Byens udråber
En udråber er en person, der er ansat af et byråd til at foretage offentlige bekendtgørelser i gaderne. Udråberen kan også bruges ved retslige eller officielle bekendtgørelser. Udråberne er ofte klædt meget kunstfærdigt, en tradition, der er kendt fra det 18. århundrede, i en rød og guldfarvet kåbe, hvide bukser, sorte støvler og en trekløverhat.
De bærer en håndklokke for at lave en høj lyd, og de råber ordene "Oyez, Oyez, Oyez, Oyez!", før de kommer med deres meddelelser. Ordet "Oyez" betyder "Hør I", hvilket er en opfordring til stilhed og opmærksomhed. Oyez stammer fra et anglo-normannisk ord for lyt. Nogle af byfogedernes bekendtgørelser er registreret i bøger kaldet en proklamationsbog I proklamationsbogen i Chester fra begyndelsen af det 19. århundrede er byfogedernes kald registreret som "O Yes, O Yes!"
Historie
England
I middelalderens England var byens udråberne den vigtigste måde at sprede nyheder til byens borgere på. Mange kunne ikke læse aviser. Kongelige proklamationer, lokale vedtægter, markedsdage, reklamer og endda salg af sukkerbrød blev i århundreder bekendtgjort af en klokker eller en udråber. I julen 1798 solgte Chester Canal Company noget sukker, som var blevet beskadiget i deres pakkeskib, og dette blev annonceret af byens udråber.
Chesters første "belman" var i 1540. Han blev betalt en (gammel) penny for at "gå efter noget, der er gået tabt" og 4 gamle pennies for at lede et begravelsesoptog. I 1681 skulle en brandsikkerhedslov om, at alle huse skulle have tegltag og ikke stråtag, "offentliggøres i hele byen af dagvagten". I 1553 fik udråberen 13 gamle pennies for at "ridunge the banes" (oplæsning af banner eller annoncer) for Chester Mystery Plays. I 1598 må klokkeren Richard Woodcock have været klædt på samme måde som London-klokkeren, for han havde "a tymber mast typt at both endes and embellished in the midest with silver" (en træpind med sølvdekorationer).
I 1620 var der et slagsmål ved vejkrydset mellem slagtere og bagere, hvor "Cryer brake his Mace in peeces Amonge them" (brød sin sølvstok blandt dem). I 1607 blev en offentlig bekendtgørelse oplæst af George Tunnall, klokkeren, om at det var ulovligt at smide affald i floden.
I 1656 er der i kirkebogen for St Mary le Crypt i Gloucester registreret bryllupsbannelser som værende "offentliggjort af Bellman".
I 1715 noterede en lokal mand, at "Belman at the Cross ... læser offentligt en proklamation i borgmesterens navn, hvori han befaler alle personer i byen at opføre sig fredeligt og høfligt og ikke at gå rundt på gader og stræder på urimelige tidspunkter om natten". I 1743 overtog John Posnitt posten som "Day and Night Bellman". []
I 1792 havde Chester en dag- og nattevagt, John Yarwood, og en udråber, William Ratcliffe, men i 1835 synes der kun at have været én stilling. Det var først i 1998, at Chester igen havde både en kaldebud og en klokker.
Byens udråbere blev beskyttet af kongehuset, da de nogle gange bragte dårlige nyheder som f.eks. skatteforhøjelser. Den dag i dag er alle byråberne i det britiske Commonwealth beskyttet i henhold til en gammel engelsk lov om, at de "ikke må hindres eller høres, mens de udfører deres pligter". At skade eller skade en udråber blev betragtet som forræderi mod det herskende monarki. Udtrykket "Posting A Notice" stammer fra den handling, som byens udråber udførte, idet han efter at have læst sit budskab op for byens borgere satte det fast på dørposten på den lokale kro.
Europa
Ligesom i England var byens udråbere den vigtigste måde at levere nyheder til byens indbyggere på, fordi mange mennesker ikke kunne læse aviser eller skrive. Proklamationer, lokale vedtægter, markedsdage og reklamer blev alle bekendtgjort af en klokker eller udråber.
Udråberne var ikke altid mænd, mange byudråbere var kvinder. Klokker var ikke den eneste måde at lave støj på - i Holland blev der ofte brugt en gong, og i Frankrig blev der brugt en tromme eller et jagthorn.
Peter Moore, bydommer i Westminster.
Moderne udråbere
Den bedst klædte bydommer og eskorte ved de seneste verdensmesterskaber (dato for tilmelding 2008) er Peter og Maureen Taunton [1] fra byen Stafford i Storbritannien. De har også titlen som den bedst udklædte byskriver i Storbritannien i 2008-konkurrencen, der blev afholdt i Alnwick for Loyal Company of Town Criers. De er også blevet kåret som den bedst udklædte byskriver ved den nationale byskriverkonkurrence i Hastings 2007.
Peter Moore har været The London Town Crier [2] i mere end 30 år. Han er bydommer for Londons borgmester, City of Westminster og Londons kommuner. Han er også Freeman og Liveryman i City of London.
Alan Myatt har verdensrekorden som den mest højlydte byskriger med 112,8 decibel.
Behovet for udråberne er forsvundet, og de er blevet en del af den lokale folklore. Der er europæiske og verdensmesterskaber for moderne bysangerinder.
