Hvad er tabu? Definition, årsager og sociale konsekvenser
Hvad er tabu? Få klar definition, indsigt i årsager og konkrete sociale konsekvenser — hvorfor tabuer opstår, påvirker os og hvordan de brydes.
I en gruppe er et tabu noget, som gruppen mener er dårligt og ikke bør gøres. Nogle gange er det endda tabu at tale om tabuer. Nogle handlinger, der betragtes som tabuer, kan også være ulovlige. At bryde tabuet kan blive straffet hårdt af disse stater. Hvis man bryder andre tabuer, kan det resultere i, at man føler sig flov eller skammer sig. At bryde et tabu opfattes nogle gange som uhøfligt.
Hvad er et tabu mere præcist?
Et tabu er en social regel—ofte uskreven—der forbyder bestemte handlinger, emner eller måder at opføre sig på inden for en bestemt kultur eller gruppe. Tabuer opleves som stærkere end almindelige normer; de kan være forbundet med moral, religion, ære eller frygt for negative konsekvenser.
Hvorfor opstår tabuer?
- Kulturelle og religiøse grunde: Mange tabuer stammer fra religiøse forskrifter eller gamle traditioner, der forsøger at beskytte gruppens værdier.
- Sundhed og sikkerhed: Tabuer kan fungere som en måde at undgå sygdomme eller farlige praksisser (fx bestemte hygiejne- eller fødevareforbud).
- Social orden: Tabuer hjælper med at markere grænser for acceptabel opførsel og styrker gruppekohæsionen.
- Magt og stigmatisering: Nogle tabuer opretholdes, fordi de gavner bestemte grupper eller holder andre ude af magtpositioner.
Typer af tabuer
- Religiøse tabuer: For eksempel bestemte madregler eller ritualer.
- Moral- og seksualtabuer: Emner som incest, homoseksualitet eller bestemte seksuelle praksisser kan være tabu i nogle samfund.
- Sociale tabuer: At diskutere penge, død eller mentale problemer kan være tabubelagt i visse miljøer.
- Juridiske tabuer: Nogle handlinger er både tabuber og ulovlige; i andre tilfælde er de ulovlige, men socialt accepterede.
Hvordan håndhæves tabuer?
Tabuer håndhæves gennem både formelle og uformelle sanktioner:
- Formelle: love, regler og straf fra staten eller institutioner.
- Uformelle: skam, social udstødelse, kritisk rygtespredning eller tab af anseelse.
Sociale og individuelle konsekvenser ved at bryde tabuer
Konsekvenserne varierer fra mildt ubehag til alvorlig straf:
- Skam og skyld: Den enkelte kan føle stærk indre skam eller skyld.
- Stigmatisering: Personen kan blive markeret som afvigende og mister ofte sociale netværk eller jobmuligheder.
- Juridiske konsekvenser: Hvis handlingen er ulovlig, kan der følge bøder, fængsel eller andre sanktioner.
- Social uro: Åbning af tabuer kan skabe konflikter inden for familien eller samfundet, men kan også føre til forandring.
Tabuers funktion i samfundet
Selvom tabuer kan virke begrænsende, tjener de også funktioner:
- De beskytter svage eller sårbare former for social orden (fx regler omkring sex og familierelationer).
- De giver identitet og forskel mellem ’os’ og ’dem’.
- De kan fungere som hurtige sociale markører, der gør det lettere at genkende acceptable normer i et fællesskab.
Tabuer kan ændre sig
Tabuer er ikke statiske. Over tid kan synet på bestemte emner ændre sig på grund af:
- Øget uddannelse og oplysning.
- Kulturel udveksling og globalisering.
- Sociale bevægelser og politisk pres (fx for rettigheder til minoriteter).
- Teknologiske ændringer, som ændrer, hvordan vi kommunikerer og opfatter privatliv.
Hvordan kan man forholde sig til tabuer?
- Opklaring og respekt: Tag dialog fremadrettet og respektfuldt for at forstå årsagerne til et tabu.
- Kritisk undersøgelse: Undersøg om tabuet beskytter nogen eller udelukkende begrænser bestemte grupper.
- Søg støtte: Hvis du oplever skam eller stigmatisering, kan samtale med betroede personer eller professionelle hjælpe.
Eksempler på almindelige tabuer
- Nøgenhed i offentligheden i visse kulturer.
- Kostrestriktioner som forbud mod bestemte dyr eller madvarer.
- Emner som mental sygdom, døden eller økonomiske problemer, som mange undgår at diskutere åbent.
- Ekstreme eksempler: kannibalisme eller visse former for rituel vold er tabu i langt de fleste samfund.
Perspektiver fra forskning
Antropologer og sociologer har længe studeret tabuer. For eksempel har Mary Douglas fremhævet, hvordan begrebet ren/uren bruges til at skabe sociale kategorier, mens Émile Durkheim pegede på, at moralske regler (herunder tabuer) binder samfundet sammen.
At forstå tabuer hjælper os til bedre at navigere sociale normer, se hvorfor visse emner er følsomme, og hvordan forandring kan ske. Samtidig minder det os om, at det, der er tabu i én kultur, kan være helt acceptabelt i en anden.
Ordets oprindelse
Det engelske ord kan spores tilbage til tongaisk tapu eller fijiansk tabu. Disse ord betyder normalt "ikke tilladt" eller "forbudt". I sin nuværende anvendelse i Tonga betyder ordet tapu også "hellig" eller "hellig" i betydningen begrænset eller beskyttet af skikke eller ved lov. F.eks. kaldes hovedøen i kongeriget Tonga, hvor hovedstaden Nuku'alofa ligger, og hvor størstedelen af befolkningen bor, "Tongatapu".
Brugen af ordet tabu er hentet fra tapu. "Tapu" betyder "ikke tilladt". Det stammer tilbage fra 1777, hvor en engelsk opdagelsesrejsende, kaptajn James Cook, tog til et sted, som han kaldte "de venlige øer" (nu Tonga). Han skrev om tonganerne:
| " | Ikke en eneste af dem ville sidde ned eller spise en bid af noget.... Da jeg udtrykte min overraskelse over dette, var de alle sammen tabu, som de sagde; dette ord har en meget omfattende betydning, men betyder generelt, at noget er forbudt.... Når noget er forbudt at spise eller bruge, siger de, at det er tabu. | " |
| -James Cook, 1777 | ||
Nogle salomonøboere siger, at deres sprog har et ord tabu (sagt som "ta-boo"), der betyder hellig. Det henviser til steder i bushen, hvor der bor hellige ånder. Disse områder bør ikke forstyrres, medmindre der finder en ceremoni eller et ritual sted. Som tabu er de steder, der ikke bør berøres.
Eksempler på tabuer
Tabuer kan omfatte:
- Begrænsninger i de ting, der må spises: halal- og kosherkost, religiøs vegetarisme og forbud mod kannibalisme
- restriktioner for seksuelle aktiviteter, kønsroller og relationer til andre mennesker (eksempler omfatter utugt, ægteskabsbrud, ægteskab mellem religioner, raceblanding, homoseksualitet, incest, bestialitet, pædofili, nekrofili og andre parafilier)
- restriktioner for kropslige funktioner (bøvser, flatulens, afføring, vandladning, onani, næsepikning og spytning) i offentligheden, samt kravet i nogle samfund om, at kvinder skal holde menstruation hemmelig
- restriktioner vedrørende genitaliernes tilstand (omskæring eller kønsskifte)
- restriktioner for visning af kropsdele: pornografi og nøgenhed
- tabuer om ulovlige stoffer og afhængighed af lovlige stoffer som f.eks. alkohol (alkoholisme)
- restriktioner for brugen af stødende sprog, også kendt som obskønhed og vulgaritet
- begrænsning af gestikulationer
- tabu på enhver snak om raceforskelle
- tabu om slaveri
Nogle tabuer skyldes, at en religiøs, juridisk eller social myndighed har gjort noget igen og igen. Tabuer kan man tale om eller lave sjov med uden for det "høflige samfund". Komedier og satire som South Park, The Simpsons eller Beavis and Butthead gør ofte dette.
Oprindelse
Der har været to hovedgrupper af forklaringer på, hvorfor der findes tabuer:
- Tabuer er et resultat af historie og kultur (kaldet antropologisk tilgang)
- Tabuer er et resultat af ubevidste fænomener, der er overført (kaldet psykoanalytisk tilgang)
Antropologisk tilgang
Et forslag er, at tabuer er et resultat af historien og visse kulturelle erfaringer (hvilket kaldes den antropolske tilgang). Steven Pinker foreslår, at tabuer har udviklet sig kulturelt fra mere grundlæggende instinkter. Hvad angår tabuer vedrørende de døde, foreslår han, at den menneskelige hjerne kan have udviklet en fast forankret modvilje mod mange sygdomsbærere - en "intuitiv mikrobiologi". Først med den moderne udvikling af den videnskabelige mikrobiologi har mennesket været i stand til at rationalisere disse tabuer. Pinker foreslår lignende forklaringer på tabuet om incest og andre ting, der forårsager den refleksmæssige følelse af afsky.
Psykoanalytisk tilgang
Det andet forslag er, at tabuer er resultatet af ubevidste fænomener, der overføres (og dette kaldes den psykoanalytiske tilgang). Sigmund Freud leverede en analyse af tabuadfærd. Han fremhævede stærke ubevidste motivationer bag sådanne forbud. I dette system, der er beskrevet i hans essaysamling Totem and Taboo, siger Freud, at der er en forbindelse mellem forbudte adfærdsmønstre og helliggørelse af genstande til visse slægtskabsgrupper. Freud siger også, at de eneste to "universelle" tabuer er incest og fadermord, som dannede det moderne samfunds endelige grundlag.
Den tyske psykolog Wilhelm Wundt forklarer, at tabuer oprindeligt ikke var andet end en objektiveret frygt for en "dæmonisk" magt, som man troede lå gemt i en tabubelagt genstand. Sigmund Freud mener, at dette er en overfladisk forklaring, som ikke har noget med tabuernes virkelige oprindelse at gøre. Han hævder, at mange ligheder mellem tabuholdere og tvangsneurotikere peger på "en psykologisk tilstand, der hersker i det ubevidste". Freud mener, at denne "ubevidsthed" er central for forståelsen af tabuernes historie. Derefter rekonstruerer han tabuets historie ud fra modellen med tvangsforbud som følger
"Tabuer, må vi antage, er forbud fra oldtiden, som på et tidspunkt blev pålagt en generation af primitive mennesker udefra, dvs. de må uden tvivl være blevet påført dem voldsomt af den foregående generation. Disse forbud må have drejet sig om aktiviteter, som man var stærkt tilbøjelig til. De må så have været vedholdende fra generation til generation, måske blot som et resultat af traditioner, der er overført gennem forældre og social autoritet."
Og derfor "Den, der har overtrådt et tabu, bliver selv tabu, fordi han har den farlige egenskab at friste andre til at følge hans eksempel."
Relaterede sider
- Censur
- Etikette eller manerer
- Moral og etik
- Parafili
- Fordomme
- Undgå
- Sin
- Social stigmatisering
- Tabubelagt mad og drikke
- Totem og tabu
Søge