Interlingua grammatik

Stavemåde

Vokalerne på interlingua udtales som på spansk eller LFN (et andet planlagt sprog). Konsonanterne udtales for det meste som på engelsk eller LFN.

Interlingua beholder en stor del af stavemåden af latinske ord, som ligger tættere på de engelske og franske former end på de andre romanske sprog. Den beholder f.eks. q ([k]), y ([i]), ch ([k]), ph ([f]), rh ([r]) og th ([t]). Det bevarer også den almindelige brug af dobbeltkonsonanter. Desuden tillader den versioner som ch for [ʃ], s mellem vokaler som [z], c før e/i som [ts], g før e/i som [ʒ], qu før e/i som [k] osv.

Accent er ikke angivet, selv i undtagelser, men følger for det meste et regelsystem, der ligner LFN's.

Stavning af sikkerhedsstillelse

Interlingua har også en "supplerende" stavemåde, som forenkler ovenstående komplikationer til et system, der minder mere om det spanske eller LFN's. Denne sideskrivning har samme status, men i virkeligheden bruges den ikke meget af tilhængerne. Detaljerne:

1. Dobbelte bogstaver er forenklet, undtagen ss, f.eks. ecclesia > eclesia, adducer > aducer, interrogar > interogar.
2. vokal y bliver til i, f.eks. tyranno > tirano.
3. ph bliver til f, f.eks. phonetic > fonetic.
4. ch, når det udtales som k, bliver til c, undtagen foran e o i, f.eks. christo > cristo.
5. rh og th bliver til r og t, f.eks. retorik > retorik, patetisk > patetisk.
6. g og gi bliver til j, når de udtales som det franske j, f.eks. sage > saje, sagio > sajo.
7. -isar og afledninger bliver til -izar, f.eks. civilisar > civilizar.
8. -te bliver til -t, undtagen når der lægges vægt på den tredje stavelse fra slutningen, f.eks. animate > animat.
9. -nne, -lle og -rre bliver til -n, -l og -r, f.eks. perenne > peren, belle > bel, bizarre > bizar.

Artikler

• un - a/an
• le - den
• al - til den
• del - af den

Navneord

Flertalsformen er -s efter en vokal, -es efter en konsonant, men -hes efter et c til sidst:

• catto > cattos - cat > cats
• can > canes - dog > dogs
• roc > roches - rook > tårne (af skak)

Interlingua har ikke noget grammatisk køn. Nogle ord adskiller kvinder fra mænd ved at ændre -o til -a eller ved at tilføje -essa. Andre har to forskellige former. Men de fleste ord skelner ikke mellem kønnene:

• puero > puera - dreng > pige
• tigre > tigressa - tigerhane > tigerhun
• rege > regina - konge > dronning
• jornalista - journalist (mand eller kvinde)

Adjektiver

Adjektiver ændrer ikke ved overenskomst med navneord. De kan stå foran eller efter navneordet, undtagen tal, som altid står foran navneordet. Generelt går korte adjektiver foran og lange adjektiver efter.

• belle oculos = oculos belle - smukke øjne
• un bon idea, un idea ingeniose - en god idé, en genial idé

Hvis du vil sammenligne, skal du bruge plus eller minus og le plus eller le minus:

• un plus feroce leon - en mere glubske løve
• un traino minus rapide - et mindre hurtigt tog
• le plus alte arbore - det højeste træ
• le solution le minus costose - den billigste løsning

Man kan bruge suffikset -issime til den absolutte superlativ:

• un aventura excellentissime - det mest fremragende eventyr

Adjektiverne bon, mal, magne (stor) og parve (lille) har alternative uregelmæssige former :

bon ' plus bon ' le plus bon		eller		bon ' melior ' optime
mal ' plus mal ' le plus mal		eller		mal ' pejor ' pessime
magne ' plus magne ' le plus magne ' le plus magne		eller		magne ' major ' maxime
parve ' plus parve ' le plus parve		eller		parve ' minor ' minime

Adverbier

Der findes to slags adverbier: første form og anden form. Adverbier af første form er en lukket klasse af grammatiske ord, som f.eks. quasi (næsten), jam (allerede) og totevia (ikke desto mindre). Adverbier af anden form er en åben klasse, der er afledt af adjektiver ved at tilføje suffikset -mente (eller -amente efter endelsen c):

• felice > felicemente - lykkeligt
• magic > magicamente - magisk

Nogle almindelige adverbier har korte alternative former, der ender med -o:

• sol > solmente > solo - kun

Ligesom adjektiver bruger adverbier plus, minus, le plus og le minus:

• Illa canta plus bellemente que illa parla - Hun synger smukkere end hun taler
• Le gepardo curre le plus rapide de omne animales - Geparden løber hurtigst af alle dyr

Adverbierne bon og mal har alternative uregelmæssige former:

bonmente ' plus bonmente ' le plus bonmente		eller		ben ' plus ben ' le plus ben		eller		ben ' melio ' optimo
malmente ' plus malmente' le plus malmente		eller		mal ' plus mal ' le plus mal		eller		mal ' pejo ' pessimo

Pronominer

Personlige pronominer

Man kan bruge objektivformen for det direkte objekt og det indirekte objekt. Eller man kan bruge præpositionen a foran pronomenet for det indirekte objekt:

• Le caffe es excellente: proba lo! - Caféen er fremragende - smag på den!
• Dice me le conto; dice me lo (Dice le conto a me...) - Fortæl mig historien; fortæl den til mig.

De refleksive pronominer bruges, når verbets subjekt er det samme som objektet (direkte eller indirekte). Ligesom i de romanske sprog bruges de reflekterende stedord meget mere end på engelsk:

• Deo adjuta les, qui se adjuta - Gud hjælper dem, der hjælper sig selv
• Io me sibila un melodia - Jeg fløjter en melodi for mig selv
• Tu te rasava? - Har du barberet dig selv?
• Francese se parla in Francia - Man taler fransk i Frankrig

Hvad angår besiddelsesformerne, bruges de længere former i konstruktioner som le auto es le mie - bilen er min. Men man kan også bruge dem som mere stærke adjektiver end de korte former:

• alicun amicos mie - nogle af mine venner
• Matre mie! Es un piccante bolla de carne! - Min mor! Dette er en pikant kødbolle!

Mange talere bruger vos i stedet for tu for at være høflige i formelle situationer:

• Esque vos passava un viage placente, Seniora Chan? - Havde De en god rejse, fru Chan?
• Aperi vostre valise, Senior - Åbn din kuffert, hr.

Brug illes for grupper af personer med både mænd og kvinder. Illas kan anvendes til grupper kun bestående af kvinder.

Upersonlige stedord

Il er et upersonligt pronomen, der kan bruges i konstruktioner som il pluve (det regner). Il kan også bruges, når det egentlige subjekt er en sætning, der forekommer senere i sætningen.

• Il deveni tarde - Det er ved at blive sent
• Il es ver que nos expende multe moneta - Det er sandt, at vi bruger mange penge
• Es bon que vos veni ora - Det er godt, at du kommer nu

On er det pronomen, der anvendes, når subjektets identitet ikke er klar. Formen for objekter er uno:

• On non vide tal cosas actualmente - Man ser ikke sådanne ting lige nu
• On sape nunquam lo que evenira - Man ved ikke noget, der vil ske
• On construe un nove linea de metro al centro urban - Man bygger en ny metrolinje til centrum af byen
• On collige le recyclabiles omne venerdi - Man samler genbrugsmaterialer hver fredag
• Tal pensatas afflige uno in le profundo del depression - Sådanne tanker plager en i depressionens dybde

Demonstrative pronominer

De vigtigste former er adjektivet iste eller aqueste og pronomenet iste, ista og isto, der kan være i flertal. Når subjektet i en sætning har to mulige forløbere, henviser iste til den anden forløber.

• Iste vino es pessime - Denne vin er den værste
• Isto es un bon idea - Dette er en god idé
• Janet accompaniava su soror al galeria... - Janet ledsagede sin søster til galleriet...
• (a) Illa es un artista notabile - Janet er en bemærkelsesværdig kunstner
• (b) Ista es un artista notabile - Søsteren er en bemærkelsesværdig kunstner

Adjektivet for afstand er ille o aquelle. Pronominerne er de samme som de personlige pronominer.

• Io cognosce ille viro; ille se appella Smith - Jeg kender den mand; han hedder Smith
• Illo es un obra magnific - Det er et storslået værk

Relative pronominer og interrogative pronominer

Relativpronominerne for personer og dyr er qui (subjekt og efter præpositioner) og que (objekt):

• Nos vole un contabile qui sape contar - Vi ønsker en revisor, der kan tælle
• Nos vole un contabile super qui nos pote contar - Vi ønsker en revisor, som vi kan regne med
• Nos vole un contabile que le policia non perseque - Vi vil have en revisor, som politiet ikke forfølger

Det relative pronomen for ting er que til alle anvendelser:

Il ha duo sortas de inventiones: illos que on discoperi e illos que discoperi uno - Der er to slags opfindelser: dem, som du opdager, og dem, som opdager dig

Cuje - "hvis" eller "af hvilke" - bruges om personer og ting:

• un autor cuje libros se vende in milliones - en forfatter, hvis bøger bliver solgt i millioner
• un insula cuje mysterios resta irresolvite - en ø, hvis mysterier forbliver uopklarede

Alle de ovennævnte kan erstattes af le qual eller le quales:

• Mi scriptorio esseva in disordine - le qual, nota ben, es su stato normal - Mit skrivebord var i uorden - hvilket, bemærk det godt, er dets normale tilstand
• Duo cosinos remote, del quales io sape nihil, veni visitar - To fjerne fætre og kusiner, som jeg intet ved om, kommer på besøg

Relativpronominerne bruges også som interrogative pronominer.

Verber

Dette er de mest almindelige former for verber (bemærk undtagelserne med understregede bogstaver):

Verberne varierer ikke for personer og flertal, bortset fra alternative versioner for esser. De normale tider anvendes for konjunktiv og kommando. Esse, habe og vade har former, der er korte for nutid: es, ha og va.

Infinitiv

Infinitiv bruges både til infinitiv og gerundium og kan om nødvendigt pluraliseres:

• Cognoscer nos es amar nos - At kende os er at elske os
• Il es difficile determinar su strategia - Det er svært at fastlægge hans strategi
• Illes time le venir del locustas - De frygter græshoppernes komme
• Le faceres de illa evocava un admiration general - Hendes handlinger fremkaldte den generelle beundring

Simple tider

Der findes tre simple tider - fortid, nutid og fremtid. De bruges både til perfektum (afsluttet) og imperfektum og til både perfektum og ikke-perfektum (fortsat).

• Io ama mangos; io mangia un justo ora - Jeg elsker mango; jeg spiser en lige nu
• Mi auto es vetere e ha multe defectos: naturalmente illo va mal! - Min bil er gammel og har mange mangler; naturligvis går den dårligt!
• Io vos diceva repetitemente: le hospites jam comenciava partir quando le casa se incendiava - Jeg sagde det gentagne gange til jer: gæsterne var allerede begyndt at rejse, da huset blev sat i brand
• Nos volara de hic venerdi vespere, e sabbato postmeridie nos prendera le sol al plagia in Santorini - Vi flyver herfra fredag aften, og lørdag eftermiddag tager vi solen med til stranden på Santorini
• Si ille faceva un melior reclamo, ille venderea le duple - Hvis han lavede bedre reklamer, ville han sælge to gange

Delord

Deltagelserne på interlingua er usammenhængende: verber på -ir bruger -iente til det aktive participium, og verber på -er bruger -ite til det passive participium. Andre verber bruger -nte og -te:

• un corvo parlante - en talende krage
• Approximante le station, io sentiva un apprehension terribile - Da jeg nærmede mig stationen, følte jeg en frygtelig ængstelse
• un conto ben contate - en velfortalt historie

Sammensatte tider

I stedet for de simple tider kan man bruge sammensatte former. Til fortiden kan man bruge ha og andre former af habe med fortidspartiklen:

• Le imperio ha cadite - Imperiet er faldet

I fremtiden skal du bruge va og andre former af vade med infinitiv:

• Io va retornar - Jeg kommer tilbage

Bruges sjældent, velle med infinitiv er den hypotetisk sammensatte:

• Io velle preferer facer lo sol - Jeg vil foretrække at gøre det alene

Passiv dannes ved at bruge es eller andre former af esser med passivt participium:

• Iste salsicias es fabricate per experte salsicieros - Disse pølser er fremstillet af eksperter i pølsefremstilling

Passiv til Past Perfect dannes ved at bruge habeva essite med passivt participium:

• Nostre planeta habeva essite surveliate durante multe annos - Vores planet har været overvåget i mange år

Andre former

Her er eksempler på forskellige former for kommandoer:

• Face lo ora! - Gør det nu!
• Le imperatrice desira que ille attende su mandato - Kejserinden vil have ham til at følge sin ordre
• Va tu retro al campo; resta vos alteros hic - Du: vender tilbage til lejren; I andre: bliver her
• Cliccar hic - Klik her
• Que tu va via! - Jeg vil have dig til at gå væk!
• Que illes mangia le tortas - Lad dem spise kager / De kan spise kager
• Que nos resta hic ancora un die / Vamos restar hic ancora un die - De skal stadig blive her en dag / Lad os stadig blive her en dag

Sia er den spørgende form og konjunktiv af esser:

• Sia caute! - Vær forsigtig!
• Sia ille vive o sia ille morte... - Om han er levende eller død...
• Que lor vita insimul sia felice! - Lad deres liv sammen være lykkeligt!

Alternative versioner af esser

Fordi verbet esser er uregelmæssigt i mange europæiske sprog, tillader Interlingua brugen af versioner:

• es - nutid
• sia - kommando og konjunktiv
• æra - fortid
• sera - fremtid
• serea - hypotetisk

Nogle personer bruger også disse former af esser i nutid:

• søn - flertal
• me so, nos somos (meget sjældent)

Verber med to rødder

Da interlingua er et "neo-latinsk" sprog, beholder det alle de dobbelte latinske rødder, som er bevaret i de romanske sprog og engelsk. For eksempel:

• sentir ("at føle") > sentimento, sensor
• repeller ("at frastøde") > repellente, frastødende
• ager ("at handle") > agente, skuespiller

Mange interlingua-talere foretrækker at bruge den mere genkendelige form i internationale ordbøger og dropper de andre.

Syntaks

Den normale ordstilling på interlingua er subjekt-verbum-objekt, men man kan bruge andre ordstillinger, hvis betydningen er klar:

• Ille reface horologios - Han reparerer ure
• Amandolas ama io tanto, io comprava un amandoliera - Jeg elsker mandler så meget, at jeg har købt en mandelplantage

Men pronominerne har en tendens til at følge de romanske sprogs rækkefølge - subjekt-objekt-verbum - undtagen i infinitiv og kommandoer, hvor objektet kommer efter verbet:

• Ille los reface - Han reparerer dem
• Nos vole obtener lo - Vi ønsker at få det
• Jecta lo via! - Kast den til vej!

Hvis to pronominer - først det direkte objekt og dernæst det indirekte objekt - optræder sammen med det samme verbum, går det indirekte objekt først:

• Io les lo inviava per avion - Jeg sendte det til dem med fly
• Io la los inviava per nave - Jeg sendte dem til hende med skib

Spørgsmål

Man kan formulere spørgsmål på mange forskellige måder:

1. Ved at sætte udsagnsordet foran subjektet:

• Ha ille arrivate? - Er han ankommet?
• Kender du Barcelona? - Kender du Barcelona godt?
• Te place le filmes de Quentin Tarantino? - Kan du lide filmene af Quentin Tarantino?

2. Ved at bruge et spørgsmålsord i stedet for emnet:

• Qui ha dicite isto? - Hvem har sagt dette?
• Que cadeva super te? Un incude - Hvad faldt over dig? En ambolt

3. Ved at tilføje partiklen esque (eller, sjældnere, en) i begyndelsen af sætningen:

• Esque illa vermente lassava su fortuna a su catto? - Har hun overladt sin lykke til sin kat?

4. Ved at ændre tonen i sætningen eller ved at tilføje et spørgsmålstegn, uden at ændre den normale rækkefølge:

• Tu jam ha finite tu labores? - Har du allerede afsluttet dit arbejde?