Forhør

Forhørsspørgsmål

En afhøring kan ofte begynde med flere lukkede spørgsmål. Eksempler herpå kan være "har du det godt" eller "vil du have en cigaret"? Formålet er, at intervieweren skal kontrollere samtalen og gøre den udspurgte person tryg. Lad dem tro, at de ikke er i problemer.

Dernæst kan det være nødvendigt at stille fortællende spørgsmål for at finde ud af, hvad personen ved om et emne. Derefter kan forhørslederen stille direkte spørgsmål. I løbet af interviewet kan forhørslederen stille "krydsspørgsmål". Det er det samme spørgsmål, der stilles på forskellige måder og på forskellige tidspunkter i løbet af interviewet for at se, om den udspurgte person svarer ens hver gang.

Reid-teknikken

En metode, som politiets forhørsledere har lært siden 1970'erne, kaldes Reid-teknikken. Den er opkaldt efter en politimand fra Chicago, som udviklede den i 1940'erne. Den er meget udbredt i Nordamerika, fordi den får tilståelser frem; nogle gange falske tilståelser. Den er baseret på en forældet psykologi, der hævder, at hvis en person viser stress, lyver han eller hun. Desværre viser de fleste mennesker stress, når de befinder sig i stressede situationer. Mistænkte bliver afhørt, ofte af hold af politifolk. Den gode strømer/dårlig strømer-rute, der ses i politiets procedureprogrammer, er et eksempel på Reid-teknikken. Politiet bruger denne metode til at overbevise en mistænkt om, at det er den bedste udvej for den mistænkte at tilstå en forbrydelse (uanset om vedkommende er skyldig eller ej). Mange falske tilståelser er blevet opnået på denne måde, hvilket har ført til falske fængslinger.

Uformel udspørgning

En politibetjent kan til enhver tid standse og afhøre en person. De behøver ikke at give en Miranda-advarsel før uformelle afhøringer eller før de foretager en anholdelse. Men alle oplysninger, der indhentes på denne måde, kan ikke godkendes i en retssag mod den pågældende person. Miranda krævede, at en person blev informeret om sine rettigheder, inden han eller hun blev afhørt i politiets varetægt. Hvis personen spørger betjenten, om han/hun frit kan gå, er han/hun ikke i varetægt. Det er en af de få ting, som en politibetjent ikke må lyve om. Under afhøringen kan politiet bruge kneb, løgn eller andre former for bedrag for at få en tilståelse fra en mistænkt.

PEACE-metoden

En ret ny teknik anvendes i Storbritannien, Danmark, New Zealand og andre steder. Ordet PEACE er en forkortelse for Preparation and Planning, Engage and Explain, Account, Closure and Evaluate (forberedelse og planlægning, inddragelse og forklaring, redegørelse, afslutning og evaluering). Den anses for at være en mere etisk model for politiafhøringer. Den har til formål at forhindre uretmæssige domme ved at fjerne enhver form for tvang eller vildledende metoder. Da den blev afprøvet i England og Wales, resulterede den i den samme procentdel af domme som de ældre metoder. Peace er mere af en journalistisk tilgang. Den går ud fra, at en løgner vil få stadig sværere ved at holde alle løgnene i overensstemmelse og til sidst vil bryde sammen og tilstå.

Tredje grad

En historisk metode til at opnå tilståelser er anvendelsen af den såkaldte tredje grad. Den består i at behandle en mistænkt brutalt og holde vedkommende vågen i lange perioder uden mad og vand. Der blev givet tæsk sammen med trusler. Ofte tilstod en mistænkt for at stoppe mishandlingen. Den mistænkte blev derefter tvunget til at underskrive et papir, hvori han erklærede, at han ikke blev intimideret eller tvunget til at afgive sin forklaring. I 1937 annullerede retten en tilståelse, da den erfarede, at den ikke var afgivet frivilligt, men at den anklagede var blevet hængt i et træ og pisket, indtil han tilstod.

Tortur

Selv om det er et alvorligt brud på de fleste internationale aftaler, anvendes tortur stadig af visse politi-, militær- og efterretningstjenester. Tortur er forbudt i henhold til folkeretten, men den anvendes stadig. I 2014 fandt Senatets efterretningsudvalg ud af, at Central Intelligence Agency torturerede terrormistænkte.