemte form markeres ofte ved endelsen på navneordet: hest → hesten, barn → barnet. Når der bruges artikel sammen med et tillægsord, står den bestemte artikel som et selvstændigt ord foran: den store hest, det lille barn, i flertal de store heste.

Hvornår bruges bestemt/ubestemt?

Bestemt: Når taleren og lytteren ved, hvad der tales om, eller når noget er blevet nævnt før.

Ubestemt: Når man præsenterer noget nyt eller omtaler noget ikke-specifikt.

Eksempler på forskellen (dansk):

  • "Den trætte kvinde ledte efter sin kat. Pludselig så hun katten oppe i et træ." (katten er allerede kendt; træet er nyt)
  • "Den trætte kvinde gik rundt, da hun pludselig så en kat oppe i et træ." (katten er en ny, ikke nærmere bestemt kat)

Generelle udsagn og nul-artikel

Nogle gange undlader man artiklen, fx ved generelle udsagn eller når man taler om stof eller begreber i almindelighed:

  • "Hunde bider ikke" (generelt udsagn om hunde som art).
  • "Gøende hunde bider ikke" (om gøende hunde i almindelighed).
  • Nul-artikel ses også foran fag, sprog, måltider og sport i visse konstruktioner: Han taler fransk, Vi spiser morgenmad (kontekstavhængigt).

Sprog med grammatiske køn og flere artikler

Nogle sprog har mere end ét ord for "the" på grund af grammatisk køn eller andre kategorier. For eksempel: På fransk bruges "le" for maskuline navneord ("le jardin" - "haven") og "la" for feminine navneord ("la table" - "bordet"). Flertal bruger "les". De ubestemte artikler på fransk er "un" (maskulinum) og "une" (femininum).

Tysk, nederlandsk og oldgræsk har maskulinum, femininum og neutrum. For nederlandsk er artiklen for maskulinum og femininum dog ofte den samme ("de"), så køn ikke altid kræver forskellig artikel i praksis. I enkelte sprog, fx Māori, bruges ét ord for "the" ved ental og et andet ved flertal.

Sprog uden artikler

Der findes også mange sprog, der ikke har artikler. Eksempler er russisk, japansk og kinesisk. Talere af disse sprog kan finde det vanskeligt at bruge artikler på sprog som engelsk eller dansk, fordi bestemthed ofte udtrykkes på andre måder — fx ved ordstilling, partikler, demonstrativer eller kontekst.

Praktiske tips til at bruge artikler

  • Tænk på om navneordet er kendt for både taler og lytter. Kendt → bestemt artikel; ukendt → ubestemt.
  • Lyt til lyd (ved engelsk): "an" foran vokallyd, "a" foran konsonantlyd.
  • Lær faste vendinger og udtryk — mange sprog har idiomatiske regler for, hvornår artikel udelades.
  • Ved tvivl: prøv at formulere sætningen uden artikel eller med demonstrativ (den/det/de) for at se, om du mener noget bestemt.

Artikler kan virke små, men de bærer vigtig information om bestemthed, antal og undertiden køn. At øve sig med konkrete eksempler og sammenligne sprog hjælper meget til at få dem på plads.