Stele

En stele er en sten- eller træplade, som oftest er højere end bred, og som er bygget for at folk skal huske noget, når de ser på den. Oftest er den dekoreret med navne og titler på den person, som den skal minde om. Dette er indskrevet, udhugget i relief eller malet på pladen.

Stela N, der forestiller kong K'ac Yipyaj Chan K'awiil ("Smoke Shell"), som tegnet af Frederick Catherwood i 1839

Historie og funktion

Stelaer blev også brugt som territoriale markører, som Ekenatons grænsesteler i Amarna, eller til at mindes militære sejre. De var meget udbredt i Mesopotamien, Grækenland, Egypten, Etiopien og, helt uafhængigt heraf, i Kina og nogle buddhistiske kulturer og, mere sikkert uafhængigt heraf, i de mesoamerikanske civilisationer, især olmek- og maya-kulturerne. Det enorme antal steler, der er bevaret fra det gamle Egypten og i Mellemamerika, er en af de største og mest betydningsfulde kilder til information om disse civilisationer.

Ufærdige stående sten uden inskriptioner fra Libyen i Nordafrika til Skotland var monumenter for præ-litterære megalithkulturer i den sene stenalder.

En obelisk er en speciel form for stele. De keltiske højkors i Irland, Skotland og Wales er specialiserede steler. Ligeledes er totempælene i Nord- og Sydamerika en type steler. Gravsten er også en slags steler.

I 2004 skabte arkitekten Peter Eisenman et felt af ca. 2.700 tomme steler, mindesmærket for de myrdede jøder i Europa i Berlin, til minde om Holocaust.