Hadrosaurer (som betyder "tykke øgler") var en familie af planteædende dinosaurer med andesnæb. De var blandt de mest almindelige og succesfulde dinosaurgrupper i kridttiden.

Hadrosaurer varierede i størrelse fra 3 til 20 meter i længde. De havde hornede, tandløse næb og hundredvis af kindtænder i siderne af deres kæber. De andesnæbbede dinosaurer havde flest tænder; de havde op til ca. 960 kindtænder. Hadrosaurer levede i den senere kridttid, og deres fossiler er fundet i Nordamerika, Europa og Asien.

Kendetegn

  • Næb og tandbatterier: Et hornet, tandløst næb foran til at nippe plantemateriale af, efterfulgt af tætte rækker af kindtænder bagtil. De såkaldte tandbatterier bestod af mange tænder stablet bag hinanden, hvilket gav effektivt opslidende tyggeflader.
  • Kranier og kamme: Mange hadrosaurer havde veludviklede kamme eller huller i kraniet. Nogle (lambeosauriner) havde hule, rørformede eller hjelmlignende kamme, som muligvis blev brugt til artsgenkendelse, visuel visning eller lydproduktion.
  • Hud og ydre: Aftryk fra hud viser, at mange havde skællede overflader — ikke fjer — med forskellige mønstre af små og større skæl.
  • Bevægelighed: De kunne gå både på to og fire ben. Ungdyr og hurtigere bevægende individer var ofte mere tobenede, mens voksne sank ned på alle fire, når de græssede.

Størrelse og fysiologi

Hadrosaurernes størrelse varierede fra mindre arter på omkring 3 meter til kæmpeformer, der nåede op imod 20 meter i længden. Vægten spænder fra nogle få hundrede kilo for små arter til flere tons for de største. Deres lange haler hjalp med balance under bevægelse, og kraftige hofter og bagben gør det sandsynligt, at de kunne foretage både hurtige løb og stabil, langsom gang.

Økologi og adfærd

  • Føde: Som planteædere ernærede hadrosaurer sig af en bred vifte af vegetation — blade, nåle, frø og muligvis vandplanter. Deres tænder var godt tilpasset til at male plantemateriale.
  • Social struktur: Fossile fund peger på, at mange arter levede i flokkestrukturer. Der er fundet store samlinger af knogler og reder, hvilket tyder på kolonier og mulig forældrepleje hos nogle (f.eks. Maiasaura).
  • Kommunikation: De hule kamme hos visse arter kan have fungeret som resonanskammere, hvilket gjorde, at de kunne lave karakteristiske lyde til kommunikation mellem individer.
  • Reproduktion: Der findes beviser for reder og unge, hvilket indikerer, at nogle havderosaurer tog sig af yngel, i hvert fald i en periode efter klækning.

Udbredelse og tidsrum

Hadrosaurer dominerede primært i den sene del af Kridttiden (især Campanian og Maastrichtian, omtrent 83–66 millioner år siden). Fossiler er hyppigst fundet i Nordamerika, Europa og Asien, men rester er også fundet i andre regioner, hvilket viser en bred geografisk udbredelse mod slutningen af Kridttiden.

Fossiler og betydning for forskning

Hadrosaurerne er vigtige for palæontologisk forskning, fordi deres tætte tandrækker, godt bevarende kranier og lejlighedsvise hudaftryk giver indsigt i fodring, vækst og social adfærd. CT-scanninger af kranier har givet ny viden om kammenes indre struktur og mulige resonansrum. Studier af vækstlinjer i knogler viser hurtig vækst hos unge individer og forskellige udviklingsstadier, som hjælper med at forstå livshistorien hos disse dyr.

Eksempler på kendte hadrosaurer omfatter slægter som Edmontosaurus, Parasaurolophus, Corythosaurus, Maiasaura og Shantungosaurus — alle velstuderede repræsentanter for forskellige kropsbygninger og kamtyper.