Schlesien (Śląsk): Historisk region i Polen og tidligere preussisk provins
Schlesien (Śląsk) – historisk region i Polen, tidligere preussisk provins (1742–1945). Læs om grænseændringer, kulturarv, befolkningsflytninger og dramatiske historiske begivenheder.
Schlesien (polsk: Śląsk; tysk: Schlesien; latin: Silesia; schlesisk: Ślůnsk) er en historisk region i Polen. Området har gennem århundreder været et kulturelt og politisk grænseland mellem polske, tjekkiske, tyske og andre central‑ og østeuropæiske påvirkninger. Store dele af regionen industrialiseredes fra 1800‑tallet og blev kendt for storstilet kul‑ og tung industri.
Geografisk og administrativ opdeling
Schlesien dækker i dag primært områder i det vestlige og sydvestlige Polen og er delt mellem flere polske voivodskaber, herunder Dolnośląskie (Nedre Schlesien), Opolskie (Oppeln) og Śląskie (Schlesien/Øvre Schlesien). Mindre dele ligger i det nuværende Tjekkiets regioner (Syd‑ og Mellemschlesien). Vigtige byer i regionen er bl.a. Wrocław (Breslau), Katowice, Opole, Gliwice, Legnica og Jelenia Góra.
Kort historik
I middelalderen var Schlesien delvist styret af piastiske fyrstedømmer og hørte senere under Böhmen (det tjekkiske kongerige) og Habsburgmonarkiet. Efter de slesiske krige i midten af 1700‑tallet kom størsteparten af Schlesien under preussisk herredømme; fra 1871 indgik det som en del af det tyske rige.
Efter Første Verdenskrig førte nationale spændinger i særligt Øvre Schlesien til folkeafstemning og en række opstande (de slesiske opstande 1919–1921), hvor nogle dele af Øvre Schlesien blev tildelt Polen, mens resten forblev i Tyskland.
Anden Verdenskrig og efterspillet
I 1945 rykkede den sovjetiske Røde Hær ind i området som led i oprykningen mod Nazityskland. Ved krigens slutning blev grænserne i Centraleuropa ændret ved de allieredes beslutninger (fx ved Potsdam‑aftalerne), og størstedelen af Schlesien blev overført til polsk administration. Som følge heraf fandt store befolkningsudskiftninger sted:
- Den tyske civilbefolkning i de områder øst for Oder‑Neisse‑linien blev i vidt omfang fordrevet eller flygtede mod vest i de umiddelbare efterkrigsårene.
- Polske myndigheder gennemførte omfattende jordreformer og nationaliseringer, hvor store godser og industri blev konfiskeret og omfordelt eller bragt under statsstyring.
- Området blev befolket af polske bosættere, herunder mange, som selv var fordrevet fra det østlige Polen (de såkaldte Kresy), samt af folk fra andre dele af Polen.
Disse begivenheder førte til et markant etnisk skifte i Schlesien og til dybe sociale og økonomiske omvæltninger i regionen.
Økonomi og kultur
Schlesien har traditionelt haft stor økonomisk betydning for sin råstofindustri, især kul, metalindustri og tungindustri. Den omfattende industrialisering især i Øvre Schlesien gjorde regionen til et af Polens vigtigste industricentres, selvom omstrukturering efter 1989 har medført store forandringer og omstilling mod nye erhverv.
Kulturelt er Schlesien præget af blandede traditioner og et sprog‑/dialektmangfoldighed. Der tales polsk, tysk og forskellige slesiske dialekter (slesisk/Ślůnsk), og der findes et levende lokalt kulturarv med egne skikke, køkken og folkelige traditioner.
Nutidig status
I dag er Schlesien en integreret del af Polen, men regionens historie og flersprogede arv spiller fortsat en rolle i lokal identitet og kulturarv. Byer som Wrocław og Katowice er regionale centre for uddannelse, kultur og erhverv, og arbejdet med at genopbygge og omstille økonomien fra tung industri til service og moderne produktion har været centralt i de seneste årtier.
Schlesiens lange og komplekse historie gør regionen til et centralt studieobjekt for spørgsmål om national identitet, grænseændringer, migration og industriel udvikling i Centraleuropa.
Geografi
Schlesien ligger langs den øvre og midterste del af Oder-floden, den øvre del af Weichsel-floden og langs Sudeterbjergene og Karpaterne.
Det højeste punkt i Schlesien er Śnieżka i Sudeterbjergene.
Byer
Nedenfor er en liste over byer i Schlesien med over 20.000 indbyggere i 2015.
| Navn | Befolkning | Område | Land | Administrativ | Historisk underområde | ||
| 1 |
| Wrocław | 632,067 | 293 km2 (113 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 2 |
| 304,362 | 165 km2 (64 km2) |
|
| Øvre Schlesien | |
| 3 |
| Ostrava* | 287,968 | 214 km2 (83 km2) |
|
| Tjekkisk Schlesien/Mähren |
| 4 |
| Gliwice | 185,450 | 134 km2 (52 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 5 |
| Zabrze | 178,357 | 80 km2 (31 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 6 |
| Bielsko-Biała* | 173,699 | 125 km2 (48 km2) |
|
| Øvre Schlesien/Neder-Polen |
| 7 |
| Bytom | 173,439 | 69 km2 (27 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 8 |
| Ruda Śląska | 141,521 | 78 km2 (30 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 9 |
| Rybnik | 140,173 | 148 km2 (57 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 10 |
| Tychy | 128,799 | 82 km2 (32 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 11 |
| Opole | 120,146 | 97 km2 (37 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 12 |
| Zielona Góra | 118,405 | 58 km2 (22 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 13 |
| Wałbrzych | 117,926 | 85 km2 (33 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 14 |
| Chorzów | 110,761 | 33 km2 (13 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 15 |
| Legnica | 101,992 | 56 km2 (22 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 16 |
| Jastrzębie-Zdrój | 91,235 | 85 km2 (33 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 17 |
| Jelenia Góra | 81,985 | 109 km2 (42 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 18 |
| Mysłowice | 75,129 | 66 km2 (25 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 19 |
| Lubin | 74,053 | 41 km2 (16 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 20 |
| Havířov | 71,200 | 32 km2 (12 km2) |
|
| Tjekkisk Schlesien |
| 21 |
| Głogów | 68,997 | 35 km2 (14 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 22 |
| Siemianowice Śląskie | 68,844 | 25 km2 (10 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 23 |
| Kędzierzyn-Koźle | 63,194 | 124 km2 (48 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 24 |
| Żory | 62,038 | 65 km2 (25 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 25 |
| Tarnowskie Góry | 60,957 | 84 km2 (32 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 26 |
| Świdnica | 59,182 | 22 km2 (8 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 27 |
| Opava | 57,676 | 91 km2 (35 km2) |
|
| Tjekkisk Schlesien |
| 28 |
| Piekary Śląskie | 57,148 | 40 km2 (15 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 29 |
| Frýdek-Místek* | 56,450 | 52 km2 (20 km2) |
|
| Tjekkisk Schlesien/Mähren |
| 30 |
| Racibórz | 55,930 | 75 km2 (29 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 31 |
| Görlitz** | 55,255 | 68 km2 (26 km2) |
|
| Görlitz var historisk set en del af Lausitz, men blev i årene 1319-1329 og 1815-1945 betragtet som en del af Nedre Schlesien. |
| 32 |
| Karviná | 52,128 | 57 km2 (22 km2) |
|
| Tjekkisk Schlesien |
| 33 |
| Świętochłowice | 51,824 | 13 km2 (5 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 34 |
| Wodzisław Śląski | 48,731 | 50 km2 (19 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 35 |
| Nysa | 44,899 | 27 km2 (10 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 36 |
| Mikołów | 39,776 | 79 km2 (31 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 37 |
| Nowa Sól | 39,721 | 22 km2 (8 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 38 |
| Bolesławiec | 39,603 | 24 km2 (9 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 39 |
| Knurów | 39,090 | 34 km2 (13 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 40 |
| Oleśnica | 37,303 | 21 km2 (8 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 41 |
| Brzeg | 36,980 | 15 km2 (6 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 42 |
| Cieszyn | 35,918 | 29 km2 (11 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 43 |
| Czechowice-Dziedzice | 35,684 | 33 km2 (13 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 44 |
| Třinec | 35,002 | 85 km2 (33 km2) |
|
| Tjekkisk Schlesien |
| 45 |
| Dzierżoniów | 34,428 | 20 km2 (8 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 46 |
| Hoyerswerda/Wojerecy** | 33,843 | 96 km2 (37 km2) |
|
| Historisk set var Hoyerswerda en del af Lausitz, men blev i årene 1825-1945 betragtet som en del af Nedre Schlesien |
| 47 |
| Oława | 32,240 | 27 km2 (10 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 48 |
| Zgorzelec** | 31,890 | 16 km2 (6 km2) |
|
| Historisk set var Zgorzelec en del af Lausitz, men blev i årene 1319-1329 og 1815-1945 betragtet som en del af Nedre Schlesien. |
| 49 |
| Bielawa | 31,186 | 36 km2 (14 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 50 |
| Kluczbork | 24,207 | 12 km2 (5 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 51 |
| Lubliniec | 24,105 | 89 km2 (34 kvadratkilometer) |
|
| Øvre Schlesien |
| 52 |
| Krnov | 24,079 | 44 km2 (17 km2) |
|
| Tjekkisk Schlesien |
| 53 |
| Jawor | 23,650 | 19 km2 (7 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 54 |
| 23,235 | 40 km2 (15 km2) |
|
| Nedre Schlesien | |
| 55 |
| Świebodzice | 23,197 | 30 km2 (12 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 56 |
| Nowa Ruda | 22,823 | 37 km2 (14 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 57 |
| Polkowice | 22,535 | 24 km2 (9 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 58 |
| Łaziska Górne | 22,413 | 21 km2 (8 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 59 |
| Świebodzin | 21,963 | 11 km2 (4 km2) |
|
| Nedre Schlesien |
| 60 |
| Rydułtowy | 21,741 | 15 km2 (6 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 61 |
| Prudnik | 21,472 | 21 km2 (8 km2) |
|
| Øvre Schlesien |
| 62 |
| Bohumín | 21,340 | 31 km2 (12 km2) |
|
| Tjekkisk Schlesien |
* Kun delvis i Schlesien
Berømte personer
Der er mange berømte mennesker, der er født i Schlesien:
- Forfattere, digtere og dramatikere som Andreas Gryphius, Martin Opitz, Fürst von Pückler-Muskau, Carl Hauptmann, Gerhart Hauptmann (Nobelpris i litteratur, 1912), Joseph Freiherr von Eichendorff, Gustav Freytag
- Medlemmer af den tyske modstandsbevægelse som Peter Graf Yorck von Wartenburg, Helmuth James Graf von Moltke,
- Militære officerer som Manfred von Richthofen, Erwin von Witzleben
- Maler som Adolph von Menzel
- Filosoffer som Jakob Böhme
- Skuespillere som Dieter Hildebrandt, Victor de Kowa, Ludwig M. Lommel, Wolfgang Neuss, Willy Fritsch, Hanna Schygulla, Georg Thomalla
- Politikere som Paul Löbe (SPD), Klaus Töpfer (CDU), Manfred Kanther (CDU), Ferdinand Lassalle, Erich Mende (FDP)
- Forskere som Hans G. Dehmelt (Nobelpris i fysik, 1989), Paul Ehrlich (Nobelpris i medicin, 1908), Friedrich Bergius (Nobelpris i kemi, 1931), Max Born (Nobelpris i fysik, 1954), Fritz Haber (Nobelpris i kemi, 1918), Reinhard Selten (Nobelpris til minde om økonomiske videnskaber, 1994), Konrad Bloch (Nobelpris i medicin, 1964), Bernhard Grzimek, Johannes Winkler, Maria Goeppert-Mayer (Nobelpris i fysik, 1963), Kurt Alder (Nobelpris i kemi, 1950), Otto Stern (Nobelpris i fysik, 1943)
- Bygherrer og arkitekter som Carl Gotthard Langhans
- Musikere som Katja Ebstein, Roy Etzel, Michael Jary
Galleri
· 
Første kort over Schlesien (1561)
· 
Rådhuset i Breslau, Tyskland mellem ca. 1890 og ca. 1900. Udsigt fra øst.
· 
Krummhuebel, kirke i Wang (tysk: Kirche Wang) mellem 1890 og 1905.
· 
Postkort af markedspladsen i byen Oppeln i 1904.
· 
Hotel "Haus Oberschlesien" i Gleiwitz, Oberschlesien, Tyskland, 1928
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Schlesien?
A: Schlesien er en historisk region i Polen.
Q: Hvilke sprog tales der i Schlesien?
A: De sprog, der tales i Schlesien, omfatter polsk, tysk, latin og schlesisk.
Sp: Hvornår var Schlesien en del af Tyskland?
Svar: Mellem 1742 og 1945 var det den østlige del af Tyskland og var en preussisk provins.
Spørgsmål: Hvem besatte hele Polen i 1945?
Svar: I 1945 blev hele Polen besat af den sovjetiske Røde Hær.
Spørgsmål: Hvilke love blev vedtaget af den kommunistiske besætter efter 1945?
Svar: Den kommunistiske besætter vedtog love, der i realiteten jagede de resterende ejere væk.
Spørgsmål: Hvordan påvirkede disse love jordejerne i Schlesien?
A: Disse love havde en negativ indvirkning på jordejerne, da de blev tvunget til at forlade deres jord og ejendom.
Spørgsmål: Var der nogen modstand mod denne besættelse?
Svar: Det er uklart, om der var nogen modstand mod denne besættelse eller ej.
Søge