Pschent var navnet på den dobbelte krone i det gamle Egypten. De gamle egyptere kaldte den sekhemti, hvilket betyder "de to mægtige". Pschent blev fremstillet ved at kombinere den røde Deshret-krone fra Nedre Egypten og den hvide Hedjet-krone fra Øvre Egypten, så de to kroners karakteristiske former smeltede sammen til én krone. Som fysisk genstand var Pschent typisk formet, så den viste begge kroners silhuetter samtidig; i billedkunsten ses den ofte som en høj, hvid kegle (Hedjet) med den røde, flade eller opstående del (Deshret) omkring eller bagved.

Pschent var et symbol på faraoens magt over hele Egypten efter de politiske og religiøse forestillinger om forening mellem Nord og Syd. I konteksten af kongemagten markerede kronen, at herskeren repræsenterede både Øvre og Nedre Egypten og dermed havde legitimitet, autoritet og ansvar for hele landet. Pschent optræder hyppigt i reliefskulpturer, kongepalette- og monumentale afbildninger fra tidlig dynastisk tid og gennem alle perioder af faraonernes historie.

Designet brugte to dyr, en kobra og en grib. Den egyptiske kobra, kendt som uraeus, der er klar til at slå til, var et symbol for den nedre egyptiske gudinde Wadjet. Den egyptiske grib var et symbol for den overegyptiske gudinde Nekhbet. De blev placeret på forsiden af Pschent og blev kaldt de to damer. Uraeus og grib fungerede ikke blot som heraldiske tegn, men også som beskyttende, magiske tegn — de understregede faraoens guddommelige beskyttelse og forbindelsen mellem kongen og landets gudinder.

Historisk set er Pschent tæt forbundet med beretninger om samlingen af Egypten under de første konger (f.eks. på Narmer-paletten), hvor kronen symboliserer den nye, samlede magt. I religiøse fremstillinger kan både konger og visse guddomme ses iført den dobbelte krone, hvilket understreger forbindelsen mellem kongemagten og det guddommelige.

Der findes få eller ingen komplette, originale eksemplarer af Pschent bevaret i arkæologiske fund — kronerne var ofte lavet af formbare, organiske materialer (tekstil, læder eller lignende), som dårligt bevares i gravene. Derfor kender vi Pschent primært fra billedkunst, relieffer, statuer og inskriptioner, hvor formen og de tilknyttede symboler er tydeligt gengivet. Mindre dekorative elementer som uraeus (kobraen) og gribefigurer kunne være udført i ædle metaller eller faience og er oftere bevaret eller kendt fra gravefund.

Som symbol lever Pschent videre i moderne egyptologi, museal formidling og populær kultur som et af de mest genkendelige tegn på den faraoniske stat og dens ideologi. Kronens sammensmeltning af to regioners symboler illustrerer på en enkel måde den politiske og religiøse idé om et samlet Egypten under én hersker.