Fyrstendømmet Capua | stat i den sydlige del af den italienske halvø

Oprindelser

Det gamle Capua var en gammel etruskisk by. Den var en af de vigtigste byer i Syditalien under Romerriget. Da langobarderne invaderede Italien i anden halvdel af det 6. århundrede, blev Capua plyndret. Senere blev den gjort til en del af hertugdømmet Benevento og blev styret af en lombardisk embedsmand med titlen gastald. Man ved ikke meget om denne del af dens historie.

Capua blev først en selvstændig stat under Landulf I. I 839 blev hertugen af Benevento, Sicard, dræbt af Radelchis, som overtog tronen for sig selv. Dette forårsagede en borgerkrig, der delte landet. Sicards bror Siconulf erklærede Salerno for uafhængig og sig selv for prins af Salerno. Landulf og hans sønner havde også været allierede med Sicard, så gastald erklærede også Capua for uafhængig. I 841 blev Capua plyndret og fuldstændig ødelagt af lejesoldater hyret af Radelchis. I begyndelsen af 849 bad Landulfs ældste søn Lando I den hellige romerske kejser om at bilægge striden og afslutte krigen. Kejseren delte Benevento og Salerno i to separate fyrstedømmer. Capua blev gjort til et grevskab under fyrstendømmet Salerno. Da det gamle Capua var blevet ødelagt, fik Lando I i 856 bygget en ny by omkring et nærliggende fort. Denne nye by var det Capua, som stadig eksisterer i dag.

Lando underkastede sig ikke Siconulf eller Salerno i særlig lang tid. Capua blev invaderet af Salerno og Napoli i 859, men besejrede dem. Pando (regerede 861-862) erklærede Capua uafhængig af Salerno i 862. Ved hans død samme år opstod der en strid om, hvem der skulle være den næste greve. Pandos søn Pandenulf blev afsat af sin onkel Landulf II. Landulf var også biskop i Capua, så han styrede både politik og religion i grevskabet. Da han døde i 879, begyndte en borgerkrig om tronen. De to aspiranter var Pandenulf, den tidligere greve, der var blevet afsat, og Lando III, en anden barnebarn af Landulf I. Salerno allierede sig med Lando III og Benevento med Pandenulf. De regerede begge i forskellige dele af grevskabet, og de gjorde begge deres sønner til biskopper af Capua. Pandenulf holdt med succes tronen i Capua under borgerkrigen, indtil Lando III erobrede byen i 882.

Lando III og hans bror Landenulf I brugte deres regeringstid på at forsvare Capua mod Napoli. Deres anden bror, Atenulf, havde sluttet sig til Napoli mod dem. I begyndelsen af januar 887 etablerede Atenulf sig som prins af Capua. Han vendte derefter sin opmærksomhed mod at erobre Benevento.

 
 

Union med Benevento

I 899 besejrede Atenulf I Radelchis II og erobrede Benevento. Han blev udråbt til prins af Benevento i januar 900. Han forenede fyrstedømmerne Capua og Benevento og erklærede dem for uadskillelige. Han indførte også et diarki-lignende system for tronen. Under dette system skulle prinsens sønner og brødre have samme status og skulle regere ved siden af fyrsten. På denne måde håbede Atenulf at kunne forhindre fremtidige arvefølgestridigheder.

Atenulf gjorde sin søn, Landulf III, til medfyrste. Sammen indgik de alliancer med de lokale græske stater, såsom Napoli og Gaeta. Efter Atenulfs død fortsatte Landulf for det meste sin fars politik. Han er bedst kendt for sin deltagelse i slaget ved Garigliano, hvor de fatimidiske saracener blev besejret. Han brugte det meste af sin regeringstid efter Garigliano på at forsøge at svække den byzantinske autoritet i Puglia og Campania. Hans søn, Landulf IV, allierede sig mod Salerno. Ligesom sin far angreb han byzantinske territorier, men blev besejret. Capua blev tvunget til at blive en vasal af det byzantinske rige, i det mindste officielt.

Under Landulf IV's sønner brød foreningen af Capua og Benevento sammen. Selv om de fortsat var forenet ved lov, herskede Pandulf i Capua og Landulf V i Benevento. Alle de langobardiske stater i Italien blev dog til sidst forenet under Pandulf, som blev kaldt "Jernhoved". Kejser Otto I gav hertugdømmet Spoleto og Camerino til Pandulf i 967. Da Landulf V døde i 969, erobrede Pandulf Benevento fra sin nevø, Pandulf II. Han blev derefter prins af Salerno i 978, da den regerende fyrste døde uden børn. Inden Pandulf døde, delte han landet mellem sine sønner; Benevento-Capua blev givet til hans ældste søn, Landulf VI.

 

11. århundrede

Snart blev Benevento og Capua delt af kejser Otto I. Landulf VI beholdt Capua, mens Benevento blev givet tilbage til hans fætter, Landulf V's søn Pandulf II. I 990'erne oplevede Capua en periode med ustabilitet. Landenulf II blev myrdet af sin bror Laidulf, som tog tronen til sig selv. Da kejser Otto III fandt ud af det, lod han Laidulf fjerne. Hans afløser blev derefter styrtet af borgerne i Capua. Det gamle dynasti blev genindsat i 1000 under Landulf VII, anden søn af Landulf V. Han gjorde sin bror, Pandulf II af Benevento, til regent for sin søn og arving. Pandulf regerede ved siden af sin nevø som Pandulf III af Capua. Således blev Capua og Benevento kortvarigt forenet for sidste gang.

Capua genvandt noget af sin tidligere magt under Pandulf IV. Han blev afsat to gange mellem sin tronbestigelse i 1016 og sin død i 1050. Han var oprindeligt allieret med byzantinerne og forblev allieret med dem mod alle sine naboer indtil slutningen. Han var konstant i strid med kirken og med kysthertugdømmerne Napoli, Gaeta og Amalfi. På grund af alt dette fik han tilnavnet "Abruzzernes ulv". Han ønskede at give Capua en havneby. Han afsatte hertugerne af Napoli og Gaeta og gik i krig mod Guaimar IV, fyrsten af Salerno. Kejser Henrik II fik ham fjernet og fængslet, men han vandt til sidst sin trone tilbage.

Byen blev mindre vigtig under Pandulfs efterfølgere. Den blev til sidst indtaget af Guaimar IV's normanniske allierede.

 
Pandulf IV bliver fængslet af kejser Henrik II.  

Normannisk regel

Den normanniske greve Richard af Aversa erobrede Capua i 1058. Han overlod selve byen til Landulf VIII i yderligere fire år, indtil den 12. maj 1062. Richard blev en af paverne allierede, men blev senere ekskommunikeret. Hans søn og efterfølger, Jordan I, erobrede et område af paveligt territorium til fyrstedømmet. Han blev også ekskommunikeret. Da Richard døde, var hans familie meget magtfuld og havde stor indflydelse på det centrale Italien.

Da Jordan I døde i 1091, faldt Capua's magt hurtigt. Fra 1091 til 1098 blev selve byen Capua kontrolleret af Lando IV. Lando var en lombard, som blev sat på tronen af borgerne i opposition til den unge Richard II. Richard II blev kun genindsat med hjælp fra sine normanniske landsmænd fra Sicilien og Apulien. Capua blev afhængig af Sicilien. Fyrsterne fortsatte med at forsøge at påvirke pavevalg og optræde som pavelige beskyttere. Da Jordan II døde i 1127, blev fyrstendømmet et mål for Roger II af Sicilien, der havde forenet Sicilien, Apulien og Calabrien. I 20 år fra 1135 til 1155 lå Capua og Sicilien i krig med hinanden, indtil Capua til sidst blev annekteret i Kongeriget Sicilien.

 
Kort der viser fyrstendømmet Capua i 1112 under Robert I. Capua er repræsenteret af en stjerne.  

Herskere

Nedenfor er anført Capuas herskere fra 840 til 1172.

Legende

• Til venstre for hver enkelt herskers navn står den periode, hvor de regerede. Når perioder overlapper hinanden, skyldes det, at herskerne regerede på samme tid som hinanden.
• Nogle herskere havde også et kælenavn eller blev kaldt med en bestemt betegnelse (den første hersker var f.eks. kendt som "Landulf den Gamle"). Hvis herskeren havde et sådant, er det anført efter hans navn.
• I parentes er der anført hver enkelt herskers forhold til den mand, der regerede umiddelbart før ham (prec. = forgænger eller forgænger).
• I parentes kan det også noteres, om herskeren var en usurpator (dvs. at han tog tronen fra den retmæssige arving), eller om han selv blev afsat (fik tronen frataget) eller genindsat (dvs. genindsat på tronen efter at have fået den frataget).

Lombardiske herskere

Gastalds og tællinger

Gastalds (eller grever) af Capua var oprindeligt vasaller under hertugerne af Benevento. I begyndelsen af 840'erne erklærede Gastald Landulf I sig uafhængig af Benevento, efter at Salerno havde gjort det samme. Det forårsagede en borgerkrig i Benevento, som varede i mere end 10 år. Ved afslutningen af den blev Capua gjort til Salernos vasal af den hellige romerske kejser Ludvig II. Dette varede dog ikke ved, og i slutningen af det 9. århundrede var Capua i realiteten uafhængig.

• 840-843: Landulf I, kaldet "den Gamle"
• 843-861: Lando I (søn af prec.)
• 861: Lando II, kaldet Cyruttu (søn af prec., afsat)
• 861-862: Pando, kaldet "den rabiate" (onkel til prec., usurpator)
• 862-863: Pandenulf (søn af prec., afsat)
• 863-866: Landulf II, kaldet "biskoppen"; også biskop af Capua (onkel til prec., usurpator, afsat)
• 866-871: Lambert I, også hertug af Spoleto (ikke beslægtet, sat på tronen af kejser Ludvig II, afsat)
• 871-879: Landulf II, kaldet "biskoppen" (genindsat)
• 879-882: Pandenulf (genindsat)
• 882-885: Lando III (fætter til prec., usurpator)
• 885-887: Landenulf I (bror til prec.)

Prinser

I 899 blev fyrstedømmerne Benevento og Capua forenet af Atenulf I. Indtil 982 var alle de nedenstående herskere fyrster af både Capua og Benevento. Atenulf udviklede også et nyt system for tronen, hvor fædrene skulle regere med deres sønner eller brødre.

• 887-910: Atenulf I, kaldet "den store" (bror til prec.)
• 901-910: Landulf III, medregent (søn af Atenulf I)
• 910-943: Landulf III, kaldet "Antipater" (var medregent fra 901)
• 911-940: Atenulf II, medregent (bror til Landulf III)
• 933-943: Atenulf III, kaldet "Carinola"; medregent (søn af Landulf III)
• 940-943: Landulf IV, medregent (søn af Landulf III)
• 943-961: Landulf 4., kaldet "den røde" (var medregent fra 940)
• 943-961: Pandulf I, medregent (søn af Landulf IV)
• 959-961: Landulf V, medregent (søn af Landulf IV)
• 961-968: Landulf V, medregent sammen med sin bror, nedenfor (havde været medregent fra 959)
• 961-981: Pandulf I, kaldet "Jernhoved", regerede sammen med sin bror, ovenfor (havde været medregent fra 943). Også hertug af Spoleto (fra 967) og prins af Salerno (fra 978).
• 968-981: Landulf VI, medregent (søn af Pandulf I)

I 982 blev fyrstendømmerne endelig adskilt af Pandulf Jernhoved og kejser Otto I.

• 981-982: Landulf VI
• 982-993: Landenulf II (bror til prec.)
• 993-999: Laidulf (bror til prec., afsat)
• 999: Adhemar (ikke beslægtet, sat på tronen af kejser Otto III, afsat)
• 999-1007: Landulf VII (fætter til prec.)
• 1007-1022: Pandulf 2., kaldet "den sorte" eller "den unge" (søn af prec.)
• 1009-1014: Pandulf III, medregent, også prins af Benevento (bror til Landulf VII)
• 1016-1022: Pandulf 4., medregent (fætter til Pandulf 2., afsat)
• 1022-1026: Pandulf 5., også greve af Teano (ikke beslægtet, sat på tronen af kejser Henrik 2., afsat)
• 1023-1026: John, medregent (søn af Pandulf V, afsat)
• 1026-1038: Pandulf 4. (genindsat, afsat)
• 1038-1047: Guaimar, også prins af Salerno (ikke beslægtet, usurpator, afsat)
• 1047-1050: Pandulf IV (genindsat)
• 1050-1057: Pandulf 6. (søn af prec.)
• 1057-1058: Landulf VIII (bror til prec.)

Normanniske prinser

Disse prinser var af Drengot-slægten.

• 1058-1078: Richard I
• 1078-1091: Jordan I (søn af prec.)
• 1091-1106: Richard II (søn af prec.)
• 1092-1098: Lando IV, (ikke beslægtet, holdt Capua i opposition til Richard II)
• 1106-1120: Robert I (bror til prec.)
• 1120: Richard III (søn af prec.)
• 1120-1127: Jordan II (onkel til prec.)
• 1127-1156: Robert II (søn af prec.)