Sepsis (blodforgiftning) – hvad er det? Symptomer, årsager og behandling
Sepsis (blodforgiftning): Få klare svar om symptomer, årsager og behandling. Lær varselstegnene og hvad du skal gøre akut, når en infektion bliver livstruende.
Sepsis er en meget farlig sygdom, der opstår, når en infektion går galt. Normalt er kroppens immunsystem i stand til at bekæmpe bakterierne og overvinde infektionen, men ved sepsis går noget galt. Patogenet var på et tidspunkt i stand til at komme ind i blodet eller vævene. Udtrykket sepsis bruges ofte om septikæmi (blodforgiftning). Septikæmi er kun én type sepsis. Bakteriæmi henviser specifikt til tilstedeværelsen af bakterier i blodbanen (viremi og fungæmi er betegnelserne for virus og svampe). En sepis er en medicinsk nødsituation, da den kan bringe livet i fare, hvis der ikke handles på den.
Hvad er sepsis?
Sepsis er kroppens farlige og overdrevne reaktion på en infektion. Immunforsvarets respons kan skade kroppens egne væv og organer, hvilket kan føre til organsvigt. Sepsis kan udvikle sig gradvist eller hurtigt og spænder fra mild sepsis til livstruende septic shock (septisk chok), hvor blodtrykket falder farligt lavt.
Symptomer
Symptomer på sepsis kan være forskellige, men hyppige tegn omfatter:
- Feber eller lav kropstemperatur
- Rastløshed, forvirring eller sløvhed
- Hurtig puls (takykardi) og hurtig vejrtrækning
- Svækket blodtryk eller svimmelhed ved oprejst stilling
- Mindre urinproduktion (mørk eller sparsom urin)
- Alvorlig smerte eller ubehag generelt
- Rødme, hævelse eller varme omkring et sår eller indstikssted
Årsager og almindelige fokusområder
Sepsis starter typisk som en lokal infektion, som så spreder sig eller udløser en systemisk reaktion. Hyppige udgangspunkter er:
- Lunger (pneumoni)
- Urinveje (urinvejsinfektion)
- Mave-tarm-kanalen (fx perforation eller abdominal infektion)
- Hud og blødt væv (sårinfektion, cellulitis)
- Indlagte katetre eller andre invasive sonder
Infektionen skyldes oftest bakterier, men virus og svampe kan også forårsage sepsis, især hos immunsupprimerede personer.
Risiko og særlige grupper
Nogle er særligt udsatte for at udvikle sepsis:
- Ældre og spædbørn
- Personer med kroniske sygdomme (fx diabetes, nyresvigt, leverlidelser)
- Immunsupprimerede (fx efter kemoterapi eller ved immunsygdomme)
- Personer med invasive medicinske apparater (katetre, slanger)
- Indlagte patienter eller nyligt opererede
Diagnose
Diagnosen bygger på klinisk vurdering og laboratorieprøver. Typiske undersøgelser omfatter blodprøver (herunder blodkulturer), måling af laktat, nyre- og leverfunktion samt urin- og sårkulturer for at finde infektionskilden. Overvågning af vitale tegn og organfunktion er central for at vurdere sværhedsgraden.
Behandling
Sepsis er en medicinsk nødsituation, og hurtig behandling er afgørende:
- Antibiotika gives så hurtigt som muligt — ofte bredspektrede i første omgang og derefter målrettet, når man kender typen af bakterie.
- Væsketerapi intravenøst for at stabilisere blodtrykket.
- Hvis blodtrykket forbliver lavt, kan vasopressor-medicin (fx noradrenalin) være nødvendig.
- Behandling af den underliggende årsag — fx drænage af en absces eller fjernelse af inficerede katetre (kildekontrol).
- Støttende behandling på intensivafdeling kan omfatte ilttilførsel, respiratorbehandling og nyre-dialyse ved behov.
Komplikationer og prognose
Sepsis kan føre til alvorlige komplikationer som organsvigt (fx lunger, nyrer, lever), blodpropstoilet tilføjelser i fingre og tæer, samt koagulationsforstyrrelser (DIC). Prognosen afhænger af hvor hurtigt behandlingen startes, patientens alder og underliggende sygdomme; tidlig behandling forbedrer overlevelsen markant.
Forebyggelse
- Vaccination mod pneumokokker, influenza og andre relevante infektioner
- Korrekt sårpleje og tidlig behandling af lokale infektioner
- God håndhygiejne og forebyggelse af hospitalsrelaterede infektioner
- Korrekt håndtering og rettidig udskiftning af katetre og dræn
Hvornår skal du søge hjælp?
Søg straks læge eller akut hjælp ved tegn på alvorlig infektion — især ved høj feber, hurtig vejrtrækning, hurtig puls, forvirring, markant lav urinproduktion, eller hvis du er meget syg og har behandlingskrævende vævsskadende infektion. Ved mistanke om sepsis er hurtig evaluering og behandling livsvigtig.
Symptomer
Almindelige symptomer på sepsis er betændelser over hele kroppen. Dette er ofte kombineret med høj feber. I dag mener man, at disse symptomer skyldes, at immunsystemet forsøger at bekæmpe sygdommen. På grund af de stærke reaktioner kan organer blive beskadiget i processen. På en måde overreagerer immunforsvaret på bakterierne og går galt og forårsager skader på organerne.
Dødsårsag
I USA er sepsis den hyppigste dødsårsag for patienter på intensivafdelingen, som ikke har hjerteproblemer. Data fra Centers for Disease Control and Prevention viser, at det er den tiende mest almindelige dødsårsag i alt. Ældre mennesker, personer med et svagt immunforsvar og personer med en stærk sygdom lider oftere af sepis. Det er også mere farligt for dem. Den forekommer i 1-2 % af alle hospitalsindlæggelser og tegner sig for op til 25 % af sengeudnyttelsen på intensivafdelinger (ICU). Det er en vigtig dødsårsag på intensivafdelinger i hele verden med en dødelighed, der varierer fra 20 % for sepsis til 40 % for svær sepsis og over 60 % for septisk chok.
Mere alvorlige former
Alvorlig sepsis og septisk chok er mere alvorlige former for sepsis. Ved alvorlig sepsis svigter et eller flere organer. Septisk chok er, når sepsis er kombineret med meget lavt blodtryk.
Behandling
I dag kan de bakterielle former for sepsis behandles med antibiotika. Desuden skal de væsker (blod), der indeholder bakterierne, udskiftes. Det kan også være nødvendigt at erstatte de organer, der har svigtet, funktionelt. Det er vigtigt at begynde at behandle sepsis så hurtigt som muligt, da hver time, der går uden behandling, øger risikoen for død med 5-10 %.
Omkring halvdelen af de mennesker, der rammes og ikke behandles, dør af sygdommen. Hurtig adgang til behandling vil øge chancerne for overlevelse i de fleste tilfælde.
Søge