Tidevand
Tidevand er den periodiske stigning og sænkning af Jordens havoverflade, der hovedsagelig skyldes Månens tyngdekraft, som virker på havene. Tidevand forårsager ændringer i havvandets og flodmundingens (flodmundingens) dybde. Tidevand skaber også svingende strømme, der kaldes tidevandsstrømme (~"riptide"). Det betyder, at det er vigtigt for kystsejladsen at kunne forudsige tidevandet. Den stribe af kysten, der er under vand ved højvande og blotlagt ved lavvande, kaldet intertidalzonen, er et vigtigt økologisk produkt af havets tidevand.
Tidevandets højde varierer noget efter månens faser. Ved nymåne og fuldmåne er tidevandet højere, fordi solens tidevandskraft føjer sig til månens. Dette kaldes "springtide".
Fundy-bugten ved højvande
Fundy-bugten ved lavvande
Skematisk diagram over tidevand, der viser (overdrevet) højvande.
To tidevand om dagen
De fleste steder er der to tidevandsmålinger om dagen. De har hver især et højvande (højvande) og et lavvande (lavvande). Vi taler om et "højvande", der kommer ind mod højvande, og et "ebbevande", der går ud mod lavvande.
Tidevandets periode er ca. 12 timer og 25,2 minutter, dvs. præcis en halv månedag med tidevand.
Månen kredser om Jorden i samme retning som Jorden roterer om sin akse, så det tager lidt mere end et døgn - ca. 24 timer og 50 minutter - før Månen vender tilbage til samme sted på himlen. I løbet af denne tid har den passeret over hovedet én gang og under fødderne én gang, så mange steder er perioden med den stærkeste tidevandspåvirkning den ovennævnte, ca. 12 timer og 25 minutter. Dette svarer til, at minutviseren på et ur krydser timeviseren kl. 12:00 og derefter igen kl. ca. 1:05½ (ikke kl. 1:00).
Fordi et tyngdefelt svækkes med afstanden, udøver Månens tyngdekraft en lidt stærkere trækkraft på den side af Jorden, der vender mod Månen, og en lidt svagere kraft på den modsatte side. Månen har således en tendens til at "strække" Jorden lidt langs den linje, der forbinder de to legemer. Den faste jord deformeres en smule, men havvand, der er flydende, kan bevæge sig meget mere som følge af tidevandskraften, især horisontalt. Når Jorden roterer, ændrer tidevandskraftens størrelse og retning sig konstant i et bestemt punkt på Jordens overflade; selv om havet aldrig når ligevægt - der er aldrig tid til, at væsken kan "indhente" den tilstand, den ville nå, hvis tidevandskraften var konstant - forårsager den skiftende tidevandskraft ikke desto mindre rytmiske ændringer i havets overfladehøjde.
Andre ting, såsom atmosfærisk tryk og Solens tyngdekraft, påvirker også tidevandet, men de fleste steder har disse ting langt mindre indflydelse end Månens tyngdekraft.
Relaterede sider
- Akvakultur
- Tidevandsenergi
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er tidevand?
A: Tidevand er den periodiske hævning og sænkning af Jordens havoverflade, som hovedsageligt skyldes Månens tyngdekraft, der virker på havene.
Q: Hvilke ændringer forårsager tidevandet i dybden af hav- og flodmundinger?
A: Tidevand forårsager ændringer i dybden af hav- og flodmundingsvand.
Q: Hvad er tidevandsstrømme?
A: Tidevandsstrømme er svingende strømme kendt som rip tidevand.
Q: Hvorfor er det vigtigt at forudsige tidevandet for kystnavigation?
A: Forudsigelse af tidevandet er vigtigt for kystnavigation, fordi det kan påvirke vanddybden og tidevandsstrømmene.
Q: Hvad er tidevandszonen?
A: Tidevandszonen er den stribe af kysten, der er under vand ved højvande og blotlagt ved lavvande.
Q: Hvorfor er tidevandszonen et vigtigt økologisk produkt af havets tidevand?
A: Tidevandszonen er et vigtigt økologisk produkt af tidevandet, fordi den er levested for mange forskellige arter af planter og dyr.
Q: Hvordan varierer tidevandets højde med månens faser?
A: Tidevandets højde varierer en del med månens faser. Ved nymåne og fuldmåne er tidevandet højere, fordi solens tidevandskraft lægger sig til månens. Dette kaldes "springflod".
