Galilæasøen (Kinneret/Tiberias) – Fakta om Israels største ferskvandssø

Galilæasøen (Kinneret/Tiberias) – Israels største ferskvandssø: unik geografi, bibelsk historie, frodig natur, fiskeri og vandsport. Oplev kultur, udsigter og lokale fiskeretter.

Galilæas Sø er Israels største ferskvandssø, der er ca. 21 km lang, ca. 13 km bred og har en kystlinje på omkring 53 km; den har et samlet areal på 166 km² og en maksimal dybde på ca. 43 meter. Søens overflade ligger omkring 209 meter under havets overflade, hvilket gør den til den lavest beliggende ferskvandssø på Jorden og den næstlaveste sø i verden efter Det Døde Hav, som er en saltvandssø. Navnet "hav" er traditionelt og hentyder til søens størrelse og betydning, ikke til at det skulle være et egentligt hav.

Søen er også kendt på moderne kort som Galilæasøen eller Tiberias-søen i regionen Galilæa. På moderne hebraisk er den kendt som Yam Kinneret (ים כנרת), "Kinneret-søen" (4. Mosebog 34:11; Josva 13:27). Den er også blevet kaldt Gennesaret-søen eller Gennesaret-havet (Lukas 5:1) efter navnet på en frugtbar slette på dens vestlige side. Det arabiske navn for søen er Buhairet Tabariyya (بحيرة طبريا), der betyder Tiberias-søen. Andre historiske navne omfatter Ginnosar, Gennesar-søen, Chinneroth-søen, Tiberias-søen (romersk) og Gennesareths vande.

Geografi og hydrologi

Dens vigtigste tilførsel er Jordanfloden, som løber ind i søen fra nord og fortsætter ud mod syd. Søen ligger i Jordans store kløft (Jordan Great Rift Valley), en tektonisk kløft dannet af adskillelsen mellem den afrikanske og den arabiske plade. Områdets geologiske placering forklarer både den lave højde over havet og den seismiske aktivitet, herunder tidligere jordskælv og geotermisk aktivitet.

Klima, vejr og bølger

På grund af sin lavtliggende beliggenhed omgivet af stejle bakker kan søen hurtigt påvirkes af kraftige vejrskift. Lokale stormsystemer kan udvikle sig hastigt, hvilket har givet anledning til kendte beretninger som den i Det Nye Testamente om Jesus, der roede op i en storm. Søen har et typisk middelhavsklima: varme, tørre somre og kølige, våde vintre. Storme kan skabe kraftige vindbølger, som gør sejlads farlig ved dårligt vejr.

Økologi og ressourcer

Galilæasøen har traditionelt været rig på fisk, og fiskeriet har været en vigtig næringsvej for bosættelser langs bredden siden oldtiden. På moderne restauranter er især "Sankt Peters fisk" (tilapia) populær. Søen rummer også andre ferskvandsarter og en række fuglearter; den er et vigtigt stop på migrationsruter for trækfugle.

Vandforsyning og forvaltning: I det 20. århundrede var søen en central del af Israels vandforsyning via bl.a. National Water Carrier-systemet. I de senere årtier er afhængigheden af søen blevet reduceret gennem etablering af afsaltningsanlæg og import fra andre kilder, men søens niveau og kvalitet er fortsat af strategisk betydning. Vandstanden har svinget betydeligt gennem årene på grund af tørke, øget forbrug og klimavariationer, og der føres løbende overvågning og forvaltningsindsatser for at beskytte ressourcen.

Kultur, historie og arkæologi

Galilæasøen spiller en central rolle i både jødisk og kristen historie. Mange bibelske steder ligger langs bredden eller i nærheden, herunder Tiberias, Kapernaum, Tabgha og Magdala, som er vigtige pilgrimsmål og turistattraktioner. Søområdet er rigt på arkæologiske fund; et kendt fund er den såkaldte "Galilæerbåd" (et førsteårhundredes fiskerfartøj), som blev udgravet nær bredden og udstillet i et museum ved søen.

Turisme og rekreation

Området tiltrækker mange besøgende pga. dets historiske, religiøse og naturskønne værdier. Aktiviteter omfatter bådture, fiskeri, fuglekiggeri, vandreture langs kysten, kultur- og pilgrimsbesøg samt spa- og kursteder i Tiberias. Flere naturreservater og nationalparker beskytter vigtige habitater langs bredden, fx områderne ved Ginosar og Ein Gev.

Miljøudfordringer og beskyttelse

Søen står over for miljømæssige udfordringer som forurening fra landbrug og bosættelser, invasive arter, og svingende vandstande som følge af tørke og menneskelig udnyttelse. Myndigheder og lokale organisationer arbejder med tiltag til forbedret spildevandsbehandling, habitatbeskyttelse og bæredygtig vandforvaltning for at sikre søens økologiske og økonomiske værdier.

Et gennemgående træk ved søen er dens foranderlighed: både i naturen og i menneskers brug af den har Galilæasøen ændret sig gennem århundreder, men den forbliver en af regionens mest markante natur- og kulturressourcer.

Historie og skrifter

Galilæasøen ligger på den gamle Via Maris-vej, der forbandt Egypten med de nordlige imperier. Grækerne, hasmonæerne og romerne startede byer og bosættelser her: Gadara, Hippos, Tiberias og andre. Historikeren Flavius Josephus fra det 1. århundrede skrev om en stor fiskeindustri på dette tidspunkt, hvor 230 både regelmæssigt arbejdede i søen.

En stor del af Jesu virke foregik ved bredden af Galilæasøen. Dengang var der mange bosættelser og landsbyer rundt om søen, og der var masser af handel og færgefart med både. Markusevangeliet (1:14-20), Matthæusevangeliet (4:18-22) og Lukasevangeliet (5:1-11) fortæller, hvordan Jesus fik fire af sine apostle fra bredden af Galilæasøen: fiskerne Simon og hans bror Andreas samt brødrene Johannes og Jakob. En af Jesus' berømte belæringer, Bjergprædikenen, blev givet på en bakke med udsigt over søen. Mange af hans mirakler er også blevet beskrevet som værende sket her: han gik på vandet, han fik en storm til at stilne af, han bespiste fem tusinde mennesker og mange andre mirakler.

I 135 blev det andet jødiske oprør mod romerne, kaldet Bar Kokhba-opstanden, slået ned. Romerne reagerede ved at sende alle jøder væk fra Jerusalem og ikke lade dem komme tilbage. Centret for jødisk kultur og lærdom flyttede således til Kinneret-området, især til byen Tiberias.

På det byzantinske imperiums tid gjorde søens betydning for Jesu liv den til et vigtigt mål for kristne pilgrimme. Dette førte til en udvikling af en turistindustri med pakkerejser og masser af komfortable kroer.

Middelalderlige tider

Søen mistede sin betydning, da byzantinerne mistede kontrollen med den. Området kom under Umayyad-kalifatets og senere islamiske imperiernes kontrol. Bortset fra Tiberias begyndte de større byer lidt efter lidt at stå tomme. I 1187 besejrede Saladin korstogenes hære i slaget ved Hattin, hovedsagelig fordi han afskærede korsfarerne fra det værdifulde ferskvand i Galilæasøen.

Moderne tider

I 1909 byggede jødiske pionerer deres første kooperative landbrugsby (kibbutz), Kvutzat Kinneret, som uddannede jødiske immigranter i landbrug og landbrug. Kinneret var centrum for kibbutz-kulturen i den tidlige zionisme.

I 1923 blev grænsen mellem det britiske mandat Palæstina og det franske mandat Syrien fastsat i en aftale mellem Storbritannien og Frankrig. Briterne gav de sydlige Golanhøjder til franskmændene til gengæld for den nordlige Jordandalen. Grænsen blev trukket igen, så begge sider af Jordanfloden og hele Galilæa-søen, herunder en 10 meter bred stribe langs den nordøstlige kyst, blev gjort til en del af Palæstina [1]. FN's delingsplan fra 1947 placerede dette område inden for den jødiske stat.

Under den arabisk-israelske krig i 1948 besatte Syrien søens nordøstlige bred. I 1967 overtog staten Israel kontrollen med hele Galilæasøen og Golan under seksdageskrigen. Syrien gør stadig krav på søens nordøstlige kyst [2] og hævder, at den er en del af Golanhøjderne.

Israels nationale vandforsyningsanlæg, der blev bygget i 1964, fører vand fra søen til Israels befolkningscentre og er kilden til det meste af landets drikkevand. Israel leverer også vand fra søen til Vestbredden og til Jordan (i henhold til vilkårene i fredstraktaten mellem Israel og Jordan). Den øgede efterspørgsel efter vand og nogle tørre vintre har resulteret i en lavere vandstand, som undertiden er farlig.

I dag er turismen igen meget vigtig i området. Hele Galilæasøen er et populært ferieresortsområde. De mange historiske og åndelige steder omkring søen, især hovedbyen Tiberias, besøges hvert år af millioner af lokale og udenlandske turister. Andre økonomiske aktiviteter omfatter fiskeri i søen og landbrug, især bananer, i det frugtbare bælte af land omkring søen.

En af de vigtigste attraktioner er det sted, hvor Kinneret løber ud i Jordanfloden. Tusindvis af pilgrimme fra hele verden kommer hvert år for at blive (gen)døbt der.

Galilæa Søen


Fisker i Galilæasøen, 1890-1900

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Galilæasøen?

Spørgsmål: Hvor stort er Galilæasøen?

Spørgsmål: Er Galilæas Sø et rigtigt hav?

Spørgsmål: Hvad er nogle andre navne for Galilæas Sø?

Spørgsmål: Hvad er dens vigtigste kilde?

Søg efter bogstav