Løver optræder oftere end noget andet dyr i heraldikken. De symboliserer traditionelt mod, tapperhed, styrke og kongelighed, og er derfor et af de mest almindelige og genkendelige heraldiske figurer. Løver kan optræde som en enkelt ladning på skjoldet eller som hele motivet i et våbenskjold, og de beskrives i blazonen (den heraldiske beskrivelse) ved deres tinktur (farve) og holdning (position).

Nogle detaljer i en løve kan angives særskilt: tænder og kløer kan være i en anden farve end kroppen — man siger, den er bevæbnet med den pågældende farve (f.eks. "A lion Or armed gules" er en guldløve med røde tænder og kløer). Også tungen kan have egen farve (man taler om langued), og halen kan beskrives, hvis den er vist usædvanligt (f.eks. delt, knyttet eller dobbelt). En af grundene til, at løver vises på så mange forskellige måder, er, at da heraldikken udviklede sig, ønskede mange mennesker en løve på deres våben, men der kan ikke være to våbenskjolde, der er ens. Formålet med heraldik i middelalderen var at identificere folk med klare billeder på ydersiden af deres rustning. Da mange begyndte at sætte løver på deres våbenskjolde, placerede de dem i mange forskellige positioner og i alle de farver, der anvendes i heraldikken; i Frankrig og Tyskland lavede man endda mønstre af farver på nogle løver, som om de var malet.

Tinkturer (farver)

I heraldikken skelnes mellem:

  • Metaller: Or (guld) og Argent (sølv).
  • Farver: Gules (rød), Azure (blå), Sable (sort), Vert (grøn), Purpure (lilla) m.fl.
  • Værger/furs: f.eks. ermine og vair, som også kan forekomme som baggrund eller felter på løver.

En vigtig regel er tinkturbestemmelsen (rule of tincture): man undgår normalt at sætte farve på farve eller metal på metal (f.eks. en sort løve på blå baggrund er problematisk), fordi kontrasten skal være tydelig. Der findes dog undtagelser og lokale praksisser.

Holdninger (attitudes)

Løver beskrives ofte ved deres holdning. De mest almindelige er:

  • Rampant (rejst): stående op på bagbenene, med forpoterne hævet — ofte brugt for at vise styrke. (fx: a lion rampant Or).
  • Passant (gående): går mod venstre (skjoldets højre) med én forpote løftet. Frankrigs herolder kaldte denne stilling leopard.
  • Passant guardant (gåend e og seende fremad): som passant, men hovedet vendt mod beskueren — de tre løver i Englands rigsvåben er oftest gengivet som passant guardant (tre løver Or på Gules).
  • Statant: stående alle fire fødder på jorden.
  • Sejant (siddende): løven sidder på bagbenene.
  • Couchant (liggende): liggende med hovedet oprejst.
  • Dormant (sovende): liggende med hovedet hvilet på forpoterne.
  • Regardant: vendt tilbage (ser bagud) — kan kombineres med andre holdninger (fx rampant regardant).

Franske herolder omtaler løver i gangstilling som leoparder, men dette udtryk bruges sjældent af britiske herolder. Forskellen i terminologi er en historisk vane og påvirker blazoneringen mere end motivets udseende.

Andre varianter og attributter

Løver kan være:

  • Bevæbnede (armed) — kløer og tænder i anden tinktur.
  • Langued — tungen i anden farve.
  • Kroneførte eller kronede — symboliserer suverænitet.
  • Queue fourchée eller double-queued — delt eller dobbelt hale (ses f.eks. i nogle kongelige våben).
  • Strøget eller mønstret — inddragelse af striber, skaktern eller andre farvemønstre på selve løven, som især forekom i visse franske og tyske praksisser.

Historie og eksempler

Løver har været almindelige på europæiske våben siden 1100- og 1200-tallet. Kendte eksempler er de tre løver i Englands rigsvåben (tre passant guardant løver Or på Gules) og Skotlands røde lion rampant i et guldrødt felt omgivet af en dobbelttressure. Variationen i positioner og farver gjorde det muligt at skabe mange forskellige og genkendelige våbenskjolde, så ingen to våbenskjolde blev nøjagtig ens.

Ved blazonering (heraldisk beskrivelse) er præcision vigtig: man angiver først feltets tinktur, herefter løvens holdning og farve samt eventuelle særlige kendetegn som bevæbning, tungefarve, krone eller særpræg ved halen. Det gør det let for heraldikere og kunstnere at reproducere motivet korrekt og sikrer entydig identifikation.