Rumba: Betydninger, afro-cubansk musik og international latindans
Rumba: fra afro-cubansk musikalsk fest til sensuel international latindans — opdag historie, rytmer og forskelle mellem genre og selskabsdans.
Rumba er et musik- og dansebegreb med to forskellige betydninger. Begge betydninger deler navn og visse rytmiske kvaliteter, men er kulturelt og musikalsk helt forskellige og har udviklet sig i hver sin sammenhæng.
Afro-cubansk rumba
Den første betydning dækker over en cubansk folketradition og en genre inden for afro-cubansk musik. Denne rumba er en rytmisk og percussion-drevet musik- og danseform med rødder i afrikanske kulturer, som kom til Cuba med de transatlantiske slavehandelsbevægelser. Den fremføres ofte i sociale sammenhænge, ved fester og i særlige ceremonier og bygger på en tæt dialog mellem trommerne, sangere og danserne.
Afro-cubansk rumba har flere underformer, blandt de mest kendte er yambú, guaguancó og columbia, som adskiller sig i tempo, rytmisk kompleksitet og dansens rolle (fx mere paradeagtig eller flirtende). Musikalsk er instrumenteringen ofte baseret på:
- trommer (fx congas/tumbadoras og mindre tenor-trommer som quinto),
- klave (to træstave, der slås mod hinanden for at holde tid),
- skaller eller maracas, og lejlighedsvis cajón eller güiro.
Sangformen indeholder ofte call-and-response (solist svares af kor) og tekster på spansk eller kreolske former. Dansen i den afrikansk-cubanske rumba er jordnær, rytmisk kompleks og tæt knyttet til trommespillets improvisation.
International latindans: rumba
Den anden betydning henviser til en af de latinske selskabsdanse. I denne forstand er rumbaen den langsomste af de fem internationale latindanse, der kan konkurreres. Paso doble, Samba, Cha-cha-cha og Jive er de andre.
Den internationale konkurrence- eller selskabsrumba er en styliseret og standardiseret dansform udviklet i Europa og USA på basis af studier af cubansk dans, særligt fra den førrevolutionære periode i Cuba. Den har en sensuel og lyrisk karakter og danses ofte i langsomt tempo. Musikalsk og teknisk kendetegnes den internationale rumba ved:
- en 4/4-rytme ofte talt som slow–quick–quick (hvor "slow" svarer til to slag og hver "quick" til ét),
- fokus på Cuban motion—hoftebevægelse der kommer fra bøjning og udstrækning af knæene,
- en tæt holdning mellem partnerne med vægt på kropslinjer, isolerede hofte- og overkropsbevægelser og langsomme, præcise trin.
Den internationale rumba blev også danset i Cuba til en rytme, som de kalder bolero-son. Konkurrencestilen er blevet formaliseret af danseorganisationer og undervisere, så tekniske elementer, figurer og bedømmelseskriterier er standardiserede i konkurrencekontekster.
Historie og udvikling
Begyndelsen for de to betydninger ligger i den samme økulturelle udveksling: afrikanske musik- og dansetraditioner indført til Cuba og kombineret med spanske elementer. Den sociale rumba voksede frem i kubanske kystbyer og udviklede sig lokalt, mens europæiske og amerikanske musikere og danselærere i begyndelsen af 1900-tallet tog elementer af cubansk musik og dans med hjem. Over tid blev nogle af disse elementer formaliseret til salon- og konkurrencedans, som adskiller sig klart fra den folkelige rumba på Cuba.
Hvor kan man opleve rumba?
Afro-cubansk rumba kan opleves ved lokale fester i Cuba, specialiserede koncerter, kulturarrangementer og i grupper, der arbejder med bevaring af traditionelle afro-kubanske former. Den internationale rumba ses bredt i dansehaller, på dansekurser og i internationale dansekonkurrencer.
Bemærk
Det er vigtigt at skelne mellem de to former og vise respekt for de afrikanske og kubanske rødder i den folkloriske rumba, samtidig med at man anerkender den kunstneriske udvikling, som har ført til den codificerede konkurrence-dans.
Rumba uden for Cuba
The Peanut Vendor var den første indspilning af cubansk musik, der blev et internationalt hit. Den blev på etiketten beskrevet som en rumba, måske fordi ordet son ikke ville blive forstået på engelsk. Betegnelsen blev hængende, og der udviklede sig en "rumba-bølge" gennem 1930'erne. Denne form for rumba blev introduceret i dansesaloner i Amerika og Europa i 1930'erne og var kendetegnet ved et variabelt tempo, nogle gange næsten dobbelt så hurtigt som den moderne balsalumba.
Ballroom Rumba
Den moderne dansestil i rumba stammer fra danselæreren Monsieur Pierre (Pierre Zurcher-Margolle). Pierre, der dengang var fra London, besøgte Cuba i 1947, 1951 og 1953 for at finde ud af, hvordan og hvad cubanerne dansede på det tidspunkt. Intro
Den internationale rumba er en langsommere dans på omkring 120 slag i minuttet, som både musikalsk og dansemæssigt svarer til det, som cubanerne i en ældre generation kaldte bolero-son. Det er let at se, hvorfor rumba af hensyn til referencen og markedsføringen er et bedre navn, selv om det er upræcist. Det er den samme slags begrundelse, der senere førte til, at man senere brugte salsa som en samlet betegnelse for populærmusik af cubansk oprindelse.
Alle sociale danse i Cuba involverer en hofte-svingning over det stående ben, og selv om dette næppe er mærkbart i hurtig salsa, er det mere udtalt i den langsomme rumba. Walter Laird udtrykte det på denne måde:
[Efter at have taget et skridt til siden] "Overfør fuld vægt til denne fod, så bækkenet bevæger sig sidelæns og bagud, så vægten føles nær hælen på den stående fod. Knæet på støttebenet er låst tilbage".p9
Generelt holdes trinene kompakte, og dansen danses uden stigninger og fald. Denne stil er autentisk, og det samme gælder brugen af frie arme i forskellige figurer. De grundlæggende figurer stammer fra dansemoves, der blev observeret i Havana i den førrevolutionære periode, og har siden da udviklet deres eget liv. Konkurrencefigurerne er ofte komplekse, og det er her, konkurrencedansen adskiller sig fra den sociale dans. Nærmere oplysninger kan fås i danseundervisningsorganisationernes undervisningsplaner og i standardtekster.
Søge