Rumba er et musik- og dansebegreb med to forskellige betydninger. Begge betydninger deler navn og visse rytmiske kvaliteter, men er kulturelt og musikalsk helt forskellige og har udviklet sig i hver sin sammenhæng.
Afro-cubansk rumba
Den første betydning dækker over en cubansk folketradition og en genre inden for afro-cubansk musik. Denne rumba er en rytmisk og percussion-drevet musik- og danseform med rødder i afrikanske kulturer, som kom til Cuba med de transatlantiske slavehandelsbevægelser. Den fremføres ofte i sociale sammenhænge, ved fester og i særlige ceremonier og bygger på en tæt dialog mellem trommerne, sangere og danserne.
Afro-cubansk rumba har flere underformer, blandt de mest kendte er yambú, guaguancó og columbia, som adskiller sig i tempo, rytmisk kompleksitet og dansens rolle (fx mere paradeagtig eller flirtende). Musikalsk er instrumenteringen ofte baseret på:
- trommer (fx congas/tumbadoras og mindre tenor-trommer som quinto),
- klave (to træstave, der slås mod hinanden for at holde tid),
- skaller eller maracas, og lejlighedsvis cajón eller güiro.
Sangformen indeholder ofte call-and-response (solist svares af kor) og tekster på spansk eller kreolske former. Dansen i den afrikansk-cubanske rumba er jordnær, rytmisk kompleks og tæt knyttet til trommespillets improvisation.
International latindans: rumba
Den anden betydning henviser til en af de latinske selskabsdanse. I denne forstand er rumbaen den langsomste af de fem internationale latindanse, der kan konkurreres. Paso doble, Samba, Cha-cha-cha og Jive er de andre.
Den internationale konkurrence- eller selskabsrumba er en styliseret og standardiseret dansform udviklet i Europa og USA på basis af studier af cubansk dans, særligt fra den førrevolutionære periode i Cuba. Den har en sensuel og lyrisk karakter og danses ofte i langsomt tempo. Musikalsk og teknisk kendetegnes den internationale rumba ved:
- en 4/4-rytme ofte talt som slow–quick–quick (hvor "slow" svarer til to slag og hver "quick" til ét),
- fokus på Cuban motion—hoftebevægelse der kommer fra bøjning og udstrækning af knæene,
- en tæt holdning mellem partnerne med vægt på kropslinjer, isolerede hofte- og overkropsbevægelser og langsomme, præcise trin.
Den internationale rumba blev også danset i Cuba til en rytme, som de kalder bolero-son. Konkurrencestilen er blevet formaliseret af danseorganisationer og undervisere, så tekniske elementer, figurer og bedømmelseskriterier er standardiserede i konkurrencekontekster.
Historie og udvikling
Begyndelsen for de to betydninger ligger i den samme økulturelle udveksling: afrikanske musik- og dansetraditioner indført til Cuba og kombineret med spanske elementer. Den sociale rumba voksede frem i kubanske kystbyer og udviklede sig lokalt, mens europæiske og amerikanske musikere og danselærere i begyndelsen af 1900-tallet tog elementer af cubansk musik og dans med hjem. Over tid blev nogle af disse elementer formaliseret til salon- og konkurrencedans, som adskiller sig klart fra den folkelige rumba på Cuba.
Hvor kan man opleve rumba?
Afro-cubansk rumba kan opleves ved lokale fester i Cuba, specialiserede koncerter, kulturarrangementer og i grupper, der arbejder med bevaring af traditionelle afro-kubanske former. Den internationale rumba ses bredt i dansehaller, på dansekurser og i internationale dansekonkurrencer.
Bemærk
Det er vigtigt at skelne mellem de to former og vise respekt for de afrikanske og kubanske rødder i den folkloriske rumba, samtidig med at man anerkender den kunstneriske udvikling, som har ført til den codificerede konkurrence-dans.