Taiwan: historie, kolonisering og nutidens politiske status

Dybtgående gennemgang af Taiwans historie, kolonisering og nutidige politiske status — fra oprindelse og kolonitid til demokrati, identitet og konflikt med Kina.

Taiwan (minus Pescadores) er en ø i det østlige Asien. Dens første befolkning var beslægtet med oceaniske folk med et lille antal kinesere. Efter hollændernes ankomst i 1600-tallet flyttede mange kinesere til Taiwan for at arbejde. Kun få europæere flyttede til Taiwan, og den indfødte befolkning giftede sig med kinesere eller flyttede væk fra øens vestlige side. Da Qing-dynastiet begyndte i Kina, gemte en tilhænger af det gamle Ming-dynasti sig i Taiwan. Til sidst kom Qing til Taiwan, besejrede ham og føjede Taiwan til Kina.

Taiwan forblev kinesisk territorium gennem det meste af Qing-dynastiet, indtil det blev indtaget af Japan i 1895. Taiwan blev Japans koloni i 50 år indtil slutningen af Anden Verdenskrig. I en kort periode var det under Kinas kontrol gennem Guomindang-regeringen, men denne regering tabte en borgerkrig og flyttede til Taiwan. Guomindang-regeringens styre betragtes i dag som kontroversielt. Nogle kritiserer dens behandling af Taiwans befolkning, men andre fokuserer på de positive politiske og økonomiske ændringer, som den foretog.

I 1980'erne blev regeringen mere demokratisk. Dette har også været kontroversielt, fordi det giver forskellige politiske partier mulighed for at konkurrere. Det Demokratiske Progressive Parti fik større indflydelse. I denne periode er Taiwan officielt blevet kaldt Republikken Kina, men har handlet uafhængigt af Kina. Folkerepublikken Kina kræver, at Taiwan skal blive en del af Kina, mens de fleste taiwanesere diskuterer, hvilken politisk status der er passende i dag. Disse perspektiver skaber komplikationer i Taiwans politik.

Forhistorie og oprindelige folk

Øens ældste befolkninger omtales ofte som taiwanske oprindelige folk eller aboriginals. De taler austronesiske sprog og er kulturelt og sprogligt beslægtede med folk, der befolker Stillehavsøer og dele af Sydøstasien. I dag udgør disse grupper en lille, men vigtig del af befolkningen og kæmper for anerkendelse af deres rettigheder, land og kulturarv. Mange oprindelige samfund har bevaret traditionelle skikke, samtidig med at de deltager i det moderne samfund.

Kolonier, migration og Qing-styre

I 1600-tallet etablerede europæiske magter, først Holland og senere også Spanien, mindre koloniale besiddelser på øen. Hollænderne udviklede landbrugseksport og tiltrak mange kinesiske migranter fra fastlandet, især fra provinserne Fujian og Guangdong. Disse immigranter blandede sig med den lokale befolkning eller etablerede egne landsbyer, hvilket ændrede øens demografiske sammensætning.

Midt i 1600-tallet ankom den Ming-loyale militærleder Zheng Chenggong (ofte kaldt Koxinga) til Taiwan og gjorde øen til en base for modstand mod Qing-styret. Qing-dynastiet svarede igen, og efter 1683 blev Taiwan integreret i den kinesiske kejserstat under Qing. Under Qing-tiden fortsatte indvandringen fra Kina, især til den frugtbare vestkyst, mens mange oprindelige grupper blev fortrængt til bjergrige områder i øst.

Japansk kolonistyre (1895–1945)

Efter Qing-Kina tabte krig til Japan i 1895, blev Taiwan afstået til Japan ved fredsaftalen i Shimonoseki. De følgende fem årtier gjorde Japan store investeringer i øens infrastruktur, uddannelse og økonomi, men kolonistyret var også præget af undertrykkelse af politisk modstand og assimilation af lokal kultur. Japansk administration lagde grundlaget for moderne industri og landbrug på Taiwan, men gav samtidig anledning til modstand og nationalistiske bevægelser.

Efter 1945: Republikken Kina og Guomindang

Efter Anden Verdenskrig kom Taiwan under kontrol af den kinesiske centralregering, der dengang var ledet af Guomindang-regeringen. Politiske spændinger og dårlige administration førte til store konflikter, herunder den såkaldte 28. februar-hændelse i 1947, hvor tusinder af taiwanesere blev dræbt eller fængslet i statslig undertrykkelse. Efter Guomindangs nederlag i borgerkrigen på fastlandet i 1949 flyttede partiets regering til Taiwan og indførte undtagelsestilstand og langvarig styre med begrænsninger i politisk frihed (ofte kaldt "White Terror").

Samtidig gennemførte regeringen omfattende landreformer og investeringer, som bidrog til økonomisk vækst. Fra 1950'erne og frem udviklede Taiwan sig til en eksportorienteret industrination, kendt for teknologisk industri og senere som et vigtigt center for elektronik og halvlederproduktion.

Demokratisering og moderne politik

I slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne blev undtagelsestilstanden ophævet, politiske fængslede løsladt, og frie valg gradvist indført. Taiwan gennemgik en fredelig overgang til et flerpartisystem og direkte præsidentvalg (første direkte præsidentvalg i 1996). Demokratiseringen gav plads til nye partier og en offentlig debat om identitet og øens fremtid. Det Demokratiske Progressive Parti (DPP) voksede som en politisk kraft, og i 2000 vandt partiets kandidat landets præsidentpost for første gang, hvilket markerede en historisk magtskifte fra Guomindang.

Nutidens politiske status og internationale relationer

Formelt navn: Taiwan opererer officielt under navnet Republikken Kina, men i praksis har øen egen regering, økonomi og forsvar. Kun nogle få stater har formelle diplomatiske forbindelser med Taiwan. Mange andre lande fører uofficielle relationer og økonomisk samarbejde.

Kinas krav: Folkerepublikken Kina ser Taiwan som en del af sit territorium og insisterer på "ét Kina"-politikken, hvor Taipei ikke må anerkendes som en separat stat. Folkerepublikkens krav og trussel om mulig magtanvendelse ved en erklæret uafhængighed skaber vedvarende spændinger i regionen.

Opinion i Taiwan: Den taiwanske befolkning er delt i synet på fremtiden: mange foretrækker at bevare status quo — de facto uafhængighed uden formel uafhængighedserklæring — mens nogle ønsker formel uafhængighed, og andre ser fordele i tættere forbindelser eller endog forening med Kina. Spørgsmålet om identitet (taiwanesisk vs. kinesisk) påvirker stærkt den politiske debat.

Økonomi, samfund og international betydning

• Økonomi: Taiwan er en højteknologisk økonomi med stærk eksport, særligt inden for elektronik og halvledere (fx virksomheder, der leverer vitale komponenter til globale forsyningskæder).
• Demokrati og rettigheder: Landet er i dag et flerpartisystem med frie valg, fri presse og aktive civilsamfundsorganisationer; demokratiet er en vigtig del af Taiwans moderne identitet.
• International sikkerhed: Taiwan er strategisk vigtig i Asien og ofte omdrejningspunkt i relationerne mellem Kina og andre store magter. Udenlandske nationer balancerer mellem økonomiske interesser, forsvarsrelationer og diplomatiske hensyn i deres politik over for Taiwan.

Afsluttende bemærkninger

Taiwans historie er karakteriseret af skiftende magtforhold, kulturel mangfoldighed og en lang række interne og eksterne politiske udfordringer. På trods af et komplekst forhold til Kina har Taiwan udviklet en stærk økonomi og et levende demokrati. Spørgsmålet om øens endelige politiske status forbliver et centralt tema både i taiwansk politik og i international diplomati.

Hollandsk Taiwan

I det 17. århundrede overtog hollænderne kontrollen med Taiwan. I denne periode var det en hollandsk koloni, og det tilskyndede kinesere til at flytte dertil. Kun få kinesere havde boet på Taiwan før denne tid. Efterhånden som flere kinesere flyttede til Taiwan, opstod der konflikter med de oprindelige folk. De oprindelige folk giftede sig enten med kinesere eller flyttede væk fra den vestlige del af Taiwan. I den periode, hvor Nederlandene havde kontrollen, havde Spanien også kortvarigt det nordlige Taiwan, men Nederlandene fjernede dem i 1642.

Fransk kort fra det 18. århundrede

Japansk regel

Japan viste først interesse for Taiwan i 1870'erne. Det testede styrken af Qing-dynastiets kontrol i 1871. Nogle skibbrudne fiskere fra Okinawan blev dræbt af aboriginals i det sydlige Taiwan, og Japan krævede erstatning. Okinawa havde i hemmelighed betalt tribut til både Kina og Japan. I denne situation hævdede Japan, at Okinawa var en del af Japan, og at landet måtte beskytte sin egen befolkning. Der var ingen krig, men Kina erklærede, at det ikke kunne kontrollere barbariske folk. Japan brugte denne undskyldning til at kræve Taiwan, efter at det havde besejret Kina i den første kinesisk-japanske krig. Taiwans befolkning gjorde oprør uden Kinas støtte og oprettede Republikken Formosa, som varede i ca. et år. Japan knuste den taiwanesiske modstand, men det var begyndelsen på den taiwanesiske nationalisme.

Kinkaseki kobbermine under japansk styre

Spørgsmål og svar

Sp: Hvad er Taiwans historie?

Spørgsmål: Hvem var nogle af de første mennesker, der boede på Taiwan?

Spørgsmål: Hvordan fik Japan kontrol over Taiwan?

Spørgsmål: Hvad skete der efter Anden Verdenskrig?

Spørgsmål: Hvornår kom demokratiet til Taiwan?

Spørgsmål: Hvordan ser Kina på sit forhold til Taiwan i dag?

Spørgsmål: Hvad er nogle kritikpunkter vedrørende den måde, som Guomindang behandlede folk, der boede i Taiwain under deres styre?

Søg efter bogstav