Interlingua er et konstrueret hjælpe­sprog designet til at gøre kommunikation let mellem talere af vesteuropæiske sprog. Sproget blev udviklet af IALA (International Auxiliary Language Association) over en periode på mere end 20 år; den mest kendte person i arbejdet var Alexander Gode. IALA færdiggjorde og udgav den første store ordbog og grammatik i 1951. Interlingua bygger sit ordforråd og mange af sine former på ord, som findes i flere vesteuropæiske sprog, især engelsk, fransk, spansk, portugisisk og italiensk.

Inter er samme ordstamme som i ord som "interaktion" og "interface" og betyder "mellem" eller "imellem"; lingua betyder "sprog". Navnet Interlingua afspejler målet: et sprog, som gør det muligt for mennesker fra forskellige lande at forstå hinanden hurtigt. Fordi Interlingua blev konstrueret med henblik på enkelhed og genkendelighed, oplever mange, at det er lettere at lære end mange naturlige sprog. Ifølge rapporter fra år 2000[opdatering] kendte omkring 1.500 mennesker sproget, og talere af Interlingua hævder ofte, at millioner af mennesker kan forstå det skriftligt eller mundtligt uden formel indlæring, fordi ord og konstruktioner er meget genkendelige for talere af de vesteuropæiske moder­sprog.

Hvordan Interlingua virker

Interlingua er et såkaldt "naturalistisk" konstrueret sprog: udvalget af ord og bøjninger forsøger at bevare de former, som er fælles eller lettest genkendelige blandt de større europæiske sprog. I praksis betyder det:

  • Ortografi og ordforråd ligner ofte fransk, italiensk, spansk, portugisisk og engelsk, så mange ord er straks genkendelige.
  • Grammatikken er relativt enkel og regelmæssig. Der er færre kunstige morfemer end i nogle andre konstruerede sprog, men sproget holder sig tæt på naturlige former frem for at bruge et fuldstændigt system af faste endelser.
  • Udtryksmidler som ordstilling, præpositioner og simple bøjninger gør det muligt at skrive og tale uden et stort regelsæt.

Sammenligning med andre hjælpe­sprog

Der findes andre konstruerede hjælpe­sprog med betydelige talergrupper, for eksempel esperanto og ido, som begge blev skabt før Interlingua. De vigtigste forskelle er typisk:

  • Esperanto og Ido er mere "schematiske": de har et meget regelmæssigt morfologisk system med få eller ingen undtagelser, hvilket kan gøre indlæringen systematisk nem for nogle indlærere.
  • Interlingua er mere "naturalistisk": dens ord og former bevares tættere på de internationale eller latinske anslag, hvilket gør det lettere for talere af engelsk, fransk, spansk, portugisisk, italiensk og beslægtede sprog (fx occitansk og rumænsk) at genkende betydningen straks.
  • Valget mellem et schematisk og et naturalistisk hjælpe­sprog afhænger af, om man prioriterer strengt systematisk lærbarhed (esperanto/ido) eller umiddelbar indbyrdes forståelse for folk, der allerede kender vesteuropæiske sprog (Interlingua).

Udbredelse, organisering og materialer

Interlingua har en international brugerbase bestående af både aktive talere og mennesker, der forstår sproget passivt. Der findes foreninger og netværk, som fremmer brugen af Interlingua, samt tidsskrifter, bøger og læringsmaterialer på sproget. Organisationer og lokale grupper arrangerer kurser, møder og udgivelser, så ressourcer til selvstudium er tilgængelige i flere lande. Interlingua bruges både til kulturel udveksling, litteraturoversættelser og som hjælpemiddel ved international kommunikation.

Eksempler og karakteristika

Her er et par korte træk ved sproget, illustreret med enkle sætninger på Interlingua og dansk forklaring:

  • Interlingua: "Le clima es temperate e le mundo es grande." — Dansk: "Klimaet er tempereret, og verden er stor." (ordsvarende former er genkendelige for mange vesteuropæiske sprog)
  • Interlingua: "Nos comunica per le lingua international." — Dansk: "Vi kommunikerer gennem det internationale sprog."

Ud over genkendeligheden har Interlingua en relativt simpel morfologi og ordstilling, hvilket gør det muligt at begynde at læse tekster hurtigt. Udtalen følger generelt en regelmæssig, vesteuropæisk mønster, og stavemåden er designet til at være intuitiv for dem, der kender latinske eller germanske skriftsystemer.

Opfattelse og status

Nogle brugere beskriver Interlingua som en moderniseret form for latin — "nyt latin" — fordi mange ord direkte afspejler latinske rødder i moderne vesteuropæiske sprog. Sproget fungerer især godt til skriftlig kommunikation og faglige tekster, hvor internationalt genkendelige ord er en fordel. Valget af hjælpe­sprog afhænger af formål: hurtig gensidig forståelse af vesteuropæiske sprog (Interlingua) kontra lærefordele ved et fuldt regelbaseret system (esperanto/ido).

Interlingua forbliver en interessant løsning for dem, der søger et naturligt klingende, genkendeligt og relativt enkelt mellem­sprog for kommunikation i store dele af Europa og i internationale sammenhænge.