Forhør (afhøring): Definition, metoder og formål i politi og militær
Lær alt om forhør/afhøring: definition, metoder, formål og etiske rammer i politi og militær. Grundig guide til teknikker, regler og praksis.
Forhør (også kaldet afhøring) betyder generelt, at man formelt eller uformelt afhører en person, der mistænkes for at have begået en forbrydelse. Forhør anvendes af militære organisationer, efterretningstjenester og retshåndhævende myndigheder verden over. Målet med et forhør er at få nødvendige oplysninger af en eller anden art. Spørgeren i kriminelle og militære forhør er ofte en officer, der er trænet i forskellige forhørsteknikker. Afhængigt af hvordan de ser på den person, der afhøres, eller formålet med afhøringen, kan de anvendte metoder variere meget. F.eks:
- Informationsindsamling: åbne eller lukkede spørgsmål for at få facts om hændelsesforløb, tidspunkter, steder og relationer.
- Rapportopbygning: etablere tillid og samarbejde for at få mere fyldestgørende og pålidelige oplysninger.
- Konfronterende metoder: vise beviser eller modsige den afhørtes forklaring for at få afklaring.
- Strategisk brug af oplysninger: gradvis præsentation af beviser, brug af indrømmelsestaktikker eller minimisering for at få tilståelser.
- Specifikke teknikker: f.eks. PEACE-model (non‑konfronterende interviewmetode), kognitivt interview (bruges til vidner), eller mere kontroversielle metoder som den såkaldte Reid‑teknik (som kritiseres for risiko for falske tilståelser).
Formål med forhør
Formålet kan variere fra at afdække, hvad der skete, identificere mistænkte, indhente efterforskningstips, få bekræftelse af mistanker eller sikre beviser til brug i retssager. I militære og efterretningsmæssige sammenhænge kan formålet også være at få operationelle oplysninger eller beskytte national sikkerhed.
Metoder og tilgange
Metoder spænder fra helt upåvirkende samtaler til mere aktive taktikker. De mest udbredte og anerkendte tilgange fokuserer på at indsamle pålidelige, detaljerede udsagn uden at presse eller manipulere den afhørte. Eksempelvis:
- PEACE‑modellen: Planlægning & forberedelse, Engagement & forklaring, Accounting (indhentning af beretning), Closure og Evaluering — fremmer åbne, ikke‑ledende spørgsmål.
- Kognitivt interview: hjælper vidner med at genkalde detaljer ved hjælp af hukommelsesretrieval-teknikker (fx ændrede rækkefølger, genkaldelokationer).
- Konfronterende teknikker: bruges nogle gange, men kræver stor forsigtighed, da de kan føre til stress og falske tilståelser.
- Deception og psykologiske taktikker: forekommer især i efterretningssammenhæng, men er juridisk og etisk problematiske og underlagt stramme begrænsninger i mange retssystemer.
Lovgivning og etik
Tortur og umenneskelig behandling er forbudt. Internationale instrumenter som FN's konvention mod tortur og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forbyder tvang, tortur og mishandling i forbindelse med afhøringer. I Danmark reguleres afhøringer af nationale regler (fx retsplejeloven) og praksis — mistænkte har krav på at blive informeret om deres retsstilling, og der findes regler om anholdelse, tilbageholdelse og ret til forsvarer.
Etisk praksis betyder, at afhørere skal undgå metoder, som kan fremkalde urigtige forklaringer eller krænke den afhørtes værdighed. Domstole kan afvise beviser, herunder tilståelser, hvis de er opnået ved ulovlig eller uetisk fremgangsmåde.
Forskelle mellem politi, militær og efterretningstjenester
- Politi: Arbejder inden for civil ret og strafferetlige procedurer. Fokus ligger på indsamling af beviser til brug i domstol, og metoder er ofte underlagt gennemsigtige procedurer, herunder optagelse af afhøringer.
- Militær: Kan have særlige procedurer i konflikt- eller kampmiljøer. Vedrørende krigsfanger gælder internationale regler (Geneve-konventionerne) om human behandling og forbud mod tvang.
- Efterretningstjenester: Har ofte et bredere operationelt mandat og kan anvende strategier rettet mod at skaffe oplysninger om trusler. Disse aktiviteter er politisk og juridisk følsomme og reguleres forskelligt fra land til land.
Rettigheder for den afhørte
- Ret til at blive informeret: om mistanke, grundlaget for anholdelse og deres retsstilling.
- Ret til advokat: i mange jurisdiktioner, herunder Danmark, har mistænkte ret til juridisk bistand ved afhøringer, især hvis de er frihedsberøvede.
- Ret til tolk: når sproglige barrierer gør det nødvendigt.
- Ret til at forblive tavs: retten til ikke at medvirke til egen straf er en grundlæggende ret i mange retssystemer.
Sårbare grupper
Børn, personer med nedsat psykisk funktionsevne, ofre for seksuel vold eller personer med stærk stress/sorg kræver særlige sikringer. Afhørere bør anvende særlige metoder, have faglig støtte (fx børnesagkyndige) og sikre, at udsagn er indhentet uden pres.
Dokumentation og bevisets gyldighed
Optagelse af afhøringer (lyd/Video) øger dokumentationskvaliteten og beskytter både den afhørte og afhøreren. Korrekthåndtering af bevismateriale, logføring af procedurer og neutral registrering af spørgsmål og svar er afgørende for, om udsagn kan tillægges vægt i en senere retssag.
Træning, kvalitetssikring og ansvar
Effektive og etisk forsvarlige forhør kræver træning i både teknikker og lovgivning. Mange retshåndhævende myndigheder har obligatorisk efteruddannelse, intern overvågning, eksterne klagemuligheder og disciplinære regler for at forebygge misbrug.
Afsluttende bemærkninger
Forhør er et centralt redskab i straf- og sikkerhedsarbejde, men det må altid balanceres med retssikkerhed, menneskerettigheder og principper om god forvaltningsskik. Non‑koercive, dokumenterede og veluddannede metoder giver typisk de mest pålidelige oplysninger og mindsker risikoen for fejl og uretmæssige domme.
Forhørsspørgsmål
En afhøring kan ofte begynde med flere lukkede spørgsmål. Eksempler herpå kan være "har du det godt" eller "vil du have en cigaret"? Formålet er, at intervieweren skal kontrollere samtalen og gøre den udspurgte person tryg. Lad dem tro, at de ikke er i problemer.
Dernæst kan det være nødvendigt at stille fortællende spørgsmål for at finde ud af, hvad personen ved om et emne. Derefter kan forhørslederen stille direkte spørgsmål. I løbet af interviewet kan forhørslederen stille "krydsspørgsmål". Det er det samme spørgsmål, der stilles på forskellige måder og på forskellige tidspunkter i løbet af interviewet for at se, om den udspurgte person svarer ens hver gang.
Reid-teknikken
En metode, som politiets forhørsledere har lært siden 1970'erne, kaldes Reid-teknikken. Den er opkaldt efter en politimand fra Chicago, som udviklede den i 1940'erne. Den er meget udbredt i Nordamerika, fordi den får tilståelser frem; nogle gange falske tilståelser. Den er baseret på en forældet psykologi, der hævder, at hvis en person viser stress, lyver han eller hun. Desværre viser de fleste mennesker stress, når de befinder sig i stressede situationer. Mistænkte bliver afhørt, ofte af hold af politifolk. Den gode strømer/dårlig strømer-rute, der ses i politiets procedureprogrammer, er et eksempel på Reid-teknikken. Politiet bruger denne metode til at overbevise en mistænkt om, at det er den bedste udvej for den mistænkte at tilstå en forbrydelse (uanset om vedkommende er skyldig eller ej). Mange falske tilståelser er blevet opnået på denne måde, hvilket har ført til falske fængslinger.
Uformel udspørgning
En politibetjent kan til enhver tid standse og afhøre en person. De behøver ikke at give en Miranda-advarsel før uformelle afhøringer eller før de foretager en anholdelse. Men alle oplysninger, der indhentes på denne måde, kan ikke godkendes i en retssag mod den pågældende person. Miranda krævede, at en person blev informeret om sine rettigheder, inden han eller hun blev afhørt i politiets varetægt. Hvis personen spørger betjenten, om han/hun frit kan gå, er han/hun ikke i varetægt. Det er en af de få ting, som en politibetjent ikke må lyve om. Under afhøringen kan politiet bruge kneb, løgn eller andre former for bedrag for at få en tilståelse fra en mistænkt.
PEACE-metoden
En ret ny teknik anvendes i Storbritannien, Danmark, New Zealand og andre steder. Ordet PEACE er en forkortelse for Preparation and Planning, Engage and Explain, Account, Closure and Evaluate (forberedelse og planlægning, inddragelse og forklaring, redegørelse, afslutning og evaluering). Den anses for at være en mere etisk model for politiafhøringer. Den har til formål at forhindre uretmæssige domme ved at fjerne enhver form for tvang eller vildledende metoder. Da den blev afprøvet i England og Wales, resulterede den i den samme procentdel af domme som de ældre metoder. Peace er mere af en journalistisk tilgang. Den går ud fra, at en løgner vil få stadig sværere ved at holde alle løgnene i overensstemmelse og til sidst vil bryde sammen og tilstå.
Tredje grad
En historisk metode til at opnå tilståelser er anvendelsen af den såkaldte tredje grad. Den består i at behandle en mistænkt brutalt og holde vedkommende vågen i lange perioder uden mad og vand. Der blev givet tæsk sammen med trusler. Ofte tilstod en mistænkt for at stoppe mishandlingen. Den mistænkte blev derefter tvunget til at underskrive et papir, hvori han erklærede, at han ikke blev intimideret eller tvunget til at afgive sin forklaring. I 1937 annullerede retten en tilståelse, da den erfarede, at den ikke var afgivet frivilligt, men at den anklagede var blevet hængt i et træ og pisket, indtil han tilstod.
Tortur
Selv om det er et alvorligt brud på de fleste internationale aftaler, anvendes tortur stadig af visse politi-, militær- og efterretningstjenester. Tortur er forbudt i henhold til folkeretten, men den anvendes stadig. I 2014 fandt Senatets efterretningsudvalg ud af, at Central Intelligence Agency torturerede terrormistænkte.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er afhøring?
A: Forhør er en handling, hvor man formelt eller uformelt interviewer en person for at få nødvendige oplysninger af en eller anden art.
Q: Hvem bruger afhøring?
A: Afhøringer bruges af militære organisationer, efterretningstjenester og retshåndhævende myndigheder over hele verden.
Q: Hvorfor bliver nogen normalt afhørt?
A: Personen bliver normalt afhørt, hvis vedkommende er mistænkt for at have begået en forbrydelse eller har en grund til at skjule oplysninger.
Q: Hvem udfører afhøringen?
A: Afhøreren i kriminelle og militære afhøringer er ofte en officer, der er trænet i forskellige afhøringsteknikker.
Q: Hvad kan påvirke de metoder, der bruges i en afhøring?
A: Afhængigt af, hvordan de ser på den person, der afhøres, eller formålet med afhøringen, kan de anvendte metoder variere meget.
Q: Kan de metoder, der bruges i en afhøring, være forskellige?
A: Ja, de metoder, der bruges i en afhøring, kan variere afhængigt af udspørgerens syn på den person, der afhøres, eller formålet med afhøringen.
Q: Hvilke organisationer kræver afhøring?
A: Militære organisationer, efterretningstjenester og retshåndhævende myndigheder verden over kræver afhøring.
Søge