Harer er pattedyr i ordenen Lagomorpha og hører til familien Leporidae, den samme familie som kaninerne. Slægten Lepus omfatter de egentlige harer. Harer er generelt større end kaniner, har længere bagben og længere ører, og flere arter har mørke eller sorte spidser på ørerne.
Udseende og særlige træk
Harer har et slankt, muskuløst byggeri med kraftige bagben, som er tilpasset til hurtig løb og spring. De fleste arter har en brunlig eller gråbrun pelstype, der fungerer som kamuflage i græs- og steppeområder; nogle arter, f.eks. arktiske harer, skifter til hvid vinterpels. Som alle lagomorfer har de to par overkæbefortænder (et par store, og et par små 'peg'-tænder bagved), hvilket adskiller dem fra gnavere.
Føde
Harer er planteædere (herbivorer). De græsser på græs og bladgræs, men spiser også urter, knopper, bark og kviste om vinteren. I landbrugsområder æder de ofte afgrøder og grøntsager — fx rodfrugter og salat (rodfrugter kan omfatte kålroe/rutabaga). Ligesom kaniner udfører harer cecotrofiske adfærd (spiser bløde afføringsceller) for at genoptage vigtige næringsstoffer.
Adfærd, hastighed og bevægelse
Harer er som regel solitære eller lever i par; i sjældnere tilfælde ses grupper, og en gruppe harer kaldes undertiden en "kørsel". De er mest aktive ved skumring og nat (crepuscular/nocturnal), men kan også være dagaktive afhængig af forstyrrelser og klima. Store ører hjælper både til at opfange rovdyr og til at regulere kropstemperaturen.
Harer er meget hurtige løbere. Den europæiske brune hare (Lepus europaeus) kan nå hastigheder på op til ca. 56 km/t (35 mph). Flere nordamerikanske arter—ofte kaldet jackrabbits—er særligt hurtige; nogle af disse kan løbe omkring 64 km/t (40 mph) og lave spring på op til cirka 3 m ad gangen. Hastighed og hurtige retningsskift hjælper dem med at undslippe rovdyr.
Levevis og formering
Harer lever i åbne landskaber som marker, enge, stepper og halvørkener, afhængig af art. I modsætning til mange kaniner bygger harer ikke underjordiske ynglepladser; hunnen laver i stedet en grund fordybning i jorden kaldet en "form", hvor de nyfødte leveretter, kaldet leverets, bliver født. Harens unger er præcociale: de fødes med pels og åbne øjne og kan tidligt færdes selvstændigt. Antallet af unger pr. kuld og kuld pr. år varierer mellem arter og påvirkes af fødeudbud og rovdyrtryk.
Udbredelse og truede arter
Arter af Lepus findes i store dele af Europa, Asien, Afrika og Nordamerika. Bestandsstatus varierer efter art og lokal påvirkning; nogle arter er almindelige og tilpasser sig landbrug, mens andre er truede på grund af habitattab, jagt og sygdomme. Bevarelsestiltag og overvågning er vigtige for at sikre levedygtige bestande i områder med stærk menneskelig påvirkning.
Harer er fascinerende dyr med en række specialtilpasninger til hurtighed, kamuflage og overlevelse i åbne habitater. Deres økologiske rolle som planteædere og som byttedyr for rovdyr gør dem til en vigtig del af mange økosystemer.
