Galilæas Sø er Israels største ferskvandssø, der er ca. 21 km lang, ca. 13 km bred og har en kystlinje på omkring 53 km; den har et samlet areal på 166 km² og en maksimal dybde på ca. 43 meter. Søens overflade ligger omkring 209 meter under havets overflade, hvilket gør den til den lavest beliggende ferskvandssø på Jorden og den næstlaveste sø i verden efter Det Døde Hav, som er en saltvandssø. Navnet "hav" er traditionelt og hentyder til søens størrelse og betydning, ikke til at det skulle være et egentligt hav.

Søen er også kendt på moderne kort som Galilæasøen eller Tiberias-søen i regionen Galilæa. På moderne hebraisk er den kendt som Yam Kinneret (ים כנרת), "Kinneret-søen" (4. Mosebog 34:11; Josva 13:27). Den er også blevet kaldt Gennesaret-søen eller Gennesaret-havet (Lukas 5:1) efter navnet på en frugtbar slette på dens vestlige side. Det arabiske navn for søen er Buhairet Tabariyya (بحيرة طبريا), der betyder Tiberias-søen. Andre historiske navne omfatter Ginnosar, Gennesar-søen, Chinneroth-søen, Tiberias-søen (romersk) og Gennesareths vande.

Geografi og hydrologi

Dens vigtigste tilførsel er Jordanfloden, som løber ind i søen fra nord og fortsætter ud mod syd. Søen ligger i Jordans store kløft (Jordan Great Rift Valley), en tektonisk kløft dannet af adskillelsen mellem den afrikanske og den arabiske plade. Områdets geologiske placering forklarer både den lave højde over havet og den seismiske aktivitet, herunder tidligere jordskælv og geotermisk aktivitet.

Klima, vejr og bølger

På grund af sin lavtliggende beliggenhed omgivet af stejle bakker kan søen hurtigt påvirkes af kraftige vejrskift. Lokale stormsystemer kan udvikle sig hastigt, hvilket har givet anledning til kendte beretninger som den i Det Nye Testamente om Jesus, der roede op i en storm. Søen har et typisk middelhavsklima: varme, tørre somre og kølige, våde vintre. Storme kan skabe kraftige vindbølger, som gør sejlads farlig ved dårligt vejr.

Økologi og ressourcer

Galilæasøen har traditionelt været rig på fisk, og fiskeriet har været en vigtig næringsvej for bosættelser langs bredden siden oldtiden. På moderne restauranter er især "Sankt Peters fisk" (tilapia) populær. Søen rummer også andre ferskvandsarter og en række fuglearter; den er et vigtigt stop på migrationsruter for trækfugle.

Vandforsyning og forvaltning: I det 20. århundrede var søen en central del af Israels vandforsyning via bl.a. National Water Carrier-systemet. I de senere årtier er afhængigheden af søen blevet reduceret gennem etablering af afsaltningsanlæg og import fra andre kilder, men søens niveau og kvalitet er fortsat af strategisk betydning. Vandstanden har svinget betydeligt gennem årene på grund af tørke, øget forbrug og klimavariationer, og der føres løbende overvågning og forvaltningsindsatser for at beskytte ressourcen.

Kultur, historie og arkæologi

Galilæasøen spiller en central rolle i både jødisk og kristen historie. Mange bibelske steder ligger langs bredden eller i nærheden, herunder Tiberias, Kapernaum, Tabgha og Magdala, som er vigtige pilgrimsmål og turistattraktioner. Søområdet er rigt på arkæologiske fund; et kendt fund er den såkaldte "Galilæerbåd" (et førsteårhundredes fiskerfartøj), som blev udgravet nær bredden og udstillet i et museum ved søen.

Turisme og rekreation

Området tiltrækker mange besøgende pga. dets historiske, religiøse og naturskønne værdier. Aktiviteter omfatter bådture, fiskeri, fuglekiggeri, vandreture langs kysten, kultur- og pilgrimsbesøg samt spa- og kursteder i Tiberias. Flere naturreservater og nationalparker beskytter vigtige habitater langs bredden, fx områderne ved Ginosar og Ein Gev.

Miljøudfordringer og beskyttelse

Søen står over for miljømæssige udfordringer som forurening fra landbrug og bosættelser, invasive arter, og svingende vandstande som følge af tørke og menneskelig udnyttelse. Myndigheder og lokale organisationer arbejder med tiltag til forbedret spildevandsbehandling, habitatbeskyttelse og bæredygtig vandforvaltning for at sikre søens økologiske og økonomiske værdier.

Et gennemgående træk ved søen er dens foranderlighed: både i naturen og i menneskers brug af den har Galilæasøen ændret sig gennem århundreder, men den forbliver en af regionens mest markante natur- og kulturressourcer.