Reiwa-perioden: Japans nuværende æra fra 1. maj 2019 — Kejser Naruhito
Reiwa-perioden: Japans nuværende æra fra 1. maj 2019 — kejser Naruhito. Oplev Reiwa-æraens start, betydning og Japans 126. kejser.
Reiwa-perioden (令和時代, Reiwa jidai) er en japansk æra (年号,,, nengō,,, lit. "årstal") efter Heisei. Det er den nuværende japanske æra. Den kaldes også Reiwa-æraen. Denne æra startede den 1. maj 2019. Det er den dag, hvor Japans kejser Akihitos ældste søn, Naruhito, blev kejser af Japan. Naruhito er Japans 126. kejser.
Navnets betydning og oprindelse
Reiwa består af to kanji-tegn: 令 (rei) og 和 (wa). Den officielle forklaring oversætter navnet som "smuk harmoni" eller "ordnet harmoni", og regeringens udråb pegede på ønsket om en tid præget af fred og samarbejde. Valget af tegn er historisk bemærkelsesværdigt, fordi Reiwa er den første æranavn, som officielt er hentet fra klassisk japansk litteratur — nærmere bestemt fra digtsamlingen Manyōshū — frem for fra kinesiske klassikere, som hidtil har været den almindelige kilde.
Overgang og abdikation
Reiwa begyndte, da kejser Akihito trådte tilbage den 30. april 2019, og hans søn Naruhito overtog tronen 1. maj 2019. Afløsningen fulgte en særlig lovgivning, der blev vedtaget for at give Akihito mulighed for at abdicere — noget som ikke var sket i omtrent to hundrede år i Japans moderne historie. Æranavnet blev officielt annonceret af den japanske regering den 1. april 2019.
Den formelle tronbestigelse (sokui no rei) for Naruhito fandt sted senere samme år, med hovedceremonierne afholdt i oktober 2019. Naruhito blev født den 23. februar 1960 og var tidligere kronprins; han har studeret både i Japan og i udlandet (bl.a. ved University of Oxford).
Reiwa-år og kalenderbrug
I Japan bruges både den gregorianske kalender og æranavne i forskellige sammenhænge. Når man skriver årstal efter æranavnene, er Reiwa 1 (令和元年, ofte skrevet "gannen" for første år) det resterende af 2019 fra 1. maj. Derefter følger Reiwa 2 = 2020, Reiwa 3 = 2021 osv. En enkel omregningsregel er:
- Gregoriansk år = Reiwa-år + 2018 (fx Reiwa 5 + 2018 = 2023).
Æranavne anvendes i officielle dokumenter, publikationer, nationale ID-kort, post og mange daglige sammenhænge. Internationale dokumenter og tekniske anvendelser bruger typisk den gregorianske kalender, men ærasystemet forbliver vigtigt i japansk administrativ og kulturel praksis.
Kulturel betydning og praktiske konsekvenser
Anerkendelsen af en ny æra har både symbolsk og praktisk betydning. Æranavnet udvælges for at afspejle en national forhåbning eller ideal, og "Reiwa" blev præsenteret som et udtryk for kulturel fornyelse og harmonisk samfundsliv. Skiftet fra Heisei til Reiwa medførte også praktiske ændringer: administrative formularer, software, officielle systemer og trykte materialer skulle opdateres til at håndtere det nye æranavn (en opgave som i nogle tilfælde mindede om tidligere større datoovergange).
Samlet set markerer Reiwa-perioden begyndelsen på en ny tidsregning i Japan under kejser Naruhitos regeringstid og fortsætter med at være en central del af landets identitet og daglige liv.
Søge