Reumatoid artrit (leddegigt): Definition, symptomer, årsager og behandling

Reumatoid artrit (leddegigt): Lær om symptomer, årsager, diagnose og moderne behandlinger. Få konkrete råd til smertelindring, forebyggelse og forbedret livskvalitet.

Reumatoid artrit (RA), også kaldet leddegigt, er en alvorlig, smertefuld og kronisk (langvarig) sygdom. Det er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem ved en fejl angriber egne celler. Ved RA rammes først og fremmest leddene og det omgivende væv, hvilket giver inflammation og skader i leddene.

Hvad sker der i leddet?

Inflammationen starter i ledkapslen og synovialhinden og fører til flere ændringer i leddet, for eksempel:

• Kapslerne omkring leddene bliver hævede og ømme.
• Kroppen producerer for meget synovialvæske (den væske, der normalt fungerer som smøremiddel og støddæmper i leddene), hvilket giver hævelse og tryk.
• Der kan ophobes fibrøst væv i synoviumområdet, som forringer ledets funktion og polstring.

Over tid kan denne vedvarende betændelsesproces ødelægge ledbrusk og knogle, så knogler gnider mod hinanden — en tilstand, der giver stærke smerter, nedsat bevægelighed og varig ledskade.

Symptomer

• Smerter og hævelse i flere led, ofte symmetrisk (på begge sider af kroppen), f.eks. fingre, håndled, knæ og fødder.
• Stivhed om morgenen eller efter hvile, som varer mere end 30–60 minutter.
• Træthed, nedsat appetit, let feber og generel sygdomsfølelse.
• Dannelse af reumatiske noduli (hårde klumper under huden) hos nogle personer.
• Langvarig aktivitet kan blive begrænset, og daglige opgaver kan blive sværere.

Årsager og risikofaktorer

Den præcise årsag til RA kendes ikke, men man mener, at sygdommen skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Forskere har peget på mulige bidrag fra hormoner, miljø, infektion og gener. Kendte risikofaktorer omfatter:

• Køn: Kvinder har to til tre gange større risiko end mænd for at udvikle RA.
• Alder: De fleste tilfælde opstår mellem cirka 25 og 55 år, men sygdommen kan ramme i alle aldre.
• Rygevaner: Rygning øger risikoen og kan gøre sygdommen mere alvorlig.
• Arvelighed: Særlige genvarianter øger sandsynligheden for at udvikle RA.

Diagnose

Diagnosen bygger på en kombination af symptomer, klinisk undersøgelse, blodprøver og billeddiagnostik:

• Blodprøver: Rheumatoid faktor (RF), anti-CCP-antikropp er, samt måling af inflammationsmarkører som CRP og SR.
• Billeddiagnostik: Røntgen, ultralyd og MR kan vise inflammation, ledskader og knoglenedbrydning.
• Samlet vurdering: Lægen vurderer ledinvolvering, symptomhistorie og prøvesvar for at stille diagnosen tidligt — hvilket er vigtigt for prognosen.

Behandling

Målet med behandlingen er at reducere betændelsen, lindre symptomer, bevare ledfunktion og forhindre varig skade. Behandling tilpasses individuelt og kan omfatte:

• Sygdomsmodificerende behandling (DMARDs): Medicin som methotrexat er ofte førstevalg for at bremse sygdommens udvikling.
• Biologiske lægemidler og JAK-hæmmere: Anvendes ved manglende effekt af traditionelle DMARDs og kan målrette specifikke dele af immunsystemet.
• Kortikosteroider: Kortvarigt brug ved akutte opblussen for hurtig inflammationsdæmpning.
• Smertestillende og antiinflammatoriske midler (fx NSAID): Til symptomlindring, men behandler ikke sygdommens progression.
• Fysioterapi og ergoterapi: Træning, ledbeskyttelse og hjælpemidler hjælper med at bevare funktion og øge livskvaliteten.
• Kirurgi: I alvorlige tilfælde kan operation (f.eks. ledudskiftning) blive nødvendig for at genoprette funktion og mindske smerte.

Tidlig og aggressiv behandling øger chancen for remission eller lav sygdomsaktivitet og mindsker risikoen for varige skader.

Komplikationer og følgevirkninger

• Vedvarende ledskade og deformationer, hvis sygdommen ikke kontrolleres.
• Øget risiko for knogleskørhed (osteoporose) og brud, samt hjerte-kar-sygdomme på grund af kronisk inflammation.
• Infektioner kan være hyppigere, især ved immundæmpende behandling.
• Påvirkning af arbejdsevne, psykisk sundhed og sociale forhold.

Livsstil og egenomsorg

Udover medicinsk behandling kan følgende hjælpe med at begrænse gener og forbedre trivsel:

• Hold op med at ryge — det mindsker både risiko og sygdomsaktivitet.
• Regelmæssig, tilpasset træning for at styrke muskler og bevare bevægelighed.
• Balanceret kost, sund vægt og eventuel vitamin D- og kalktilskud efter lægens anbefaling.
• Vaccinationer efter lægens vejledning, da nogle behandlinger giver øget infektionsrisiko.
• Godt samarbejde med reumatolog, fysioterapeut og evt. ergoterapeut for at optimere behandling og hverdagshåndtering.

Prognose

Forløbet varierer meget: nogle oplever milde symptomer med lange perioder uden aktivitet, mens andre får hurtigt fremskreden sygdom. Tidlig diagnose og hurtig igangsættelse af hensigtsmæssig behandling forbedrer generelt langtidsudsigterne betydeligt.

Hvornår skal du søge læge?

Søg læge, hvis du oplever vedvarende hævede eller smertefulde led, langvarig morgenstivhed eller nedsat funktion i hænder, fødder eller andre led. Tidlig vurdering er vigtig for at forebygge varig ledskade.

RA blev først anerkendt omkring 1800 af Dr. Augustin Jacob Landré-Beauvais, og siden da er forståelsen af sygdommens årsager og behandling løbende forbedret. Der findes endnu ingen kur, men moderne behandlinger kan ofte bremse sygdommen, reducere smerter og bevare funktion i mange år.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er reumatoid arthritis?

Spørgsmål: Hvad er nogle mulige årsager til RA?

Spørgsmål: Hvem er mest tilbøjelige til at få RA?

Spørgsmål: Er der en kur mod RA?

Q: Hvornår blev RA først anerkendt?

Q: Hvordan påvirker RA kroppen?

Søg efter bogstav