Kernefysisk bindingsenergi
Kerneenergi er den energi, der holder atomernes kerne sammen. Atomer er de mest simple blokke, der udgør stof. Hvert atom har i sit centrum en meget lille kerne. Normalt er kerneenergien skjult inde i atomerne. Nogle atomer er dog radioaktive og sender en del af deres kerneenergi afsted som stråling. Stråling afgives fra kernen i ustabile isotoper af radioaktive stoffer.
Kerneenergi kan også frigøres på to andre måder: kernefusion og kernespaltning. Ved kernefusion kombineres to lette atomer til et tungere atom, og ved kernefission spaltes et tungt atom. Begge måder giver store mængder energi. De finder nogle gange sted i naturen. Fusion er kilden til varme i solen. Fission bruges også i atomkraftværker til at lave elektricitet. Både fusion og fission kan bruges i atomvåben.
Kernekraft genererer en række radioaktive biprodukter, herunder tritium, cæsium, krypton, neptunium og former for jod.
Produktion og anvendelse af kerneenergi har været et kontroversielt emne i årenes løb. Dette har altid været dikteret af kerneenergiens historie og også af de aktuelle energikrav og krav om miljøbeskyttelse. Landene bør gå ind i kerneenergiproduktion for at hjælpe med at imødekomme den stigende energiefterspørgsel, for at hjælpe med at bevare miljøet ved at undgå forurening og også som en langvarig erstatning for de udtømmende fossile energikilder. Der er blevet indført afbødningsforanstaltninger for at sikre, at kernekraftulykker som dem i Tjernobyl og Fukushima ikke gentager sig. Landene bør også holde op med at bruge kerneenergi til at fremstille farlige masseødelæggelsesvåben.
Demonstration af den nukleare brændselscyklus.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er kerneenergi?
A: Kerneenergi er en form for energi, der frigives ved kernereaktioner, f.eks. fission eller fusion.
Spørgsmål: Hvordan produceres kerneenergi?
A: Kerneenergi kan produceres ved enten fission eller fusion. Ved fission splittes atomer fra hinanden for at frigøre energi, mens to atomer ved fusion kombineres for at skabe et større atom og frigøre energi.
Sp: Hvad er nogle eksempler på atomreaktioner?
A: Eksempler på kernereaktioner omfatter uran-235, der undergår fission for at producere varme og elektricitet; hydrogen-2, der undergår fusion for at producere helium-4 og frigiver store mængder energi; og radioaktivt henfald, hvor en ustabil kerne udsender stråling, når den henfalder til en mere stabil form.
Sp: Hvilke fordele er der ved at bruge atomkraft?
A: Den største fordel ved at bruge kernekraft er, at den producerer store mængder elektricitet med meget lidt forurening sammenlignet med andre kilder som kul eller olie. Den har også potentiale for bæredygtighed på lang sigt, da det brændstof, der anvendes i disse reaktorer, kan genbruges med tiden. Desuden udleder den ikke drivhusgasser som kuldioxid, der bidrager til den globale opvarmning.
Spørgsmål: Er der nogen risici forbundet med at bruge atomkraft?
A: Ja, der er flere risici forbundet med at anvende kernekraft, herunder muligheden for ulykker på værket på grund af menneskelige fejl eller mekanisk svigt, som kan føre til strålingsudslip og forurening, problemer med bortskaffelse af affald på grund af den lange halveringstid for visse materialer, der anvendes i disse værker, og problemer med spredning, hvis lande anvender denne teknologi til militære formål i stedet for fredelige formål.
Spørgsmål: Er der nogen måde, hvorpå vi kan reducere disse risici?
A: Ja, ved at gennemføre sikkerhedsforanstaltninger som f.eks. strenge uddannelsesprogrammer for personale, der arbejder på disse anlæg, udvikle bedre indeslutningssystemer for radioaktivt materiale, forbedre beredskabsplanerne, hvis der skulle ske en ulykke, og sikre, at alle lande overholder de internationale regler, når de udelukkende anvender denne teknologi til fredelige formål.
