Intonation en
Inden for lingvistik er intonation en variation i tonehøjden under tale, som ikke bruges til at skelne ord fra hinanden. (Sammenlign tone.) Intonation og stress er to hovedelementer af sproglig prosodi.
Alle sprog bruger tonehøjden semantisk, dvs. som intonation, f.eks. for at understrege, for at formidle overraskelse eller ironi eller for at stille et spørgsmål. Tonale sprog som kinesisk og hausa bruger tonehøjde til at skelne ord ud over intonation.
Stigende intonation betyder, at stemmens tonehøjde stiger med tiden; faldende intonation betyder, at tonehøjden falder med tiden. En faldende intonation falder og stiger derefter, hvorimod en toppende intonation stiger og falder derefter.
Det klassiske eksempel på intonation er sondringen mellem spørgsmål og udsagn. F.eks. har nordøstamerikansk engelsk, ligesom rigtig mange andre sprog (Hirst & DiCristo, eds. 1998), en stigende intonation for ekko- eller deklarative spørgsmål (He found it on the street? ) og en faldende intonation for wh-spørgsmål (Where did he find it? ) og udsagn (He found it on the street. ). Ja- eller nej-spørgsmål (Fandt han den på gaden? ) har ofte en stigende endelse, men ikke altid. Nogle sprog som chikasaw og kalaallisut har det modsatte mønster: stigende ved udsagn og faldende ved spørgsmål.
Dialekter af britisk og irsk engelsk varierer betydeligt, med stigninger på mange udsagn i byerne i Belfast og fald på de fleste spørgsmål i byerne i Leeds.
I det internationale fonetiske alfabet er "global" stigende og faldende intonation markeret med en diagonal pil, der henholdsvis stiger fra venstre mod højre [] og falder fra venstre mod højre [↘]. Disse kan skrives som en del af en stavelse eller adskilt med et mellemrum, når de har et bredere omfang:
Fandt han den på gaden?
[ hiː ˈfaʊnd ɪt | ɒn ðə ˈˈstɹiːt ‖ ]
Her viser den stigende tone på street, at spørgsmålet drejer sig om dette ord, om hvor han fandt det, ikke om han fandt det.
Ja, han fandt den på gaden.
[↘ˈjɛs ‖ hi ˈfaʊnd ɪt | ɒn ðə ↘ˈstɹiːt ‖ ]
Hvordan er du nogensinde undsluppet?
[ˈˈhaʊ dɪdjuː | ˈɛvɚ | ɨ↘ˈskeɪp ‖ ]
Her er der, som det er almindeligt med wh- spørgsmål, en stigende intonation ved spørgsmålsordet og en faldende intonation ved spørgsmålets afslutning.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er intonation?
A: Intonation er den variation af tonehøjden under tale, som ikke bruges til at skelne ord.
Q: Hvordan adskiller intonation sig fra tone?
A: Tone bruges til at skelne ord, mens intonation ikke bruges til at skelne ord, mens intonation ikke gør.
Spørgsmål: Hvad er de to vigtigste elementer i sproglig prosodi?
A: De to vigtigste elementer i sproglig prosodi er intonation og betoning.
Spørgsmål: Hvordan bruger sprog tonehøjde semantisk?
A: Sprog bruger tonehøjde semantisk til at understrege, til at formidle overraskelse eller ironi eller til at stille et spørgsmål.
Spørgsmål: Hvad betyder stigende intonation?
A: Stigende intonation betyder, at stemmens tonehøjde øges over tid.
En faldende intonation falder og stiger derefter, hvorimod en tophøj intonation stiger og falder derefter.
Spørgsmål: Hvordan kan man angive globale stigende og faldende intonationer i det internationale fonetiske alfabet?
Svar: Globale stigende og faldende intonationer kan angives med en diagonal pil, der henholdsvis stiger fra venstre mod højre [] og falder fra venstre mod højre [↘].
