Maya-kalenderen: Definition, struktur og historisk oversigt

Opdag Maya-kalenderens definition, komplekse struktur og historiske udvikling — en klar, engagerende oversigt af mayacicivilisationens tidsmåling.

Maya-kalenderen er et system af kalendere og almanakker, der blev brugt i mayacivilisationen i det præcolumbianske Mesoamerika og i nogle moderne maya-samfund i højlandet i Guatemala.

Den har mange aspekter til fælles med kalendere, der blev brugt af andre tidligere mesoamerikanske civilisationer, såsom zapotekerne og olmekerne, og samtidige eller senere kalendere, såsom mixtekernes og aztekernes kalendere. Selv om den mesoamerikanske kalender ikke stammer fra mayaerne, var deres senere udvidelser og forfininger af den den mest sofistikerede. Sammen med aztekernes kalendere er mayaernes kalendere de bedst dokumenterede og mest fuldstændigt forståede.

Struktur: de vigtigste komponenter

Maya-kalendersystemet består af flere sammenkoblede cyklusser, hvoraf de mest kendte er:

• Tzolk'in – en rituel cyklus på 260 dage, sammensat af 20 dag-navne kombineret med 13 tal (13 × 20 = 260). Denne cyklus brugtes til religiøse ceremonier, profetier og personlige skæbneberegninger.
• Haab' – en civil kalender på 365 dage, opdelt i 18 måneder af 20 dage (hver kaldet en winal) plus en kort måned på 5 dage kaldet Wayeb' eller "de tomme dage".
• Kalenderrunden (Calendar Round) – kombinationen af Tzolk'in og Haab' giver et fælles mønster, der gentager sig hvert 52. år (18.980 dage). Dette var en vigtig periodelængde i planlægning og ceremonier.
• Long Count – et lineært tælleværk brugt til at angive lange historiske tidsrum. Long Count nummererer dage fra en fast oprindelsesdato og bruger primært et vigesimalt (base-20) system med enkelte modifikationer (f.eks. er 1 tun = 18 winal = 360 dage). Typiske enheder: kin (1 dag), winal (20 dage), tun (360 dage), kʼatun (7.200 dage), baktun (144.000 dage).

Matematik og særlige træk

Mayaernes brug af en næsten konsekvent base-20 (vigesimal) talsystem kombineret med introduktionen af et nul-tegn i deres talnotation gjorde det muligt for dem at udføre avancerede kalenderberegninger og føre nøjagtige kronologier. Indførelsen af et symbol for nul i sammenhæng med Long Count er et af de tidligste kendte tilfælde af en egentlig nulværdi i skriftlige systemer.

Historisk oversigt og kilder

Maya-kalenderen udviklede sig over århundreder og er vel belyst gennem indskrifter på stelaer, bygningsfacader, brilliante astronomiske observationer og få bevarede codexer (f.eks. Dresden-kodexen). Mange af de bevarede datoer på monumenter bruger Long Count til at fastlægge historiske begivenheder såsom tronbestigninger, krigsførelser og ceremonier.

Fordelingen af kalenderbrug og dets varianter findes over hele det mesoamerikanske område, men mayaerne udbyggede systemet til en særlig kompleks form, både i inskriptioner og i astronomisk anvendelse.

Anvendelse og betydning

• Religiøse og ceremonielle formål: Tzolk'in var central i rituelle kalenderberegninger, valg af gunstige dage for begivenheder og i profetisk praksis.
• Agrikultur: Haab' og observationer af solens og planeternes bevægelser hjalp med at planlægge såning og høst.
• Historisk kronologi: Long Count gjorde det muligt at registrere og beregne lange tidsperioder med præcision, hvilket har givet moderne forskere mulighed for at opbygge detaljerede kronologier for maya-historien.
• Daglig brug i dag: I nogle moderne maya-samfund bevares ritualbrug og traditioner knyttet til dag-navne og ceremonielle beregninger.

Langtidsregning og korrelation

For at oversætte mayaernes Long Count-datoer til vores gregorianske kalender anvendes en korrelationskonstant. Den mest anvendte er den såkaldte GMT-korrelation (Graham–Thompson–Morrison), som placerer Long Count-datoen 13.0.0.0.0 på 21. december 2012 i den gregorianske kalender. Der er fortsat nogle videnskabelige diskussioner om mindre forskelle i korrelationen, men GMT-korrelationen er den mest udbredte i forskning og populærformidling.

Afsluttende bemærkninger

Maya-kalenderen er ikke blot et system til at tælle dage; den udgør en kompleks sammenvævning af astronomi, religion, politisk historiografi og daglig praksis. Dens matematiske finesse, indførelsen af et nul og systemets vedholdende indflydelse i nutidige maya-samfund gør den til et af de mest bemærkelsesværdige prækolumbianske intellektuelle resultater.

Søg efter bogstav