Tikal

Tikal (eller Tik'al, ifølge moderne ortografi) er den største af de gamle ruinbyer fra Maya-kulturen. Den ligger i det moderne Guatemala på 17°13′19″N 89°37′22″W / 17.22194°N 89.62278°W / 17.22194; -89.62278Koordinater: 17°13′19″N 89°37′22″W / 17.22194°N 89.62278°W / 17.22194; -89.62278. Nu er det et UNESCO-verdensarvsområde og et populært turiststed.

Tikal var et af de vigtigste kultur- og befolkningscentre i Maya-kulturen. Den ældste monumentale arkitektur på stedet stammer fra det 4. århundrede f.Kr. Tikal havde sin bedste tid i den klassiske periode, fra 200 e.Kr. til 900 e.Kr. I denne periode havde Tikal ansvaret for Maya-regionen politisk, økonomisk og militært. Dette skyldes, at det var forbundet med områder i hele Mesoamerika, såsom det centrale Mexicos centrum, Teotihuacan. Efter slutningen af den senklassiske periode blev der ikke bygget nye store monumenter. Nogle paladser blev brændt ned, og befolkningen faldt. Stedet blev forladt ved slutningen af det 10. århundrede.

Karakteristik af stedet

Ruinerne ligger i lavlandets regnskov, men Tikal havde ikke andet vand end det, der blev opsamlet fra regnvand og lagret under jorden. Arkæologer, der arbejdede i Tikal i det sidste århundrede, brugte de underjordiske faciliteter til at opbevare vand til eget brug. Fraværet af kilder, floder og søer i nærheden er usædvanligt for en storby. Tikal klarede sig dog godt med intensive landbrugsteknikker. Disse var mere avancerede end de metoder, som arkæologerne oprindeligt havde teoretiseret om. Afhængigheden af sæsonbestemt nedbør gjorde Tikal sårbar over for tørke. Dette menes nu at spille en stor rolle i den klassiske mayas kollaps.

Linealer

De kendte herskere af Tikal, med generelle eller specifikke datoer, der er tildelt dem, omfatter følgende:

Sen præklassisk

Yax Ehb' Xook - ca. 60 e.Kr., dynastiets grundlægger
Siyaj Chan K'awil Chak Ich'aak ("Stormy Sky I") - ca. 2. århundrede
Yax Ch'aktel Xok - ca. 200

Tidlig klassisk

Balam Ajaw ("dekoreret jaguar") - 292 e.Kr.
K'inich Ehb' - ca. 300 E.KR.
Ix Une' B'alam ("Dronning Jaguar") - 317 e.Kr.
"Leyden Plate Lineal" - 320 e.Kr.
K'inich Muwaan Jol - død 359 e.Kr.
Chak Tok Ich'aak I ("Jaguar Paw I") - ca. 360-378. Hans palads blev usædvanligt nok aldrig overbygget af senere herskere og blev holdt i stand i århundreder som et åbenbart ærværdigt monument. Han døde samme dag som Siyah K'ak' ankom til Tikal, sandsynligvis henrettet af Teotihuacano erobrerne.
Nun Yax Ayin - 370-411 e.Kr. Nun Yax Ayin var en adelsmand fra Teotihuacan, som blev indsat på Tikal's trone i 379 af Siyaj K'ak'.
Siyaj Chan K'awiil II ("Stormy Sky II") - 411-456 e.Kr.
K'an-Ak ("Kan Boar") - 458-486 e.Kr.
Ma'Kin-na Chan - ca. slutningen af det 5. århundrede.
Chak Tok Ich'aak (Bahlum Paw Skull) - 486-508 e.Kr. Gift med "Lady Hand"
Ix Kalo'mte' Ix Yo K'in ("Lady of Tikal") - 511-527 e.Kr. Herskede sammen med Kaloomte' B'alam, muligvis som ægtefælle.
Kaloomte' B'alam ("krøllehoved" og "19. Herre") - 511-527 e.Kr. Regerede sammen med Ix Kalo'mte' Ix Yo K'in ("Lady of Tikal"), som regent.
"Fugleklo" ("Animal Skull I", "Ete I") - ca. E.KR. 527-537.
Wak Chan K'awiil ("dobbeltfugl") - 537-562 e.Kr. Fanget og muligvis ofret af Caracol.
"Lizard Head II" - Ukendt, tabte et slag mod Caracol i 562 e.Kr.

Hiatus

K'inich Waaw - 593-628 e.Kr.
K'inich Wayaan - ca. begyndelsen/midten af det 7. århundrede.
K'inich Muwaan Jol II - ca. begyndelsen/mellem midten af det 7. århundrede.

Sen klassiker

Jasaw Chan K'awiil I (også kendt som Hersker A eller Ah Cacao) - 682-734 e.Kr. Begravet i tempel I. Hans dronning Lady Twelve Macaw (død 704 e.Kr.) er begravet i tempel II. Triumferede i krigen mod Calakmul i 711 e.Kr.
Yik'in Chan K'awiil (også kendt som Hersker B) - 734-766 e.Kr. Hans hustru var Shana'Kin Yaxchel Pacal "Green Jay on the Wall" fra Lakamha. Det er ukendt præcis hvor er grav ligger, men stærke arkæologiske paralleller mellem begravelse 116 (hans fars hvilested) og begravelse 196, der ligger i den diminutive pyramide umiddelbart syd for Tempel II og omtalt som Str. 5D-73, tyder på, at sidstnævnte kan være Yik'in Chan Kawils grav (Sharer 1994:169). Andre mulige placeringer, og sandsynlige kandidater som dødshelligdomme, omfatter templer IV og VI.
"Tempel 6. hersker" - 766-768 e.Kr.
Yax Nuun Ayiin II ("Chitam") - 768-790 e.Kr.
Chitam II ("Dark Sun") - Begravet ca. 810 e.Kr. Begravet i Tempel III
"Jewel K'awil" - 849 e.Kr.
Jasaw Chan K'awiil II - 869-889 e.Kr.

Kort over Tikal's centrum

Kongen af Tikal fra træloftet i Tempel III. Afbildning af enten "Yax Nuun Ayin II" eller "Dark Sun"

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvor ligger Tikal i dag?

A: Tikal ligger i det moderne Guatemala på 17°13′19″N 89°37′22″W / 17.22194°N 89.62278°W / 17.22194; -89.62278Koordinater: 17°13′19″N 89°37′22″W / 17.22194°N 89.62278°W / 17.22194; -89.62278

Sp: Hvornår blev den ældste monumentale arkitektur bygget i Tikal?

A: Den ældste monumentale arkitektur på stedet stammer fra det 4. århundrede f.Kr.

Spørgsmål: Hvilken periode blev anset for at være den bedste tid for Tikal?

A: Den bedste tid for Tikal var i den klassiske periode, fra 200 e.Kr. til 900 e.Kr.

Spørgsmål: Hvordan blev Tikal et vigtigt kulturelt og befolkningsmæssigt centrum for mayacivilisationen?

A: I sin bedste tid var det forbundet med områder i hele Mesoamerika, f.eks. det centrale Mexico, hvilket gjorde det muligt at blive et vigtigt kulturelt og befolkningsmæssigt centrum for mayacivilisationen gennem handel og politisk indflydelse på andre regioner i Mesoamerika.

Spørgsmål: Hvorfor holdt man op med at bygge nye monumenter efter 900 e.Kr.?

A: Efter 900 e.Kr. blev nogle paladser brændt, og befolkningen faldt, hvilket fik folk til at opgive at bygge nye monumenter på det tidspunkt på grund af mangel på ressourcer og arbejdskraft, der var nødvendige for byggeprojekter i den størrelsesorden...

Spørgsmål: Hvad er Tikal nu kendt som?

A: I dag er Tikal et UNESCO-verdensarvsområde og et populært turiststed for besøgende, der er interesseret i at udforske gamle ruiner fra maya-kulturen.