Primær og sekundær lovgivning
I de parlamentariske regeringssystemer er primær lovgivning og sekundær lovgivning to former for lovgivning. Den primære lovgivning består af parlamentslove eller statutter. Sekundær lovgivning (også kaldet delegeret lovgivning) er tildeling af yderligere lovgivende beføjelser til en anden gren af regeringen ved en lov eller statut. I Den Europæiske Union er primær og sekundær lovgivning to af de tre lovprocesser. Den tredje er den supplerende lovgivning, som omfatter international ret og dækker eventuelle huller mellem primær og sekundær lovgivning.
Primær lovgivning
I parlamentariske systemer er den lovgivende magt den mest magtfulde af de tre regeringsgrene - den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt - i de parlamentariske systemer. I andre styreformer, som f.eks. demokratiet, har de tre regeringsgrene lige stor magt. Når et parlament udsteder en lov, en såkaldt akt, er den bindende for de to andre regeringsgrene. Love vedtages ved en flertalsafstemning i den lovgivende forsamling. Den nøjagtige proces er forskellig i de forskellige parlamentariske systemer. I et tokammersystem er der normalt et underhus (som f.eks. underhuset i Det Forenede Kongerige) og et overhus (som f.eks. overhuset). En ny lov starter som et lovforslag, som regel i underhuset. Det skal passere begge huse, før det kan blive til en lov. Andre systemer anvender en lovgivning med et enkelt kammer eller et enkelt kammer. I begge systemer bliver en lov til lov. Dommere og domstole har næsten ingen beføjelser til at anfægte en lovs gyldighed.
I USA er primær lovgivning på føderalt niveau en lov fra Kongressen. En lov, der uddelegerer myndighed eller ansvar til et agentur, kaldes en bemyndigelseslov. En lov, der er udstedt af den udøvende magt i USA's regering eller af en delstatsregering som følge af primær lovgivning, kaldes en lov om regulering.
Sekundær lovgivning
Sekundær lovgivning (også kaldet underordnet lovgivning) er alle andre former for lovgivning, som ikke er parlamentslove. Det svarer meget til forvaltningslovgivningen i USA. Den lovgivende gren af regeringerne uddelegerer ofte beføjelser til at give ministre mulighed for at udarbejde sekundær lovgivning. Sekundær lovgivning omfatter også direktiver, forordninger og beslutninger truffet af kommissioner eller råd. De fleste parlamentslove i Det Forenede Kongerige indeholder bestemmelser, der giver mulighed for sekundær lovgivning.
De to typer af sekundær lovgivning er delegeret lovgivning og prærogativ lovgivning.
- Delegeret lovgivning giver andre grene af en regering mulighed for at foretage ændringer i en lov, når det bliver nødvendigt. Der er ikke behov for at starte et nyt lovforslag i et parlament.
- Prærogativlovgivning er de beføjelser, der gives til visse embedsmænd til at skabe love, regler eller bestemmelser.
