Interlingua er et planlagt sprog, skabt for at gøre international skriftlig kommunikation lettere ved at benytte ord og former, som genkendes i de fleste vesteuropæiske sprog. Det blev udviklet af IALA, en gruppe lingvister og sproginteresserede (den mest kendte var Alexander Gode), som arbejdede på projektet i mere end 20 år. Den første ordbog til sproget blev færdiggjort og offentliggjort i 1951. Interlingua blev skabt på grundlag af flere moderne europæiske sprog, især Engelsk, fransk, spansk, portugisisk og italiensk, hvilket gør ordforrådet meget genkendeligt for talere af disse sprog.

Historie

Projektet blev ledet af IALA (International Auxiliary Language Association) med målet at fremstille et neutralt, naturligt klingende hjælpesprog baseret på fælles træk i de største vestlige sprog. Arbejdet omfattede systematisk sammenligning af ordformer og betydninger for at udvælge en internationalt forståelig kernevokabular. Efter offentliggørelsen i 1951 spredte Interlingua sig via bøger, tidsskrifter og oversættelser, og der opstod en mindre, men vedvarende, international brugergruppe.

Grammatik og kendetegn

  • Naturlig og genkendelig ordforråd: Mange ord ligner direkte deres pendant i fransk, spansk, italiensk, portugisisk og engelsk, hvilket giver straksforståelighed for talere af disse sprog.
  • Enkel morfologi: Interlingua har et relativt simpelt bøjningssystem. Substantiver har normalt ingen grammatiske køn (dvs. ingen obligatorisk kønsbøjning), og bøjningen er begrænset sammenlignet med mange romanske sprog.
  • Artikler: Der findes bestemte og ubestemte artikler (for eksempel "le" og "un"), som bruges på en måde, der minder om de romanske sprog.
  • Flertal: Flertalsdannelse er regelmæssig og følger ofte mønstre der ligner dem i de kildesprog, hvilket typisk gør ord genkendelige i både ental og flertal.
  • Verber: Verbsystemet er holdt simpelt med få uregelmæssigheder. Personer angives som regel gennem pronomen, ikke gennem komplicerede bøjninger; sammensatte tider dannes med hjælpeverber.
  • Sætningstruktur: Ordstillingen er fleksibel, men følger almindeligt SVO-mønster (subjekt–verbum–objekt), hvilket er velkendt for mange europæiske sprogbrugere.

Anvendelse og ressourcer

Interlingua bruges i dag primært af sproginteresserede, akademikere og i visse oversættelsessammenhænge. Der findes læringsmaterialer, ordbøger, tidsskrifter og onlinefællesskaber, som tilbyder tekster, kurser og kommunikationsmuligheder. Sprogets design gør det særligt velegnet til skriftlig forståelse mellem personer med forskellig romansk eller vestlig sproglig baggrund.

Eksempel

Et enkelt eksempel på interlingua-tekst: "Le libro es interessante e multe lectores pote comprender lo sin studiar a fondo." (Bogen er interessant, og mange læsere kan forstå den uden omfattende studier.)

Opsummering: Interlingua er et planlagt, naturligt klingende hjælpesprog med et genkendeligt ordforråd og en enkel grammatik. Det blev udviklet af IALA med bidrag fra blandt andre Alexander Gode, og den første ordbog blev offentliggjort i 1951. Sproget bygger i særlig grad på Engelsk, fransk, spansk, portugisisk og italiensk, hvilket gør det tilgængeligt for mange vestlige sprogbrugere.