Hohenzollern-familien var herskere over forskellige områder i og nær det moderne Tyskland og senere over hele Tyskland. Kongehuset Hohenzollern begyndte at herske over området omkring Berlin og Brandenburg i det moderne Tyskland i 1415.

De blev en af den hellige romerske kejsers kurfyrster, konger af Preussen i 1702 og i 1871 tyske kejsere.

De holdt op med at regere efter Første Verdenskrig, da Tyskland blev en republik. Preussen blev afskaffet af de fire allierede magter, der kontrollerede Tyskland i 1947.

Den kongelige familie har fået sit navn fra deres forfædres hjem, slottet Hohenzollern, i det nuværende Baden-Württemberg. Området omkring slottet blev engang regeret som et separat fyrstedømme.

Oprindelse og grene

Hohenzollern-stammen stammer fra det sydvestlige Tyskland og voksede fra en middelalderlig adelsfamilie til en magtfaktor i tyske anliggender. Familien delte sig i to hovedgrene: den såkaldte franske/frankiske/brandenburg-pruissiske gren, som kom til at styre Brandenburg og senere Prøjsen, og den svabiske gren (Hohenzollern-Sigmaringen), som forblev i det sydvestlige Tyskland og senere leverede konger til Romænien.

Fra kurfyrstendømme til kongerige

I 1415 fik Hohenzollern-fyrsten kontrollen over March Brandenburg, og familien blev efterhånden en af de mest indflydelsesrige kurfyrster i det tysk-romerske rige. Under det 16. århundrede tilsluttede de sig den protestantiske side under Reformationen, hvilket gjorde Brandenburg og senere Preussen til et ledende protestantisk fyrstedømme i Tyskland.

  • 1701: Den prøjssiske gren kronede sig selv til konger i Preussen (Frederik I), hvilket styrkede Hohenzollerns status som europæisk dynasti.
  • 1800-tallet: Preussen voksede i styrke gennem reformer, militær ombygning og territorial udvidelse.

Samling af Tyskland og kejserriget

Under kongelig ledelse fra Hohenzollern og med Otto von Bismarck som kansler spillede Preussen en central rolle i den tyske samling. Efter sejren i den fransk-preussiske krig 1870–71 blev den prøjssiske konge kronet til Tysklands kejser i Versailles i 1871, og Hohenzollern-familien blev dermed hoveddynasti i det nye Tyske Kejserrige. Kejserriget bestod frem til 1918 og var præget af industrialisering, militær styrke og stor politisk indflydelse i Europa.

Afslutning af monarkiet og Preussens ophør

Efter Første Verdenskrig førte revolutionære bevægelser i Tyskland til kejser Wilhelms II's abdikation i november 1918, og monarkiet blev afskaffet. Weimarrepublikken afløste det kejserlige styre. Efter Anden Verdenskrig ophævede de allierede den formelle stat Preussen ved Allied Control Council Law No. 46 i 1947, idet Preussen blev anset som en institution, der havde bidraget til militarisme og tysk ekspansion.

Hohenzollern i det 20. og 21. århundrede

Selvom familien mistede politisk magt, beholdt medlemmer af Hohenzollern særligt status som aristokrati og ejere af flere historiske ejendomme. Den svabiske gren (Hohenzollern-Sigmaringen) opnåede international betydning ved at levere konger til Rumænien; Carol I blev konge af Rumænien i 1866. I dag er huset repræsenteret af private familiemedlemmer, der beskæftiger sig med vedligeholdelse af slotte, kulturformidling og i nogle tilfælde juridiske tvister om ejendomsrettigheder efter ejendomsfordelinger og ekspropriationer i det 20. århundrede.

Kulturarv og slot Hohenzollern

Det berømte slot Hohenzollern i Baden-Württemberg er genopbygget i romantisk stil i det 19. århundrede og fungerer i dag som museum og turistattraktion med udstillinger om familiens historie, våbensamlinger og kunstskatte. Hohenzollern-arven ses også i arkitektur, militær tradition og i en lang række arkiver, der dokumenterer Europas politiske udvikling i flere hundrede år.

Nuværende status

Hovedlinjen af huset Hohenzollern har i moderne tid haft private ejendomme og kulturelle engagementer. Hovedet af huset (princen) varetager ofte familieinteresser og offentlige aktiviteter, men uden politisk magt i nutidens Tyskland. Hohenzollernnavnet lever videre som et vigtigt kapitel i tysk historie — fra middelalderlig adel over prøjssisk stormagt til leder af det tyske kejserrige.