Anti-atomkraftbevægelse i Australien

Australien har ingen atomkraftværker, og Rudd Labour-regeringen var imod atomkraft i Australien. Australien har dog en lille forskningsreaktor (OPAL) i Sydney, og landet eksporterer uran.

Uranudvinding og -eksport og nukleare spørgsmål har ofte været genstand for offentlig debat, og anti-nuklearbevægelsen i Australien har en lang historie. Den begyndte med debatten i 1972-73 om franske atomprøvesprængninger i Stillehavet, som involverede flere grupper, og debatten i 1976-77 om uranudvinding i Australien.

 

Problemer

Sagen mod atomkraft og uranudvinding i Australien har drejet sig om virkningerne af atomkraft, om manglerne ved atomkraft som energikilde og om at præsentere en bæredygtig energistrategi. Den mest fremtrædende negative virkning af atomkraft anses for at være dens potentielle bidrag til spredning af atomvåben. F.eks. hedder det i Ranger Inquiry-rapporten fra 1976, at "kernekraftindustrien bidrager utilsigtet til en øget risiko for atomkrig". Dette er den alvorligste fare, der er forbundet med industrien".

De sundhedsrisici, der er forbundet med nukleare materialer, har også givet anledning til bekymring. Det har været tilfældet på verdensplan på grund af hændelser som Tjernobyl-katastrofen, men i Australien har der også været tale om specifikke lokale faktorer som f.eks. kontroverser om de sundhedsmæssige virkninger af atomforsøg i Australien og det sydlige Stillehav og fremkomsten af den fremtrædende atomkraftmodstander Helen Caldicott, som er læge.

Økonomien i atomkraft har været en faktor i anti-atomkraftkampagner, idet kritikerne hævder, at atomkraft er uøkonomisk i Australien, især i betragtning af landets rigelige kulressourcer.

Set fra antiatomkraftbevægelsens synspunkt er de fleste af problemerne med atomkraft i dag stort set de samme som i 1970'erne. Der er stadig mulighed for ulykker i atomreaktorer, og der er ikke blevet foreslået nogen overbevisende løsning på problemet med langlivet radioaktivt affald. Der sker fortsat spredning af kernevåben. Alternativerne til kernekraft, energieffektivitet og vedvarende energi (især vindkraft), er blevet videreudviklet og kommercialiseret.

 Ranger uranmine i Kakadu National Park  Zoom
Ranger uranmine i Kakadu National Park  

Luftfoto af Ranger 3-området i Kakadu National Park  Zoom
Luftfoto af Ranger 3-området i Kakadu National Park  

Relaterede sider

 

Spørgsmål og svar

Q: Har Australien nogen atomkraftværker?


A: Nej, Australien har ikke nogen atomkraftværker.

Q: Hvad er Rudd Labor-regeringens holdning til atomkraft i Australien?


A: Rudd Labor-regeringen var imod atomkraft i Australien.

Q: Har Australien nogen forskningsreaktor i forbindelse med atomkraft?


A: Ja, Australien har en lille forskningsreaktor (OPAL) i Sydney.

Q: Eksporterer Australien uran?


A: Ja, Australien eksporterer uran.

Q: Er atomkraft og uranudvinding ofte blevet diskuteret offentligt i Australien?


A: Ja, atomspørgsmål og uranudvinding har ofte været genstand for offentlig debat i Australien.

Q: Hvornår begyndte antiatomkraftbevægelsen i Australien?


A: Anti-atomkraftbevægelsen i Australien begyndte med debatten i 1972-73 om franske atomprøvesprængninger i Stillehavet og debatten i 1976-77 om uranudvinding i Australien.

Q: Hvor mange grupper var involveret i debatten i 1972-73 om de franske atomprøvesprængninger i Stillehavet?


A: Det fremgår ikke af teksten, hvor mange grupper der var involveret i debatten i 1972-73 om de franske atomprøvesprængninger i Stillehavet.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3