Jordanfloden – flod i Mellemøsten mellem Galilæa og Det Døde Hav

Jordanfloden i Mellemøsten: 251 km hellig flod mellem Galilæa og Det Døde Hav — historisk, økologisk og vital vandressource under pres.

Jordanfloden (hebraisk: נהר ה4↩ירדן nehar hayarden, arabisk: نهر الأردن nahr al-urdun) er en flod i Sydvestasien, der løber gennem den store riftedal ud i Det Døde Hav. Mange mennesker anser den for at være en af verdens mest hellige floder på grund af dens centrale rolle i jødedommen, kristendommen og islam. Jordanfloden har haft stor betydning for beboelse, landbrug, religion og politik i regionen gennem tusinder af år.

Floden er cirka 251 kilometer lang og har en relativt lille afstrømning i forhold til sit opland. Dens vigtigste bifloder omfatter:

1. Hasbani (hebraisk: שנירסןיר, arabisk: الحاصباني hasbani), som har sit udspring i Libanon og bidrager væsentligt til foråret i Jordanfloden.
2. Banias (hebraisk: חרמון hermon, arabisk: بانياس banias), der kommer fra en kilde i Banias ved foden af Hermonbjerget og er en af de vigtigste kilder i det nordlige opland.
3. Dan (hebraisk: דן dan, arabisk: الللدان leddan) med sit udspring ved foden af Hermonbjerget; Dan-kilden er en af de kraftigste enkeltkilder til floden.
4. Ayoun (hebraisk: עיון ayoun, arabisk: عيون ayoun), som løber fra Libanon og tilfører yderligere vand til det øvre løb.

De fire kilder samler sig i det nordlige Israel, nær kibbutz Sede Nehemya og i området ved Tel Dan, og herfra dannes Jordanflodens øvre løb. Floden løber først gennem den frodige Hula-dal, hvor den falder kraftigt over en kort strækning, inden den udmunder i den oprindelige Hula-sø (tidligere et stort marskområde, som i midten af det 20. århundrede i vid udstrækning blev drænet for landbrug). Fra Hula-dalen fortsætter floden ned til Galilæasøen (også kaldet Kinneret). Efter Galilæasøen løber Jordan videre mod syd gennem Jordan-dalen og ned til Det Døde Hav, som ligger flere hundrede meter under havets overflade og ikke har noget udløb.

Hydrologi, infrastruktur og menneskelig brug

I 1964 begyndte Israel at drive en større dæmning og et overføringssystem (National Water Carrier), der leder vand fra Galilæasøen til den nationale vandforsyning og landbrug. Samme år byggede Jordan kanaler, som tager vand fra Yarmouk-floden, en af de største bifloder til Jordanfloden. Syrien har anlagt reservoirer og andre vandingsprojekter i Yarmouk-oplandet, og der er også mindre indgreb i Libanon på bifloder som Hasbani. Disse anlæg har ændret afstrømningen og den naturlige vandbalance i hele systemet.

Som følge af vandsug, overpumpning til landbrug, befolkningstilvækst og infrastruktur bruges i moderne tid omkring 70–90 % af vandet i oplandet til menneskelige formål, hvilket har reduceret udstrømningen i Jordanfloden markant. Det har haft store konsekvenser for flodens økosystemer, vådområderne og for niveauet i Det Døde Hav, der gradvist skrider tilbage på grund af mindre tilførsel og høj fordampning.

Miljøpåvirkninger og genopretningsindsatser

Intense vandudtag, forurening fra landbrug (gødning, pesticider) og spildevand har forringet vandkvaliteten i Jordanfloden. Hula-dalen blev oprindeligt drænet i 1950'erne for at bekæmpe malariamisbrug og skabe landbrugsjord, men dette ødelagde store vådområder og biodiversitet. Siden 1990'erne er der gennemført genopretningsprojekter, hvor dele af Hula-området er blevet genopfyldt som naturreservat for at forbedre levevilkårene for trækfugle og genetablere vigtige vådområder.

Faldende niveauer i Det Døde Hav har også skabt nye problemer som udvaskning af mineraler, øget saltholdighed og dannelse af saltpletter og sinkholes langs kysten, hvilket truer infrastruktur og turisme. Internationale og lokale initiativer forsøger at finde løsninger, herunder planer om vandoverførsel og afsaltning, men disse er både teknisk og politisk komplekse.

Politisk og kulturel betydning

Vandet fra Jordanfloden er en afgørende ressource i et i forvejen tørt område, og dens forvaltning er kilde til spændinger mellem Libanon, Syrien, Jordan, Israel og Palæstina. Aftaler om vandfordeling er blevet indgået bilateral, fx indeholdt Israel–Jordan-fredstraktaten (1994) specifikke bestemmelser om vandudveksling, men regionens stærke afhængighed af begrænsede vandressourcer betyder, at vandspørgsmål fortsat kan udløse konflikter.

Ud over sin praktiske værdi har Jordanfloden stor religiøs betydning. Ifølge bibelske beretninger er floden stedet, hvor Jesus blev døbt af Johannes Døberen; steder som Qasr al-Yahud (på den israelske side) og Al-Maghtas (på den jordanske side) er derfor vigtige pilgrimssteder. Floden nævnes også i en række andre religiøse og historiske tekster, hvilket styrker dens symbolske status.

Fremtiden for Jordanfloden

Fremtidige løsninger skal balancere mellem behovet for vand til befolkning og landbrug, beskyttelse af miljøet og politisk stabilitet. Mulige tiltag omfatter forbedret vandstyring, reduceret spild, øget brug af afvanding/afsaltning, investering i renseteknologi og regionalt samarbejde om fælles vandressourcer. Genopretning af vådområder og bedre beskyttelse af kilder kan desuden hjælpe med at bevare biodiversitet og forbedre økosystemtjenester i området.

Jordanfloden forbliver et af Mellemøstens mest karakteristiske natur- og kulturfænomener: både en livgivende vandkilde og et symbol på regionens historiske, religiøse og politiske sammenfiltring.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Jordanfloden?

Spørgsmål: Hvilke bifloder er der?

Spørgsmål: Hvor løber den sammen?

Spørgsmål: Hvad sker der med den efter dette punkt?

Spørgsmål: Hvordan har mennesket påvirket dets vandressourcer?

Spørgsmål: Hvorfor forårsager denne ressource konflikter mellem lande?

Søg efter bogstav