Et pronomen er traditionelt set en del af en grammatisk talemåde, men mange moderne lingvister betragter det som en bestemt type navneord. På engelsk er pronominer ord som me, she, his, them, herself, each other, it, what.

Hvad bruges pronominer til?

Pronominer bruges typisk til at erstatte et navneord (substantiv) for at undgå gentagelser og gøre sætninger mere flydende. I stedet for at gentage et navn eller en ting kan man bruge et pronomen, som peger tilbage på det tidligere nævnte ord — det ord kaldes for antecedent.

Eksempel

Uden pronominer:

  • Tom har fået en ny hund. Tom har givet hunden et navn. Max og Tom lader hunden sove ved Toms seng.

Med pronominer (mere naturligt):

  • Tom har fået en ny hund. Han har kaldt den Max, og han lader den sove ved sin seng.

Antecedent og relative pronominer

Når et pronomen erstatter et navneord, kaldes navneordet for antecedent. For eksempel i sætningen Hunden, der gik ned ad gaden, er det relative pronomen der det ord, der henviser tilbage til antecedenten "hunden".

Et andet eksempel: Spionen, som elskede mig, hvor det relative pronomen er som (eller i nogle konstruktioner der), og antecedenten er "spionen". Bemærk, at hvem normalt bruges som spørgeord (interrogativt pronomen) eller i visse formelle/kolloquiale konstruktioner, ikke som direkte erstatning for der/som i relative sætninger.

Typer af pronominer (med eksempler)

  • Personlige pronominer (subjekt/objekt): jeg, du, han, hun, vi, I, de; mig, dig, ham, hende, os, jer, dem.
  • Possessive pronominer (ejestedord): min, mit, mine, din, dit, dine, hans, hendes, vores, jeres, deres, sin/sit/sine (refleksiv ejefald).
  • Refleksive pronominer: sig (bruges som refleksivt pronomen for 3. person), også mig/dig som objekt i refleksiv betydning i visse konstruktioner.
  • Relative pronominer: der, som, hvilken/hvilket/hvilke (binder bisætninger til antecedenten).
  • Interrogative pronominer: hvem, hvad, hvilken (bruges i spørgsmål).
  • Demonstrative pronominer: denne, dette, disse, den, det (peger på noget bestemt).
  • Indefinitte pronominer: man, nogen, noget, alle, ingen, enhver (udtrykker ubestemthed).
  • Reciproke pronominer: hinanden, hverandre (viser gensidig handling).

Kongruens og referens

Pronominer bøjes normalt efter person (1., 2., 3.), tal (ental/flertal) og i visse tilfælde køn (han/hun). Et vigtigt aspekt i dansk er brugen af sin/sit/sine kontra hans/hendes:

  • sin/sit/sine bruges, når ejendomsforholdet henviser tilbage til subjektet i samme sætning (refleksiv ejefald): "Hun vaskede sin jakke" (hun vaskede sin egen jakke).
  • hans/hendes osv. bruges, når ejendommen tilhører en anden end subjektet: "Hun vaskede hans jakke" (hun vaskede en anden mands jakke).

Praktiske råd

  • Vær opmærksom på antecedenten: sørg for, at det er klart, hvilket ord pronomenet henviser til, for at undgå tvetydighed.
  • Brug sin/sit/sine når ejerskabet skal knyttes til sætningens subjekt.
  • Vælg det korrekte relative pronomen (der eller som) afhængig af stil og betydning.
  • Ved oversættelse fra engelsk: husk, at engelske pronominer kan have funktioner, som afviger lidt fra dansk (fx fleksion i kasus og refleksiv brug).

God forståelse af pronominer gør skrift og tale mere præcis og læsevenlig, og hjælper med at undgå unødvendige gentagelser.