Pronomen (stedord): Definition og eksempler
Lær hvad pronomen (stedord) er, deres typer og brug med klare definitioner og eksempler — undgå gentagelser og mestre korrekt reference i sætninger.
Et pronomen er traditionelt set en del af en grammatisk talemåde, men mange moderne lingvister betragter det som en bestemt type navneord. På engelsk er pronominer ord som me, she, his, them, herself, each other, it, what.
Hvad bruges pronominer til?
Pronominer bruges typisk til at erstatte et navneord (substantiv) for at undgå gentagelser og gøre sætninger mere flydende. I stedet for at gentage et navn eller en ting kan man bruge et pronomen, som peger tilbage på det tidligere nævnte ord — det ord kaldes for antecedent.
Eksempel
Uden pronominer:
- Tom har fået en ny hund. Tom har givet hunden et navn. Max og Tom lader hunden sove ved Toms seng.
Med pronominer (mere naturligt):
- Tom har fået en ny hund. Han har kaldt den Max, og han lader den sove ved sin seng.
Antecedent og relative pronominer
Når et pronomen erstatter et navneord, kaldes navneordet for antecedent. For eksempel i sætningen Hunden, der gik ned ad gaden, er det relative pronomen der det ord, der henviser tilbage til antecedenten "hunden".
Et andet eksempel: Spionen, som elskede mig, hvor det relative pronomen er som (eller i nogle konstruktioner der), og antecedenten er "spionen". Bemærk, at hvem normalt bruges som spørgeord (interrogativt pronomen) eller i visse formelle/kolloquiale konstruktioner, ikke som direkte erstatning for der/som i relative sætninger.
Typer af pronominer (med eksempler)
- Personlige pronominer (subjekt/objekt): jeg, du, han, hun, vi, I, de; mig, dig, ham, hende, os, jer, dem.
- Possessive pronominer (ejestedord): min, mit, mine, din, dit, dine, hans, hendes, vores, jeres, deres, sin/sit/sine (refleksiv ejefald).
- Refleksive pronominer: sig (bruges som refleksivt pronomen for 3. person), også mig/dig som objekt i refleksiv betydning i visse konstruktioner.
- Relative pronominer: der, som, hvilken/hvilket/hvilke (binder bisætninger til antecedenten).
- Interrogative pronominer: hvem, hvad, hvilken (bruges i spørgsmål).
- Demonstrative pronominer: denne, dette, disse, den, det (peger på noget bestemt).
- Indefinitte pronominer: man, nogen, noget, alle, ingen, enhver (udtrykker ubestemthed).
- Reciproke pronominer: hinanden, hverandre (viser gensidig handling).
Kongruens og referens
Pronominer bøjes normalt efter person (1., 2., 3.), tal (ental/flertal) og i visse tilfælde køn (han/hun). Et vigtigt aspekt i dansk er brugen af sin/sit/sine kontra hans/hendes:
- sin/sit/sine bruges, når ejendomsforholdet henviser tilbage til subjektet i samme sætning (refleksiv ejefald): "Hun vaskede sin jakke" (hun vaskede sin egen jakke).
- hans/hendes osv. bruges, når ejendommen tilhører en anden end subjektet: "Hun vaskede hans jakke" (hun vaskede en anden mands jakke).
Praktiske råd
- Vær opmærksom på antecedenten: sørg for, at det er klart, hvilket ord pronomenet henviser til, for at undgå tvetydighed.
- Brug sin/sit/sine når ejerskabet skal knyttes til sætningens subjekt.
- Vælg det korrekte relative pronomen (der eller som) afhængig af stil og betydning.
- Ved oversættelse fra engelsk: husk, at engelske pronominer kan have funktioner, som afviger lidt fra dansk (fx fleksion i kasus og refleksiv brug).
God forståelse af pronominer gør skrift og tale mere præcis og læsevenlig, og hjælper med at undgå unødvendige gentagelser.
Forskelle og ligheder med navneord
Pronominer adskiller sig fra almindelige navneord, fordi pronominer normalt ikke kommer efter artikler eller andre determinanter. F.eks. siger man ikke "den det". Pronominer kommer sjældent efter adjektiver. De er også forskellige, fordi mange af dem ændrer sig, alt efter hvordan de bruges. F.eks. er "vi" et "subjekt" i grammatikken, men ordet ændres til vi, når det bruges som objekt.
Pronominer er det samme som navneord, fordi de begge ændrer antal (ental og flertal), kasus (subjekt, objekt, possessiv osv.) og køn (mand, kvinde, levende, livløs osv.). Navneord og pronominer kan bruges næsten alle de samme steder i sætninger, og de benævner de samme slags ting: personer, genstande osv. Selv om de normalt ikke kan komme efter determinanter eller adjektiver, kan de heller ikke komme efter egennavneord.
Slags pronominer
Der findes forskellige slags pronominer: personlige, gensidige, spørgende og relative pronominer.
| Sorter af engelske stedord | |||
| i | personlig | du elsker dem | Din søster elsker sig selv |
| ii | gensidigt | vi kan lide hinanden | vi ser på hinanden |
| iii | spørgende | hvem er der? | hvad skete der? |
| iv | relativ | den person, der så det | den tid, som du fortalte mig |
Personlige pronominer på engelsk
Denne tabel viser alle de personlige stedord på engelsk, som er almindeligt anvendte i dag.
| Personlige pronominer på engelsk | ||||||
| Emneord | Objekt | Besiddende | Refleksiv | |||
| Singular | Første | mig | min, min | mig selv | ||
| Anden | du | du | din, din | dig selv | ||
| Tredje | Kønsneutral | de | dem | deres, deres, deres | sig selv | |
| Feminin | hun | hendes | hende, hendes | sig selv | ||
| Maskulint | han | ham | hans | selv | ||
| Kastration | det | det | dens | selv | ||
| Flertal | Første | os | vores, vores | os selv | ||
| Anden | du | du | din, din | jer selv | ||
| Tredje | Feminin | de | dem | deres, deres, deres | selv | |
| Maskulint | ||||||
| Kastration | ||||||
Et subjektpronomen kan erstatte et navneord, der er subjekt i en sætning. Se tabellen ovenfor; subjektpronomenerne er: Jeg, Du, Han, Hun, Det, Vi, De. Et objektpronomen kan erstatte et navneord, der er genstand for en sætning. Et possessivt pronomen viser, hvem eller hvad et navneord tilhører.
En anden type personligt pronomen kaldes "refleksivt pronomen". Refleksive pronominer er ord, der ender på "-selv" eller "-selv", f.eks.: myself, itself, themselves, themselves. En af de primære funktioner for refleksive pronominer er i situationer, hvor en enkelt agent både er handlingsudøver og modtager af handlingen. Hvis jeg f.eks. skærer mig i fingeren, siger vi typisk ikke "I cut me." på engelsk; vi bruger det refleksive pronomen og siger "I cut myself".
"Det" og dets andre former "dets" og "sig selv" henviser kun til genstande, ikke til mennesker. "De" og de andre former "dem", "deres" og "deres" kan bruges som ental, om en person, hvis køn er ukendt på det pågældende tidspunkt, eller om en person, der ikke identificerer sig med hverken pronominerne "hun/ham" eller "han/hun". F.eks: "Patienten vil få at vide, hvor meget han/hun skal betale."
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er et pronomen?
A: Et pronomen er en type substantiv, der kan bruges til at erstatte et andet substantiv, f.eks. "mig", "hun" eller "det".
Sp: Hvordan bruges pronominer på engelsk?
A: Pronominer bruges ofte for at undgå at gentage det samme navneord flere gange. I stedet for at sige "Tom har fået en ny hund" kan man f.eks. Tom har givet hunden et navn. Max og Tom lader hunden sove ved Toms seng.", er det nemmere at sige "Tom har en ny hund. Han har kaldt den Max, og han lader den sove ved sin seng."
Sp: Hvad er et antecedent?
Svar: En antecedent er det navneord, som et pronomen erstatter i en sætning. For eksempel i sætningen "Hunden, der gik ned ad gaden" er det relative pronomen "at", der henviser tilbage til sin antecedent, som er "hund".
Spørgsmål: Kan du give et andet eksempel på et antecedent og dets tilsvarende pronomen?
A: I sætningen "Spionen, der elskede mig" er det relative pronomen 'who' og dets antecedent er 'spy'.
Spørgsmål: Bruges pronominer kun om mennesker eller dyr?
A: Nej, pronominer kan også bruges om genstande eller abstrakte begreber som f.eks. steder eller idéer. Man kan f.eks. sige "Det er tid til at gå hjem", hvor "det" henviser til "tid", som er dets antecedent.
Spørgsmål: Er der nogen forskel mellem de traditionelle grammatiske regler om pronominer og moderne lingvisters syn på dem?
A: Ja, traditionelt set blev pronominer betragtet som en del af talen, men mange moderne lingvister betragter dem i stedet som typer af navneord.
Søge