Spytkirtelkræft: definition, symptomer, årsager og behandling

Spytkirtelkræft: Lær symptomer, årsager og moderne behandlingsmuligheder. Tidlig opdagelse, diagnose og vejledning om parotis-, kirurgi, stråle- og medicinsk behandling.

Spytkirtelkræft er en form for kræft, der opstår i spytkirtelvæv. Spytkirtlerne opdeles i store og små spytkirtler. De store spytkirtler omfatter parotis-, submandibulære og sublinguale kirtler. De mindre kirtler er mange små slimudskillende kirtler placeret i ganen, næsen og mundhulen. Spytkirtelkræft er sjælden: cirka 2 % af alle hovedet og halsen tumorer opstår i spytkirtlerne, og størstedelen findes i parotis (øre-spytkirtlen).

Symptomer

• En fast, ofte smertefri knude eller hævelse i området foran eller under øret, i kæbe- eller mundregionen
• Smerter i spytkirtlen eller omkringliggende væv
• Ansigtslammelse eller svaghed i ansigtsnerven (særligt ved parotis-tumorer)
• Stikkende smerter eller følelsesløshed i ansigtet
• Vanskeligheder ved at synke eller åbne munden, hvis tumoren vokser ind i mundhulen
• Sår på slimhinden, blodigt sekret eller vedvarende tør mund
• Hævede lymfeknuder i nakken ved spredning

Årsager og risikofaktorer

Den nøjagtige årsag til spytkirtelkræft er ofte ukendt. Kendte eller mistænkte risikofaktorer omfatter:

• Tidligere strålebehandling mod hoved og hals (stærkt associationsbevis)
• Visse genetiske ændringer eller arvelige syndromer (sjældent)
• Alder — forekommer hyppigere hos voksne, men kan ramme alle aldre
• Eksponering for nogle industrielle kemikalier i få studier (usikkert bevis)

Rygning og alkohol er ikke lige så stærkt forbundet med spytkirtelkræft som med andre hoved‑ og halskræfttyper, men generel sund livsstil anbefales.

Typer og biologisk adfærd

Der findes flere histologiske undertyper med forskellig opførsel og prognose, fx:

• Mucoepidermoidt karcinom (hyppig og varierer fra lav- til højgradig)
• Adenoid cystisk karcinom (tendens til perineural spredning og sene tilbagefald)
• Acinært cellekarcinom (ofte lav-gradig)
• Carcinoma ex pleomorphic adenoma (malign transformation af en tidligere benign tumor)
• Salivary duct carcinoma (aggressiv; kan udtrykke HER2 eller androgenreceptorer)

Diagnose

Diagnosen bygger på kombination af klinisk undersøgelse, billeddiagnostik og vævsprøver:

• Grundig klinisk undersøgelse af ansigt, mund og lymfeknuder
• Billeddiagnostik: ultralyd, CT, MR for lokal udbredelse, og PET/CT ved mistanke om fjernmetastaser
• Fin­nålsaspiration (FNA) eller kikkertstyret biopsi for cytologisk/histologisk vurdering
• Patologisk vurdering for type, grad og særlige markører (som kan påvirke behandling)

Behandling

Behandling afhænger af tumorens type, størrelse, lokalisering og omfang (stadium):

• Kirurgi er ofte førstevalg: delvis eller total parotidectomy ved parotis‑tumorer, fjernelse af submandibulære eller sublinguale kirtler efter behov. Målet er komplet fjernelse med sikre margener samtidig med bevarelse af ansigtsnerven, hvis muligt.
• Neck dissection (fjernelse af lymfeknuder) ved kendt eller høj risiko for spredning til nakken.
• Strålebehandling anvendes ofte efter operation ved højrisikofaktorer (højt histologisk grad, positive marginaler, perineural invasion eller lymfeknudemetastaser) eller som primær behandling, hvis kirurgi ikke er mulig.
• Cytostatika (kemoterapi) har begrænset effekt som standard, men kan anvendes i palliativt øjemed ved fremskreden eller metastatisk sygdom.
• Målrettet og immunterapi kan være relevant for visse subtyper (fx HER2‑overudtryk, androgenreceptorpositive tumorer eller tumorer med specifikke genfusioner). Disse behandlinger kræver ofte molekylær analyse og kan tilbydes i kliniske forsøg.
• Rekonstruktiv kirurgi, ansigtsnervereparation og rehabilitering (fx fysioterapi ved ansigtslammelse, tale-/synketerapi, tandpleje) er vigtige elementer i den samlede behandling.

Prognose og opfølgning

Prognosen varierer meget efter subtype, tumorgrad og stadium ved diagnose. Generelt gælder:

• Lavgradige tumorer og tumorer opdaget tidligt har bedre prognose.
• Adenoid cystisk karcinom kan give langsomme, men sene tilbagefald og perineural spredning, hvilket kræver langtidsopfølgning.
• Højgradige og metastaserende tumorer har dårligere prognose.

Opfølgning inkluderer regelmæssige kliniske kontroller og billeddiagnostik efter behov, typisk intensiv i de første to år og derefter med længere intervaller, ofte i flere år pga. risiko for sene tilbagefald.

Forebyggelse og praktiske råd

• Der findes ingen sikker måde at forebygge alle tilfælde af spytkirtelkræft på, men undgåelse af unødig stråleeksponering mod hoved‑halsområdet og generel sund levevis er fornuftigt.
• Søg læge ved vedvarende hævelse i ansigt‑/halsområdet, nyopstået ansigtslammelse eller vedvarende smerter i spytkirtelområdet.
• Hvis du får behandling, følg op med anbefalede kontroller og få rehabiliteringstilbud ved behov (fx fysioterapi, tale‑ og synketerapi, psykosocial støtte).

Ved mistanke om spytkirtelkræft vil det bedste være hurtig udredning hos din praktiserende læge eller en ØNH‑specialist (øre-, næse‑ og halsspecialist) for at få korrekt diagnostik og hurtig behandling.

Søg efter bogstav