Populærvidenskab
Hvis en bog eller et tv-program handler om videnskab og er let forståeligt for alle, så er det populærvidenskab. Det er populærvidenskab, fordi det er lavet til hele befolkningen og ikke kun til videnskabsfolk. Naturdokumentarfilm er eksempler på populærvidenskab.
Populærvidenskab er ikke-fiktion, så det er ikke det samme som science fiction. Populærvidenskab er heller ikke det samme som videnskabsjournalistik. Videnskabsjournalistik er det, som journalister skriver for at rapportere om de nyeste teorier og opdagelser inden for videnskaben, men populærvidenskab handler ikke altid om det nyeste.
Nogle berømte personer, der laver populærvidenskab, er David Attenborough, Isaac Asimov, Jacob Bronowski, Arthur C. Clarke, Martin Gardner, J.B.S. Haldane, Stephen Hawking, Bill Nye og Carl Sagan.
Populærvidenskab og videnskabelig litteratur
Når forskere skriver om deres arbejde, publicerer de først i videnskabelige tidsskrifter som Nature og Science. Derefter skriver de måske bøger. Formålet med populærvidenskab er at vise videnskabelig litteratur på en måde, som forskellige typer af videnskabsfolk og folk, der ikke er videnskabsfolk, let kan forstå. Når folk tager en idé fra videnskabelig litteratur og ændrer den til populærvidenskab, kan vigtige ting ved den pågældende idé udelades eller tilføjes.
Populærvidenskaben er en bro mellem den litteratur, der er skrevet til videnskabsfolk, og de områder af den populære litteratur, som almindelige mennesker bruger. Målet med genren er at indfange videnskabens metoder og nøjagtighed, samtidig med at sproget gøres mere tilgængeligt.
Populærvidenskaben har sine problemer. Nogle populærvidenskabelige emner er lavet af folk, der ikke forstår emnet godt. Nogle er lavet af folk, der har en stærk forudindtagethed. Noget er delvis videnskab og delvis pseudovidenskab. Det kan være svært for en person, der ikke er ekspert, at se, hvilke populærvidenskabelige værker der er pålidelige. Museer, tv-programmer og websteder har også til opgave at formidle videnskab til den brede offentlighed. Ikke alle disse er pålidelige. Den ældste institution, der har til formål at formidle videnskab til offentligheden, er måske Gresham College, som blev grundlagt i 1597 i London. Det var ikke udelukkende helliget videnskaben. Royal Institution i London har lignende mål og er dedikeret til videnskab. Den blev grundlagt i 1799. Begge disse institutioner har altid holdt foredrag af eksperter for offentligheden.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er populærvidenskab?
A: Populærvidenskab er videnskab, der er gjort let, så alle kan forstå den, og den er rettet mod hele befolkningen, ikke kun forskere.
Q: Hvordan adskiller populærvidenskab sig fra science fiction?
A: Populærvidenskab er ikke-fiktion, mens science fiction er en genre af spekulativ fiktion, der beskæftiger sig med fantasifulde og futuristiske koncepter.
Q: Kan videnskabsjournalistik betragtes som populærvidenskab?
A: Videnskabsjournalistik er ikke det samme som populærvidenskab, da den fokuserer på at rapportere de nyeste videnskabelige teorier og opdagelser, mens populærvidenskab ikke er begrænset til de nyeste oplysninger.
Q: Hvad er nogle eksempler på populærvidenskab?
A: Naturdokumentarer er eksempler på populærvidenskab.
Q: Hvem er nogle af de kendte personligheder, der laver populærvidenskab?
A: Nogle kendte personer, der laver populærvidenskab, inkluderer David Attenborough, Isaac Asimov, Jacob Bronowski, Arthur C. Clarke, Martin Gardner, J.B.S. Haldane, Stephen Hawking, Bill Nye og Carl Sagan.
Q: Hvorfor er populærvidenskab vigtig?
A: Populærvidenskab er vigtig, fordi den kan være med til at øge offentlighedens forståelse af videnskab og videnskabelige begreber.
Q: Hvordan adskiller populærvidenskab sig fra videnskab rettet mod forskere?
A: Populærvidenskab er designet til at være forståelig for den brede offentlighed og er ikke rettet mod forskere, mens videnskabelige artikler er meget tekniske og er skrevet til andre forskere inden for området.
